Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæmofili - Hæmoglobin - Hæmoglobinometer - Hæmoglobinuri - Hæmoglobinæmi - Hæmogregariner - Hæmol - Hæmolysin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hæmofili, Blødersygdom.
Hæmoglobin, se Blod.
Hæmoglobinometer, Apparat til
Bestemmelse af Blodets Hæmoglobinmængde.
Hæmoglobinuri, Optræden af
Hæmoglobin i Urinen, finder St., naar der ved en ell.
anden Indvirkning sker en Opløsning af
Blodets Bestanddele (Hæmoglobinæmi,
Methæmoglobinæmi). En saadan Virkning
har forsk. Gifte, f. Eks. det ogsaa som
Lægemiddel benyttede klorsure Kali, men ogsaa
forsk. Infektionssygdomme, Indvirkning af
meget høje ell. meget lave Temperaturer. Det ses
tillige ved den saakaldte paroksysmale H.
Det er en i øvrigt i fl. Henseender gaadefuld
Sygdom, der optræder i Anfald med Smerter,
og H., hvorved der da findes Blod i Urinen,
men ikke som alm. med røde Blodlegemer
saaledes som ved Hæmaturi, men kun som en
Blodfarvning, der skyldes det udtraadte
Blodfarvestof. Se tillige Blodpis.
L. F.
Hæmoglobinæmi, se Hæmoglobinuri.
Hæmogregariner. Coccidieagtige
Blodparasitter, der lever i forsk. Hvirveldyrs røde
Blodlegemer. Parasitterne har kønnet
Forplantning og Værtsskifte. Hvirveldyret er at betegne
som »Mellemvært«, i hvis bloddannende
Organer (Knoglemarv, Milt) den kønsløse Deling,
Skitzogonien, finder Sted, medens den egentlige
Vært, »Hovedværten«, hos hvem den kønnede
Forplantning foregaar, som Regel er Insekter,
Mider ell. andre Leddyr. Som Eksempler kan
nævnes H. balfouri, der snylter hos
Springmus, og H. gerbilli fra en Gnaver, gerbillus
indicus.
O. T.
Hæmol er et jernholdigt Blodpræparat,
et sortebrunt Pulver, der vindes ved
Indvirkning af Zinkstøv paa Hæmoglobin (Reduktion).
Det antages at indeholde Jernet i en Form,
hvori det særlig let resorberes af Organismen,
og anvendes derfor i Medicinen.
E. K.
Hæmolysin. Stoffer, der virker opløsende
paa de røde Blodlegemer af Pattedyr, Fugle,
Fisk etc., hvilket viser sig ved, at Blodet
mister sin Uigennemsigtighed og omdannes til en
gennemsigtig dybrød Vædske. Den
blodopløsende, hæmolytiske Virkning kan skyldes fysisk,
kemisk, elektrisk ell. straalende Energi. Et
Stof, der fremkalder Hæmolysen, kaldes
da et H.
Hæmolyse indtræder: 1) ved fysisk
Paavirkning af Blodlegemerne. Denne kan
være groft mek., f. Eks. fremkalder kraftig
Rystning af Blodet med Glasperler ell. lign.
Hæmolyse, ligefrem ved Beskadigelse af
Blodlegemernes faste Substans (stroma). Af anden
fys. Paavirkning kan nævnes Udsættelse for
hypotoniske ell. hypertoniske Saltopløsninger,
Frysning og Optøen af Blodlegemerne etc. 2)
kemisk Paavirkning: Syrer og Baser
virker blodopløsende i tilstrækkelig høj
Koncentration, ligesaa mange sammensatte kem.
