Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hær - hærde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skønt der saaledes er en vis Lighed imellem
de fleste Staters Hærordninger m. H. t.
Mandskabets Tilvejebringelse, maa der dog bestemt
skelnes mellem Militshære,
Kadrehære og staaende H.
Det karakteristiske for Militsen er ovf. til
Dels angivet, hvortil endnu maa føjes, at der
altsaa findes lange Tider af Aaret, hvori den
væbnede Magt ophører at eksistere som
saadan. For Opretholdelsen af den offentlige Ro
og Bevogtningen af befæstede Punkter er dette
særdeles uheldigt, og Schweiz har derfor
ogsaa været nødsaget til at antage nogle faa
hvervede Bevogtningstropper. Kadrehære er
saadanne, hvorved Kadrene og en Del af
Mandskabet stadig er til Tjeneste, medens den
staaende H. allerede i Fredstid er til Stede i
næsten hele sin Styrke. Dette var saaledes
Tilfældet i Frankrig inden 1870, fordi
Tjenestetiden var lang og Reserven ringe. Indtil
Verdenskrigen havde kun England en staaende H.,
hvis Mandskab tilvejebragtes ved Hvervning;
men der dannedes dog Reserver, og desuden
havdes en Milits med ringe Tjeneste og Øvelse.
Foruden Rekrutkontingentets Størrelse har den
Tid, Mandskabet staar til Krigsbestyrelsens
Raadighed, betydelig Indflydelse paa en H.’s
Størrelse. Det er almindeligst at dele dette
Mandskab i Væbningsklasser, hvoraf
den yngste, Linien, danner Felthæren, den
næste, Forstærkningen ell. Landeværnet,
Besætningshæren, og den sidste Landstormen. En
streng Adskillelse imellem de to første
Væbningsklasser overholdes dog ikke overalt, og
ofte forøges Felthæren med de yngste
Aargange af Landeværnet. Erstatningsreserven
omfatter som oftest det Mandskab, som i Fredstid
ikke faar nogen ell. i alt Fald kun en ringe
Uddannelse.
Man skelner dernæst imellem den aktive
H., bestaaende af de Fredsafdelinger, som ved
Indkaldelse af Reservemandskab bringes paa
Krigsfod og straks sendes ud imod Fjenden, og
en anden Linie (Landeværn,
Territorialhær, Reservetropper), som i Fredstid kun til
Dels er organiseret og bestaar af ældre
Aargange. Den mobiliseres til Dels senere end den
aktive H. og benyttes til Forstærkningen af
denne, til Etapetjenesten (Dækning af Rummet
imellem den aktive H. og Hjemlandet), til
Besætningstropper o. s. v. Dertil kommer saa
Depoter og Landstorm.
Verdenskrigen, under hvilken alle deltagende
Nationer anspændte sig af yderste Evne,
udviklede Krigsvæsenet saavel til Søs som til
Lands i overordentlig Grad ved, at Teknikken
mere end nogen Sinde toges i dets Tjeneste.
Ikke alene anvendtes Kanoner og Haubitser af
indtil de sværeste Kalibre og meget lang
Skuddistance, men deres Ammunitionsforbrug
voksede enormt; Maskingeværer kom til at spille
en fremtrædende Rolle, ligesom giftige og
røggivende Luftarter og Flammekastere, hvad der
foranledigede Indførelsen af Staalhjelme og
Gasmasker. Ligeledes opstod Luftkrigen, idet
Aeroplaner, Hydroplaner, Luftskibe og
Drageballoner benyttedes i stor Udstrækning.
H. inddeles i Vaaben og Korpser,
medens Generalstaben yder Kommandoen
den fornødne Hjælp i alle Retninger. Fodfolket
er Hovedvaabnet, Rytteriet udgør 1/10—1/25 af
Fodfolksstyrken, Feltartilleriets Styrke er 3—7
Kanoner pr 1000 Mand, Ingeniørernes 1/40 af
alle Vaaben.
