Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 153 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hørsholm (Herregaard) - Hørsilke - Hørspinderi - Hørup, Viggo Laurits Bentheim

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedbygningen iværksat 1810—12; derimod blev
Domestikhus, Stalde, Lader o. s. v. staaende
og gik over til milit. Brug. — Om H.’s tidligere
Storhed mindes man kun ved de gl. prægtige
Alleer. Haven, der var rig paa sjældne Træer,
af hvilke fl. findes endnu, benyttes som
Planteskole. En Samling af Skulpturarbejder, med
Brudstykker, som er fundet i Grunden, er
opstillet i Haven som et Frilandsmuseum.
Slotskirken agtedes en Tid benyttet som
Sognekirke, men maatte 1816 nedrives p. Gr. a.
Brøstfældighed, og 1822 blev den ny Kirke — »Frue
Kirke« en miniature — indviet. Den er opført
af Konferensraad C. F. Hansen. (Litt.: C.
Christensen, »H.’s Historie 1305—1875«
[Kbhvn 1879]).
B. L.

Hørsholm Slot.

Hørsilke, se Silkefamilien.

Hørspinderi, se Hør og Spinding.

Hørup, Viggo Laurits Bentheim,
dansk Journalist og Politiker, f. 22. Maj 1841,
d. 15. Febr 1902, var Skolelærersøn og paa
mødrene Side Fætter til Holger Drachmann.
Han blev 1861 Student, 1867 cand. jur. (var
Manuduktør for danske Jurister) og 1873
Medarbejder ved det nystiftede Venstreblad
»Morgenbladet« (indtil 1877), samt Formand for
»Onsdagsforeningen«, det første Forsøg paa at
samle Oppositionen i Kbhvn. Allerede 1872
havde han forgæves søgt Valg til Folketinget
i sin Hjemstavn, Frederiksværk-Kredsen, men
1876 valgtes han i Kjøge og genvalgtes her
uafbrudt, indtil han 1892 fortrængtes af P.
Alberti. Han fik 1877 af Folketinget det Hverv at
være offentlig Anklager mod Krieger, Hall o.
fl. a. Ministre, dels for Salget af
Marmorkirkens Ruin, dels for det kgl. Teaters ny
Bygning, og ved Løsningen af denne vanskelige
Opgave udfoldede han stor Veltalenhed, dog
uden Held, idet han fremsatte alt for
vidtgaaende Paastande. Da det forenede Venstre
spaltedes Foraaret 1878, sluttede han sig til den
radikale Gruppe og var næst efter Berg dens
Leder, og da Berg Novbr 1884 med Gruppens
ene Halvdel slog sig sammen med de moderate
Venstremænd til »det danske Venstre«, fik H.
Ledelsen af den anden Halvdel (nu kaldet
»Europæerne«), indtil hele Venstres Genforening
Oktbr 1886. Han blev ogsaa Medlem af
Finansudvalget 1878—92 (var dets Formand 1883—84),
Statsrevisor 1879—92, samt paa ny 1895—1901,
og Folketingets anden Viceformand 1883—88.
Han tog ikke synderlig Del i
Forhandlingerne undtagen om
de rent politiske Spørgsmaal,
og hans Deltagelse i det
praktiske Lovgivningsarbejde var
ingenlunde heldig; men han vakte
tidlig Opmærksomhed ved sine
vittige og velformede Taler og
ved sine bidende og
hensynsløse Udfald mod sine
Modstandere. Ej heller maa det
glemmes, at det var ham, der gav
den radikale Opfattelse det
skarpeste Udtryk, da han paa et
Folkemøde i Eksercerhuset i
Kbhvn 30. Decbr 1878 paastod,
at Folketinget er den højeste
Myndighed; »det har ingen over
sig og ingen ved Siden af sig«,
og saaledes kastede Handsken
baade til Kongemagten og
Landstinget.

Jan. 1881 blev han sammen
med Berg og Edv. Brandes Udg. af
»Morgenbladet« indtil Udgangen af 1883 og var i de
3 Aar dets egl. Redaktør, samt forstod at skaffe
Bladet og dermed Venstre et virkeligt Fodfæste
i Hovedstaden. Alligevel fjernedes han derfra
efter et Brud med Berg, som var misfornøjet
med, at den Brandesianske Retning kom
saa stærkt til Orde i Bladet. Han stiftede
derfor Oktbr 1884 tillige med Edv.
Brandes det ny Dagblad »Politiken«,
der under hans Ledelse efterhaanden
blev et af de mest udbredte og mest læste
Blade i Danmark, og han medvirkede
saaledes væsentlig til, at Venstre vandt en
stedse voksende Indflydelse baade i Kbhvn og i
Købstæderne. Selv hans Modstandere maatte
erkende hans glimrende Evner som Journalist, og hans
Virksomhed som Agitator i Skrift og Tale har
utvivlsomt haft langt større Bet. end hans
Optræden som Politiker. Hans Bladartikler var
tit litterære Mesterstykker, medens han som
Redaktør kunde drive sin Partiskhed til
saadan Ensidighed, at den blev smaalig, ja
ligefrem latterlig. Ej heller lader det sig nægte,
at ligesom den udæskende Form, han 1878 gav

V. L. B. Hørup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>