Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hørlück, Anders Dons - Hørlyck, Lucie - Hørlyck, Nicolai - Hörmann, Theodor von - Hörner, Johan - Hoernes, Moritz - Hörnesit - Hörnle, August Friedrich Rudolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hørlück [’hörløk], Anders Dons,
sønderjydsk Politiker, f. 17. Aug. 1836 i Rurup, d.
paa sin Gaard smst. 4. Juli 1900. H. gennemgik
Rødding Højskole og blev derefter Landmaaler
og Gaardejer. 1881 og 1884 valgtes han til
Medlem af den preuss. Landdag for Haderslev
Kreds med det Program at nægte
Edsaflæggelsen, hvorfor han aldrig opnaaede Sæde i
Landdagen. H. sad ogsaa i Bestyrelsen for fl. af de
danske Foreninger i Nordslesvig og var p. Gr.
a. sin Dygtighed og sit Retsind i mange
Forhold Tillidsmand for Vesteregnens Befolkning.
H. L. M.
Hørlyck, Lucie, f. Koch, dansk
Forfatterinde, f. i Brøns i Slesvig 18. Febr 1870, hvor
Faderen (Historikeren og Præsten L. Koch)
bestyrede en Højskole, d. i Fredensborg 12.
Septbr 1912. Ved sit Ægteskab 1892 med
Politifuldmægtig H. kom hun ud til dansk Vestindien;
efter 11 Aars Ophold her vendte hun som Enke
tilbage til Danmark. Men dette Ophold blev
Anledningen til en litterær Produktion (»Under
Tropesol« [1907], »Fra Generalguvernørens
Dage« [1908], »Den gamle Plantage« [1909]), der
vakte en berettiget Opsigt, ikke blot ved
Stoffets Nyhed, men navnlig ved den sikre og
udmærkede Iagttagelsesevne, som prægede disse
Bøger. Større poetisk Vingefang og en skarp
psykologisk Sans viste hendes to sidste
Romaner »Meta Hauch« (1911) og Fortsættelsen
»Meta Linde, f. Hauch« (1913), fuldført paa
Grundlag af Skizzer af Søsteren Anna Koch
Schiøler. Bl. danske Forfatterinder vil Lucie H.
altid indtage en fremragende Plads ved sin
overlegne Iagttagelse, betydelige Kultur og
poetiske Finsans.
J. Cl.
Hørlyck, Nicolai, dansk Statskonsulent,
f. 9. Jan. 1870 i Bastrup ved Vamdrup. Efter
en god praktisk og teoretisk Uddannelse i
Mejeribruget antoges han 1895 af
Landhusholdningsselskabet som Instruktør ved
Fremstillingen af fersk Smør, og efter 1896 at have
gennemgaaet et Kursus i Mejerilære, Kemi og
Bakteriologi ansattes han fra 1. Septbr 1897
som Statskonsulent i Mejeribrug. Som saadan
har han foretaget fl. Rejser til England og
Tyskland for at virke for Osteeksportens
Fremme.
H. H-l.
Hörmann, Theodor von, østerr. Maler
fra Tyrol (1840—95). H. studerede paa Wiens
Akademi, senere i Paris under Collin. Han var
en kernesund, hensynsløs Naturalist, i Slægt
med Malerne af Barbizon-Skolen, paa hvis
Domæne, Fontainebleau-Skoven, han ogsaa en
Tid drev sine Studier. Hans næsten brutalt
kraftige Farveforedrag vakte længe Forargelse; i
senere mildnedes hans Kunst noget under
Paavirkning fra Schindler, og efter hans korte
Kunstnerliv er den bleven klassisk: »Znaim ved
Vinter« (Wiens mod. Gal.), »Morgen ved
Lundenburg«, »Blommehøst«, »Neuer Markt« i
Wien etc.
