Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hörnle, August Friedrich Rudolf - Hörnum - Hør, nyzeelandsk - Hørring, Hugo Egmont - Hørsandsten - Hörsel - Hørsholm (Sogneby) - Hørsholm (Herregaard)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ind. Medicin. (Litt.: G. A. Grierson,
Obituary Notice & List of the Writings of Dr.
Hoerhle, Journal of the Royal Asiatic Society
of Great Britain and Ireland [1919], S. 114—
124).
D. A.
Hörnum, den sydlige Del af Øen Sild.
Hør, nyzeelandsk [-’se.-], se
Phormium.
Hørring, Hugo Egmont, dansk
Politiker, f. 17. Aug. 1842 i Kbhvn, hvor hans
Fader var Urtekræmmer, d. 15. Febr 1909. Han
blev cand. jur. 1868, tjente sig derefter op
gennem de forsk. Grader i Indenrigsministeriet
og blev 1882 Direktør for den kgl. grønlandske
Handel og 1889 Chef for Indenrigsministeriets
1. Departement. Da 1894 Ministeriet for
offentlige Arbejder udskiltes fra
Indenrigsministeriet, blev H., som længe havde været anset for
en af Centraladministrationens dygtigste
Embedsmænd, udnævnt til Indenrigsminister ad
interim. Ved Ministerskiftet Aug. 1894 gik han
over i Ministeriet Reedtz-Thott som
Indenrigsminister, og da dette Ministerium Foraaret
1897 fratraadte, dannede han det ny
Ministerium og overtog i det Konsejlspræsidiets og
Finansministeriets Portefeuiller. H. befæstede
som Minister sit Ry for Forretningsdygtighed
og Intelligens, ligesom han udviklede sig til en
dygtig parlamentarisk Taler. Som
Finansminister søgte han forgæves at fremme Told- og
Skattereformen, og svækkede sin alm. politiske
Stilling dels ved Maj 1897 at nægte at afgive
en lgn. Erklæring imod Brugen af foreløbige
Finanslove, som hans Forgænger Reedtz Thott
havde afgivet 1896, dels ved Sommeren 1898
paa egen Haand at afholde en Del Udgifter til
Forstærkning af Kbhvn’s Befæstning under
Hensyn til en formentlig truende Krig mellem
England og Rusland. Da han saa sig ude af
Stand til at bringe Lovgivningsarbejdet i Gang,
trak han sig Apr. 1900 tilbage fra Regeringens
Ledelse. Siden 1896 var han Medlem af
Direktionen for det Classen’ske Fideikommis og
siden 1906 Direktør for Hypotekbanken, s. A.
blev han endvidere Eksekutor i Christian IX’s
Bo.
N. N.
Hørsandsten, en i det mellemste Skaane
(f. Eks. ved Hør) forekommende, til
Lias-Etagen hørende Sandsten, der indeholder talrige
Rester af fossile Planter (navnlig Bregner og
Koglepalmer). H. benyttes som Bygningssten
(Lunds Domkirke) og Møllesten.
J. P. R.
Hörsel [’hörzəl]. Tilløb til Werra i
Thüringen, udspringer under Navn af Leina i
Thüringerwald, faar Navnet H. ved
Hörselgau, hvor den optager Vandet fra
Reinhardsbrunn, strømmer gennem Eisenach og
udmunder ved Flækken Horschel.
