Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 155 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høspreder - Høst - Høst - Høst, Andreas Frederik - Høst, Jens Kragh

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lettere amer. H. Fælles er en solid Ramme med
to høje Færdselshjul, som gennem en Tand-
ell. Kædehjulsudveksling trækker det egentlige
Spredeapparat, der paa de ældre og eng. H.
er en roterende Rivetromle, paa de amer.
bevægelige Forke. De eng. H. ell. Tromle-H.
kaldes dobbeltvirkende, naar
Spredetromlen efter Ønske kan gaa frem ell. tilbage
(altsaa i modsat ell. samme Retning som
Færdselshjulene). Tromlen bevæges ved Tandhjul fra
Færdselshjulene. Tromlens Tænder er krumme,
indstillelige, fjedrende og bevægelige. De amer.
H. ell. Forkevendere har 6—8 fjedrende
Forke, der arbejder op og ned, frem og
tilbage; de sidder paa korte Skafter, hvis øvre
Ende fastholdes til Rammen ved en Stang;
midt paa Skaftet er Forkene fastgjort til en
fra Færdselshjulene dreven Krumtap, hvorved
de faar den ejendommelige Bevægelse. Der er
i Reglen 6 Forke, og Spredeapparatet kan
indstilles til forsk. Højde efter Afgrødens
Tæthed. De amer. H. er nu mest alm.; de
behandler Høet lempeligt, men er ikke saa
solide som de eng.

H. trækkes i Reglen af 1 Hest; de spreder
Høet mere regelmæssigt, end det kan udføres
ved Haandkraft; de overkommer 5—7 ha
daglig og erstatter en halv Snes Personer ved
Haandspredning. Hvor der er store Høarealer,
betinger H. dog ikke alene en Besparelse i
Haandlkraft, men ved at fremme Arbejdet
giver de Muligheder for en hurtigere og bedre
Bjergning.
A. C-n.

Fig. 2. Forke-Høvender.

Høst, Landbrugsudtryk for 1) Tiden, da
der høstes (»i H.«), 2) Arbejdet at høste
(»at have travlt med H.«), 3) selve
Afgrøderne (»en rig H.«, »Middelhøst«). Selve
Høstforholdene findes omtalte under Artiklerne om
de enkelte Kulturplanter.
K. H-n.


Høst (norsk), se Aarstider.

Høst, Andreas Frederik, dansk
Boghandler, f. 20. Marts 1811 i Kbhvn, d. smst.
8. Apr. 1897, Søn af Overretsprokurator
Johannes Nicolai H. Han lærte Boghandelen hos
Chr. Steen og etablerede sig 15. Apr. 1836.
Han var den første danske Boghandler, som
knyttede direkte Forbindelse med Frankrig,
og dette gav hans Firma dets Særpræg.
Jævnsides et betydeligt Sortiment skabte han et
anseligt Forlag; han var saaledes i en Aarrække
Oehlenschläger’s Forlægger og ligeledes H. C.
Ørsted’s. Aaret efter sin Etablering var han
med til at stifte Boghandlerforeningen, hvis
dygtige Formand han senere i over 30 Aar
skulde blive. 1842 blev han
Universitetsboghandler, og 1856 stiftedes paa hans Initiativ
(Ideen var O. H. Delbanco’s) »De danske
Boghandleres Hjælpekasse«, af hvilken H. var
Leder lige til sin Død. 1881 udnævntes H. til
Boghandlerforeningens Æresmedlem. 1. Jan.
1873 optog A. F. H. sin Søn Peter
Christian Muusfeldt H., f. 4. Apr. 1849, d.
25. Febr 1900, som Associé, og samtidig
ændredes Firmaet til A. F. H. & Søn. 1. Juli 1882
trak han sig helt tilbage, hvorefter Sønnen
blev Eneejer. Chr. H., som 1885 udnævntes til
kgl. Hofboghandler, udfoldede en
betydningsfuld Virksomhed for at udbrede Kendskab i
Udlandet til Danmark og danske Forhold. Paa
hans Initiativ omplantedes en Række
videnskabelige Værker paa fremmede Sprog
(Kroman, Julius Petersen, Troels-Lund o. a.), og
han udgav Allen’s Histoire de Danemarc, Le
Danemarc publié avec le concours de savants
danois par H. Weitemeyer (senere udg. baade
paa Tysk og Engelsk) og Broberg’s Manuel de
la langue danoise. Ogsaa paa Boghaandværkets
Omraade indlagde han sig Fortjeneste. Ved
Chr. H.’s Død overgik Firmaet til hans Enke
Marie Claire Victoire, f. 3. Decbr 1853
i Paris, Datter af Dr. med. Hippolyte
Puistienne, og hun optog 1911 som Associé sin Søn,
cand. phil. Andreas Frederik H., der
dog allerede Aaret efter afgik ved Døden (f.
13. Oktbr 1885). 1. Jan. 1917 overdrog Fru H.
Boghandelen, der fremdeles har Prædikatet
kgl. Hofboghandel og tillige er
Hovedkommissionær for Det kgl. danske Vidensk. Selskab,
til Johannes Lind, f. 19. Novbr 1890, som
fortsætter den under det gamle Firmanavn.
(Litt.: J. L. Lybecker, »Erindringer fra
mine Læreaar« [1918]).
J. L. L.

Høst, Jens Kragh, dansk Litterat og
Historiker, f. 15. Septbr 1772 paa Skt Thomas,
hvor Faderen var Embedsmand, d. 26. Marts
1844 ved Kbhvn. Efter at H. 1792 havde taget
jur. Eksamen, blev han s. A. Prokurator ved
Hof- og Stadsretten og udnævntes 1801 til
Assessor i samme Ret, men mistede 1807 ved en
Højesteretsdom denne Stilling, da han var
indviklet — ikke Medskyldig — i en Falsknerisag.
Han levede efter den Tid væsentlig af sin Pen,
men modtog dog ogsaa jævnlig Understøttelse
hos Private. Allerede 1796 havde han
paabegyndt Udgivelsen af en Række Tidsskrifter af
underholdende, litterært og dramaturgisk
Indhold, der gennemgaaende havde en saare kort
Levetid. Tillige var han en velbevandret Mand
i Udlandets dengang saa stormfulde Politik;
han holdt Foredrag over disse Emner,
redigerede 1812—13 »Den danske Statstidende«
(»Berlingske Tidende«) og udgav det livlig
skrevne Værk »De Franskes Kejser Napoleons
Levnet« (1810—14). Ogsaa med Fædrelandets
nyere Historie syslede han. Man skylder ham
her »Entwurf einer Gesch. der dänischen
Monarchie unter der Regierung Christian des
VII« (3 Bd, 1813—16), »Udsigt over de 5 første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>