A. Hk.
Hörner, Johan, Maler, f. i Sverige 1710,
d. i Kbhvn 1763, kom i Christian VI’s Tid til
Kbhvn og blev i en Del Aar meget sysselsat,
ogsaa af Hoffet. Han var meget alsidig, malede
især »Natstykker«: Smedje, Køkken med Ild
paa Skorstenen o. s. v. med Staffage af
Portrætfigurer, som Frederik V, Dronning Juliane
Marie o. a., — men ogsaa Stillleben,
Frugtstykker, Fuglestykker og endelig en Rk. for
hans Tid gode Portrætter, som to af Frederik
V’s Døtre, Viceadmiral Tönder, Præsten Gerh.
Treschow, Prof. P. Horrebow, Caspar P. Rothe,
Fr. Rostgaard (1741), det store Abr. Pelt’ske
Familiestykke (1756) i Brødrene Petersen’s
Jomfrukloster i Kbhvn o. a. (Litt.: F. J.
Meier, »Fredensborg« [Kbhvn 1880]).
(F. J. M.). S. M.
Hoernes [’hör-], Moritz, østerr. Arkæolog,
f. i Wien 29. Jan. 1852 som Søn af Palæontologen
H., d. smst. 10. Juli 1917. Uddannet i Wien og
Berlin, Dr. phil. 1878. Som Reserveofficer deltog
han i Felttoget i Bosnien og Herzegovina 1878.
Dette gav ham Anledningen til indgaaende
Forskninger over disse Lande, som ved ham
blev de arkæologisk bedst kendte Dele af
Balkan; talrige Afhandlinger, ofte i »Wissensch.
Mitteilungen aus B. u. H.«, som han selv
redigerede 1893—1916. 1885 blev han ansat ved
K. u. K. Hofmuseum i Wien (til 1907), fra 1899
desuden Prof. ved Univ. Samtidig virkede han
med Iver og Kraft i de forsk. Statskommissioner
til Undersøgelse ude i Landet. Han er en af
den moderne Arkæologis Grundlæggere. Meget
omfattende blev hans af stor Omhu og
sammenfattende Evne prægede litterære Virksomhed.
Af de mere omfattende Arbejder skal anføres:
»Urgeschichte des Menschen« (1892), »Natur-
u. Urgeschichte des Menschen« (1909),
»Urgeschichte der bildenden Kunst« (1898, 2. Udg.
1915). 1913 stiftede han: »Wiener prähistorische
Gesellschaft«. Desuden æstetisk Forf. og
Feuilletonist. (Litt.: J. Szombathy i »Mitt. d.
anthrop. Gesellsch.« Wien, XXXXIIII [1917]).
H. A. K.
Hörnesit, et monoklint, gipslignende Mineral,
bestaar af Magniumarsenat (Mg3As2O8.8H2O) og
forekommer i kornet Kalksten i Banatet,
Ungarn.
(N. V. U.). O. B. B.
Hörnle [’hörnlə]. August Friedrich
Rudolf, Orientalist, f. 19. Oktbr 1841 i Secandra
ved Agra, Søn af en Gejstlig i eng. Tjeneste,
d. 12. Novbr 1918. H. blev opdragen i
Württemberg, stud. Filosofi og Sanskrit i Basel og
London, rejste 1865 til Indien og var indtil
1899 Styrer af det muhamedanske Univ.
(Government Madrasah) i Kalkutta m. m.,
hvorefter han drog tilbage til England og tog
Ophold i Oxford, fortsættende sine omfattende
Studier og betydelige litterære Virksomhed
indtil sin Død. — Hans vigtigste Værker: A
comparative Grammar of the Gaudian Languages
(1880), A comparative Bihari Dictionary (med
Grierson, Part I—II, Kalkutta 1885—89); i
Bibl. Ind. Udg. af »Chands Prithviraja Rasau«
(se Hindi) og Prakrit-Værkerne
»Uvasagadasao« og »Prakrita Lakshanam«; i Journ. As.
Soc. Beng, Indian Antiquary etc. en Mængde
forsk. mindre Arbejder om ind. Mønter,
Indskrifter, Haandskrifter (særlig de nyfundne
Birkebark-Haandskrifter: The Bakhshali Ms. og
The Bower Ms. samt andre Mss. fra de senere
Udgravninger i Centralasien); Bidrag til
Centenary Review of the Asiatic Society of Bengal
(Kalkutta 1884), samt en Række Studier over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
