Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hærde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Abscisse og Temp. som Ordinat, hvorved hvert
Punkt af Planen kommer til at repræsentere
en Staalsort af bestemt Kulholdighed og ved
en bestemt Temp. I det smeltede Staal er
Kullet jævnt fordelt, og det forbliver saadan ved
Størkningen. Det størknede Staal er en mere
ell. mindre koncentreret, fast Opløsning af
Jernkarbid i Jern; i denne Tilstandsform, der
benævnes Austenit, er alt det Staal, der
ligger over Kurven abcd. Tidligere betegnedes
denne Tilstandsform som Martensit, og af
Grunde, der senere vil forstaas, er dette Navn
bibeholdt i Fig. Naar Staalet afkøles yderligere,
og det sker langsomt, vil Austenitten søge at
ændre sin Sammensætning, saaledes at dens
Kulindhold bliver c. 0,9 %; er Kulindholdet
mindre, vil den derfor udskille rent ell.
næsten rent Jern, der benævnes Ferrit; er
Kulindholdet større, vil den udskille
Jernkarbid, der i denne selvstændige Form benævnes
Cementit. Disse Udskillelser begynder
under Kurven abcd og fortsætter sig, indtil Temp.
er sunket til c. 700° (Kurven ecf); den
resterende Austenit vil da indeholde c. 0,9 % Kulstof,
og naar Kurven passeres, fikserer den sig i Form
af tynde Lameller af Ferrit og Cementit, der
under Mikroskopet ses som fine Streger med
Perlemorsglans over og derfor benævnes
Perlit. Fig. 2 viser Perlit (stribet) og Ferrit (hvid)
i stærk Forstørring. Langsomt afkølet Staal er
altsaa en Legering af Jern (Ferrit) og
Jernkarbid (Cementit) og Perlitten er den
eutektiske Legering af disse to Stoffer. Staal med c.
0,9 % Kulstof kaldes derfor eutektisk Staal og
bestaar udelukkende af Perlit, medens
undereutektisk Staal bestaar af Perlit og Ferrit,
og overeutektisk Staal af Perlit og
Cementit. Af de tre Bestanddele er Ferritten den
blødeste, Cementitten den haardeste.
Hvis Staalet ikke afkøles langsomt, men
hurtigt, faar Karbidet ikke Tid til at udskille sig,
saaledes at det hede Staals Tilstandsform
fikseres. Ved Afkøling fra Temp., der ligger over
Kurven abcd, vil da alt Karbidet forblive
opløst, og man faar en meget haard Masse, der
kaldes Martensit. Den fremtræder under
Mikroskopet med en ensartet Struktur (Fig. 3)
af fine Naale, almindeligvis krydsende
hverandre under 60°. Ligger Temp. under Kurven
abc, faas en Blanding af Martensit og Ferrit,
ligger den under Kurven cd, faas en Blanding
af Martensit og Cementit; ligger Temp. under
Kurven efg, er al Karbidet udskilt, og en
hurtig Afkøling har ingen Indflydelse paa
Strukturen. En Hærdning vil altsaa kun indtræde
ved hurtig Afkøling fra en Temp. af over c.
700° (i Praksis 750°). Ved undereutektisk
Staal maa man for at undgaa den bløde Ferrit
og faa fuldkommen Hærdning opvarme til over
Kurven abc. Ved overeutektisk Staal behøver
man kun at overstige Kurven cf, thi
Cementitten er haardere end Martensitten og derfor
gavnlig, naar blot Mængden ikke er saa stor,
at den danner et sammenhængende Netværk,
thi i saa Fald bliver Staalet meget skørt. Af
Hensyn til, at Staalet ikke skal blive
forbrændt (s. d.), opvarmes ikke væsentlig
stærkere end paakrævet, navnlig ikke, naar
Staalet er kulrigt. Den i Praksis brugte Temp.
ligger c. 50° over Kurven abcf. Grunden til, at
man ved Hærdningen faar dannet Martensit
og ikke Austenit, er flg.: Diagrammet Fig. 1
er i Virkeligheden mere sammensat end vist;
naar Austenitten afkøles, gennemløber den en
Række Tilstandsformer, af hvilke den første er
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