G. Ht.
Hørsholm (gl Form Hørringsholm),
smukt liggende Sogneby i Nordsjælland,
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg Herred,
c. 3 km fra Øresund, 22 km N. f. Kbhvn
og 20 km SSV. f. Helsingør, havde 1. Febr
1916 181 Gaarde og Huse og 1330 Indb. (1901:
900). Den velbyggede, købstadlignende Flække
er Bolig for Birkedommeren i H. Birk,
Sessionssted og har Kontor for Frederiksborg
Amtstuedistrikt, Ting- og Arresthus (ombygget
1909), Kommunebygning, Kirke (se ndf.), Skole,
Realskole, Højskole for Handelsmedhjælpere
(»Købmandshvile«), Børneasyl, Hittebørns- og
Optagelseshjem for Spædbørn, Apotek, Gas- og
Vandværk, Post- og Telegrafkontor (Posthus
opført 1918), Sparekasse (oprettet 1862),
Markedsplads, Hotel, Gæstgiveri, en
Planteskole, mange Handlende og
Haandværkere, og af industrielle Anlæg en
Klædefabrik, et Jernstøberi, et Savværk,
Bogtrykkeri m. m. — Da H. Slot (se ndf.) var opført,
gav Christian VI 1739 Byen Privilegier og
Friheder som Købstad, der blev stadfæstede
1783 og fl. Gange senere; men disse
Privilegier har ofte været Genstand for Strid og
Fortolkninger, og Byen har aldrig opnaaet at
blive anerkendt som virkelig Købstad, skønt
det ofte og lige til vor Tid har været paa Tale.
Sognet, der tidligere var Anneks til Birkerød,
blev 1790 et eget Pastorat. (Litt.: Karl
Larsen, »H. og Rungsted« [Kbhvn 1913]).
H. W.
Hørsholm, senere Hirschholm, opr.
Hyrnixholm, Hyringsholm og
Hørringsholm, ejedes som en adelig
Sædegaard 1305 af Jon Litle, Erik Menved’s Marsk,
og blev 1391 solgt til Dronning Margrete. H.
laa først under Kbhvn’s Len, dernæst under
Krogens, var 1567—71 et selvstændigt Len, men
forenedes senere med Frederiksborg. Corfitz
Ulfeldt forlenedes med H., der da optræder
i sin fortyskede Form. Efter at han 1661
havde maattet fraskrive sig H., skænkede
Frederik III den ved Siden af en større Del af
Godset i Nordsjælland til Dronning Sofie Amalie,
fra hvem H. gik i Arv til Christian V. Frederik
IV gjorde den til Livgeding for Dronning
Louise og skænkede den efter hendes Død til
Kronprins Christian (VI), der som Konge 1731
overdrog den til Dronning Sofie Magdalene.
Hun begyndte med at foretage en Del
Forandringer paa den gl. Gaard, hvis Hovedbygning
var paa to Stokværk med 4 Hjørnetaarne og
et Trappetaarn paa Midten. Men 1737 bestemte
hun sig til at opføre en helt ny Bygning. 14.
Maj 1739 holdt Hoffet en stor Festlighed paa
H. i Anledning af, at det ny Slot — opført i
Rokokostil af Thurah — i det væsentlige var
færdigt. Allerede 1743 blev Hovedbygningen
imidlertid forhøjet. H. bestod af en Midterfløj
med to Sidefløje og Terrasse med Porttaarn
imellem disse. Slottet var indvendig udstyret
med stor Pragt. I Salen var der to Kaminer
af sort Marmor og Springvand i Midten. En
pragtfuld Fontæne prydede Slotsgaarden.
Haven i fr. Stil med Springvand, Grotter, Vaser
og Statuer. Christian VI døde 6. Aug. 1746 paa
H., som efter Sofie Magdalene’s Død 1770 faldt
tilbage til Kronen. S. A. drog Christian VII og
Karoline Mathilde ind paa H., hvor hendes
Datter Louise Augusta blev født (7. Juli 1771).
S. A. drog de norske Matroser (10. Septbr) til H.
og fordrede deres Løn udbetalt. Efter
Dronningens Fald begyndte H. at forfalde. Guldberg
foreslog alt 1772 at lade det bryde ned, og da
en Istandsættelse vilde blive meget dyr, og der
til Christiansborgs Genopførelse blev Trang paa
Byggematerialer, blev Nedbrydelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