Forbindelser; ofte omdannes herved samtidig
Hæmoglobinet. Medens man dog næppe vil
regne nogle af de under 1) og 2) hidtil nævnte
Aarsager til egl. H., er dette Tilfældet med en
anden Gruppe blodopløsende Stoffer, nemlig de
af forsk. Bakterier frembragte (saakaldte
Bakterie-H.). Særlig hæmolysindannende
Bakteriearter er Stafylokok, Streptokok, Tetanusbacil
samt visse Vibrioner (vibrio Nasik, El Tor), der
staar Kolerabaciller nær. Alle disse danner H.
i Kultursubstratet, og Mængden er i høj Grad
afhængig af Substratets Sammensætning,
navnlig synes Pepton og Albumoser at være
virksomme Komponenter. Om de nævnte Bakterier
danner H. i den inficerede Organisme, maa
vistnok betragtes som meget tvivlsomt. Man har
ment at kunne maale Virulensgraden af visse
Bakterier, særlig Streptokokker og
Stafylokokker, ved at maale den Intensitet, hvormed
de i kunstigt Substrat bestaaende af
Bouillon-Agar med Blod fremkalder Hæmolyse
(Schottmüller, W. Koch). Dette maa dog nu siges
ikke at holde Stik. De nævnte Bakterie-H. har
specifik Antigenkarakter. Indsprøjtet paa et
Dyr i passende Mængde frembringer de hos
dette Modstoffer, der i Reagensglas specifikt
neutraliserer den hæmolytiske Virkning.
Bakterie-H. er antagelig kolloide Stoffer af
æggehvideagtig Natur. De destrueres ved længere
Tids Opvarmning til 60° C. ell. derover. I
Modsætning til de nævnte kan man af mange
Bakterier med Alkohol ekstrahere
hæmolyserende Stoffer, der taaler Opvarmning og ikke
har Antigenkarakter; disse Stoffer er fedtagtige
Substanser (Lipoider). Ogsaa højere
Planter indeholder H., saaledes virker vandigt
Udtræk af Fluesvampen (amanita muscaria) ell.
af amanita phalloides som paavist af Kobert
(1891) et glykosidagtigt H. Adskillige Dyr,
navnlig giftige, indeholder i Giften en
hæmolyserende Komponent. En saadan findes i
mange Slangers Gift, i Fiskegift, i Gift af
Skorpioner, Bier, Edderkopper etc. (Et særligt
indgaaende dansk Arbejde over Edderkoppegift,
specielt dennes hæmolyserende Virkning,
skyldes L. Walbum, »Eksperiment.
Undersøgelser over Korsedderkoppens Gifte« [»Kgl. Dansk
Vidensk. Selsk.’s Skr«, 7. Rk., 1915]). Ogsaa i
visse Protozoer har man paavist H.
En særlig Interesse tilkommer Serum-H.
Disse findes dels naturligt i nogle Dyrearters
Plasma over for bestemte Dyrearters Blod,
saaledes indeholder Plasma af Menneske og
Kanin næsten altid H. over for Faarets
Blodlegemer, dels dannes de »immunisatorisk«, naar en
bestemt Dyrearts Blod indsprøjtes paa
Individer af en anden Dyreart, og herved
fremkommer H. i langt større Koncentration end
under naturlige Forhold. Disse Immun-H. er
udtalt artsspecifike (s. d.), d. v. s.
virker udelukkende ell. væsentlig kun paa den
Blodlegemeart, der har fremkaldt dem.
Serum-H. er komplekse Stoffer, bestaar af en
Komponent, der destrueres ved faa Minutters
Opvarmning til 55° C, det saakaldte Komplement,
og en Komponent, der er termostabil, den
saakaldte Amboceptor (se i øvrigt under Alexin
og Amboceptor). Vort Kendskab til disse
H.’s komplekse Natur skyldes særlig Arbejder
af Buchner, Ehrlich og Bordet. Hvor
Serum-H. dannes, er endnu ikke fastslaaet;
rimeligvis spiller som for andre Antistoffer
Milt, Benmarv og maaske Lymfekirtler en stor
Rolle som Produktionssteder. Immun-H. har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
