Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høst, Jens Kragh - Høstak - Høstdage - Høstemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar af Christian VII’s Regering« (1821) og
»Struensee og hans Ministerium« (3 Bd, 1824),
Skr, der med alle deres gode Sider dog vidner
om, at deres Forf. mere var Journalist end
Historiker. Den interessanteste Side af H.’s
Virken er hans Forsøg paa at knytte en nøjere
aandelig Forbindelse med Sverige, som han fl.
Gange besøgte, og hans Stræben efter at
udbrede Kendskab til sv. Forhold i Danmark og
omvendt. Sammen med to ligesindede udgav
han med dette Formaal for Øje Tidsskriftet
»Nordia«, der dog kun bestod 1 Aar (1795),
og stiftede sammen med Pram, Nyerup og
Baggesen 1796 »Det skandinaviske
Litteraturselskab«, hvis Sekretær han var i de flg. 6 Aar.
Under Frederik VI’s Forsøg paa at vinde
Sveriges Trone (1810) sendtes H. som en Slags
politisk Agent til Sverige, men udrettede intet.
Tillige kan nævnes, at han udgav en »Svensk
Haandordbog« (1799) og en »Kort sv.
Sproglære« (1808). H., der 1817 havde faset
Tilladelse til at disputere for den jur. Doktorgrad,
besad en Tid lang en i høj Grad letløbende
Pen, men huslige Sorger, forceret Arbejde og
et ret uregelmæssigt Liv svækkede ham
efterhaanden stærkt, og sine sidste Aar henlevede
han som aandssvag, plaget bl. a. af
Forfølgelsesideer. Sit Levned har han skildret i
»Erindringer om mig og mine Samtidige« (1835).
(Litt.: Ekedahl i »Studier tilegnade
Henrik Schück« [Sthlm 1905]).
M. M.
Høstak. Ved Høtilberedningen bliver det
halvvisne Græs 1—2 Dage efter Afhugningen
samlet i H. for at eftervejres og tørres, indtil
det kan køres sammen og opsættes til
Opbevaring i Lade, Stænge ell. Hæs. Er Høet meget
vejret ved Stakningen, kan det sættes i store
H. paa 1/3 — 1/2 Læs, men for at undgaa Tab
paa Marken, foretrækker man at stakke Høet
tidlig og sætte det i smaa H., som saa
undertiden sættes sammen til større.
A. C-n.
Høstdage. Af Husmænd og Huskvinder, hvis
Huse havde tiendepligtigt Jordtilliggende,
kunde Præsten paa Landet iflg. D. L.’s 2—12—5
kræve en H. i St f. Tiende. Ligeledes kunde
Præsten kræve en H. af jordløse Huse uden
Hensyn til Byggegrundens Tiendepligt ell.
Tiendefrihed, dog at Husfolkene efter betimelig
Advarsel skulde erklære sig, om de vilde
forrette Arbejde in natura ell. i det Sted betale
et Vederlag i Penge, hvilket var fastsat til 50
Øre for en Mand og 33 Øre for en Kvinde.
Lgn. Regler gjaldt for arbejdsføre mandlige
og kvindelige Indsiddere, for hvis
Vedkommende H. kunde træde i St f. Højtidsoffer. H.
kræves næppe noget Sted mere og kan i alt
Fald ikke kræves i de Tilfælde, hvor de har
været ydet i St f. Tiende ell. Højtidsoffer efter
disse Ydelsers Afløsning.
O. D.
Høstemaskine, en bevægelig Maskine til at
afskære den paa Marken voksende Afgrøde
ved Hjælp af Hestekraft, idet man kører
Maskinen rundt paa det Stykke, der skal høstes,
og ved hver Omgang afskærer en Skaar af
125—150 cm’s Bredde. Der findes fl. forsk.
Konstruktioner med forsk. Formaal, nemlig: 1)
Slaamaskinen til at afskære Græs eller
andet Grønfoder, saa at dette falder bag ved
det skærende Apparat, 2) den selvaflæggende
Mejemaskine til at afskære den modne
Sæd og derefter aflægge den i samlede
Bunker, passende til et Neg, og 3)
Selvbinderen, der ligeledes afskærer den modne
Sæd, men tillige binder den i Neg og derefter
aflægger disse.
Ens for alle 3 Slags Maskiner er det skærende
ell. rettere klippende Apparat. Dette bestaar af
1) Fingerbjælken ɔ: en Staalstang,
hvorpaa er fastskruet i indbyrdes lige stor Afstand
de saakaldte Fingre, tilspidsede Jernlegemer
med en dyb, horisontal Indskæring, hvori
Knivene bevæges frem og tilbage; denne
Indskæring er belagt med hærdede Staalplader,
Fingerpladerne; 2) Knivstangen
med de trekantede Knive, der er paanittede i
samme indbyrdes Afstand, som Fingrene har
paa Fingerbjælken. Ved Brugen bevæges
Knivstangen saaledes frem og tilbage, glidende over
Fingerbjælken, at Knivene passerer gennem
Fingrenes Indskæringer og tæt til
Fingerpladerne; idet Maskinen samtidig køres frem mod
den staaende Afgrøde, bliver denne
efterhaanden afklippet og falder bagud. Ved passende
Hjuludvekslinger overføres Bevægelsen fra
Kørehjulet gennem en Krumtapskive og en
dertil befæstet Stang, Plejlstangen, til
Knivstangen, saa at denne faar sin frem- og
tilbagegaaende Bevægelse. I øvrigt kan
Fingerbjælken med Knivstangen før Brugen
indstilles, saa at den passerer i den ønskede Højde
over Jordoverfladen, efter som man vil have
kortere ell. længere Stub; men tillige kan den
under Kørselen løftes ell. sænkes (kippes) af
Kusken ved Hjælp af en Trækstang; dette kan
være nødvendigt, naar der enten findes
Forhindringer (Sten), som den skal over, ell. naar
Afgrøden ligger fra Maskinen, idet man da
ved at sænke Skæreapparatet kan modvirke,
at der bliver efterladt for lang Stub ell. endog
hele Straa.
Slaamaskinen har to Kørehjul, der
bærer Hjuludvekslingen, Kuskesædet m. m.; de
 |
| Fig. 1. Finger. |
 |
| Fig. 2. Fingerblad. |
 |
| Fig. 3. Kniv. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