Der dannes ved Vaabnene flg. Enheder: ved
Fodfolket: Kompagnier (200—250 Mand),
Batailloner (4 Kompagnier), Regimenter (2—4
Batailloner) og Brigader (2 à 3 Regimenter);
ved Rytteriet: Eskadroner (100—150 Heste),
Regimenter (4—6 Eskadroner) og Brigader
(2—3 Regimenter); ved Artilleriet: Batterier
(6 à 8 Kanoner), Afdelinger (2—4 Batterier) og
Regimenter (2 Afdelinger); ved Ingeniørerne:
Kompagnier, Batailloner og Regimenter.
Operative Enheder, Hærdele, bestaar af alle
Vaaben, saaledes: Divisionen af 2—3 Brigader
(Rgmt.) Fodfolk, 2 à 4 Eskadroner Rytteri, 3 à 9
Feltbatterier og Ingeniørtropper; Armékorpset
af 2 à 3 Divisioner, en Rytterbrigade, et
Korpsartilleri o. s. v.; Rytterdivisionen af 2 à 3
Rytterbrigader, 2 à 3 ridende Batterier;
Armeen bestaar af fl. Armékorpser og enkelte
Rytterdivisioner. Under Verdenskrigen svandt
Armékorpsets Bet., medens Divisionens
forøgedes, og fl. Armeer samledes til Hærgrupper.
Korpserne er: Forplejnings-, Auditør-, Læge-,
Dyrlæge- og Trainkorpset, hvis Medlemmer har
en Virksomhed dels ved Vaabenenhederne, dels
ved Hærdelene, i Etapezonen og i Hjemlandet
(forsk. Anstalter). Endelig er der til
Hærdelene ell. Afdelingerne knyttet Maskingevær- og
Cykle-Kompagnier samt Flyvereskadriller og
Drageballoner og til de første mobilt svært
Artilleri, Sundheds-, Telegraf- og
Jernbanetropper, Gendarmeri, Feltpost, Gejstlige o. s. v.
(Litt.: Max Jähns, »Heeresverfassungen
und Völkerleben. Eine Umschau« [Berlin 1885];
Didrik Schnitler, »Alm. Krigshistorie«
[Kria 1878, ufuldendt]; N. S. Galitzin,
»Allgemeine Kriegsgeschichte« [Kassel 1874];
Prof. Stein, »Die Lehre vom Heerwesen«
[Stuttgart 1872]; E. Madsen, »Udsigt over
Hærordningens vigtigste Grundsætninger og
Forhold« [Kbhvn 1880]; P. N.
Nieuwenhuis, »Forelæsninger over Hærordning i
Officersskolens ældste Klasse« [Kbhvn 1888]; F. v.
Bernhardt, »Vom heutigen Kriege« og
»Deutschlands nächster Krieg« [Berlin 1912;
overs, paa Dansk af L. v. Kohl 1915];
»Vierteljahrshefte f. Truppenführung und
Truppenkunde«, udg. af den tyske Generalstab [1911],
4. Hæfte).
P. Nw.
hærde, gøre kulrigt Staal haardere ved en
Glødning med paafølgende hurtig Afkøling.
Staalets naturlige Haardhed, der er betinget
af dets kem. Sammensætning, kan forøges ved
denne Behandling, der navnlig bruges over for
Værktøj og medfører den Fordel, at
Værktøjet kan tildannes af et lettere bearbejdeligt
Materiale og derpaa gøres haardt.
Hærdningsprocessen beror paa Staalets Kulstof, der
findes som Jernkarbid (Fe3C) enten
fritliggende i Staalet ell. opløst i dette. Den Form,
hvori det forekommer, afhænger af Staalets
Kulholdighed og Temp., som vist grafisk i
Fig. 1, hvor Kulholdigheden er afsat som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
