Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høvding - Høvedsmand - Høvellit - Høvender - høvisk - høvldannet - Høvle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med relativ stor Selvstændighed. Nogen egl.
teknisk Karakter har Ordet i øvrigt ikke.
P. J. J.
Høvedsmand kaldes fra særdeles gl Tid
den, som fører Kommandoen paa aaben
Fiskerbaad i Nord-Norge. Fornemmelig gælder dette
Linebaad ell. Garnbaad, som driver
Vintertorskfiskeri. H. bliver enten stiltiende ell. efter
Aftale udset til Stillingen som Øverstbefalende,
fordi han anses som den dygtigste Mand om
Bord. Ofte optræder dog Ejeren af Baaden ell.
den, der udruster den, paa Forhaand som H.
og udtager saa sit Mandskab.
K. Ø.
Høvellit, d. s. s. Sylvin, se
Kaliumklorid.
Høvender, se Høspreder.
høvisk, opr.: som tilhører Hoffet (af
mellemnedertysk hövesch; jfr højtysk höfisch og
hübsch), beleven, fin, ærbar o. l.
V. D.
høvldannet (bot.) kaldes et fjerribbet, mere
ell. mindre indskaaret Blad, hvori
Indskæringerne peger op mod Bladets Spids (f. Eks. Alm.
Mælkebøtte).
A. M.
Høvle, Værktøjer, som bruges til at behandle
Overfladen af Træ o. l. Stoffer. En H. bestaar
af en Blok af haardt Træ k (Fig. 1), ofte Rødbøg,
bedre Hvidbøg, og et Staal m, Høvlejernet.
Blokken har en i Reglen plan Saal a—b, ved
mindre H. en Næse r, nedsløjfet i dens
Forende, som Arbejderen omfatter med venstre
Haand; de større (Fig. 2) kan have et Greb
foroven bagtil, som omfattes med højre Haand
og ligner Fukssvejfens Haandtag. Høvlejernet
m stikkes gennem et Hul i Blokken foroven og
fæstes med Trækilen i, efter at man har
sat det mere ell. mindre frem foran Saalen
med sin Æg, efter som Arbejdet er grovere
ell. finere. Til alm. Brug staar Jernet under
c. 45°, hvoraf 30—35 er Tilskærpningsvinkel.
Jo nærmere det staar Forsaalen, desmindre
river det op i Træet. Ved haardt Træ og
Endetræ stilles Jernet stejlt.
I Reglen arbejder man først med
Skrubhøvlen, hvis Jern har en buet Æg, 25—35
mm bred og er stillet til at tage grove Spaaner,
der gaar op gennem Blokken foran Jernet
gennem Hullet s, som overhovedet ved alle H.
med Vanger ɔ: saadanne, hvor Jernet ej
indtager hele Saalens Bredde, derefter
fortsætter man med Slethøvlen, hvis Jern er
c. 50 mm bredt og har en lige Æg, og kan
navnlig ved skørt og vredet Træ ende med
den dobbelte Slethøvl, som skiller sig
fra den enkelte ved, at dens Jern m (Fig. 1)
staar nær til Forsaalen og desuden har en ved
en Skrue indstillelig Dækplade af Staal,
som kun lader en smal Kant af Jernet staa
fri over Æggen og derved forhindrer H. fra at
rive op i Træet. Tandhøvlen har
savtakket Æg og næsten lodret stillet Jern, den
anvendes paa haarde Træsorter og Endetræ for
at faa Lim til at binde paa dem. Rubanken
er en 0,60—0,75 m lang Slethøvl (Fig. 2), som
mangler Næse, den anvendes ved Planhøvling
af store Flader. Fugebanken, den længste
H., indtil 3 m lang, bruges til at kanthøvle
(fuge) Bræder. Den føres af 2 Mand, har
derfor gennem Forblokken en Stok stukken som
Haandtag; under Saalen kan den have 2
Styrelister, og paa disse glider den da hen ad
2 alt høvlede Bræder, mellem hvilke det i
Arbejde værende er spændt, f. Eks. i
Fugebukken. Af H. med krum Saal mærkes
Skibshøvlen, der er udadbuet, og
Strejfhøvlen, der er indadbuet. En H. med krumme
Vanger er Grundhøvlen, der fattes paa
Siderne og bruges til at udarbejde saadanne
Noter, f. Eks. i Tegnebræder, for hvilke man
har savet ned med Gratsaven, og hvor
Stemmejernet har gjort det grove Arbejde.
Den alm. H. arbejder p. Gr. a. Vangerne ikke
over hele Saalens Bredde, dette opnaas ved
Simshøvlene, hvis Jern er smallest foroven, og
som lader Spaanerne gaa ud til Siden. De
tillader at høvle paa Planer med opstaaende
Rande og at komme lige hen til disse. Skal
de arbejde vinkelret paa Træfibrene, hvad
enten det er paa Endetræ ell. paa Sidetræ, er
Jernet stillet skraat i Forhold til Saalens
Længdeakse, Trævlerne renskæres med en
Kniv, som kan være anbragt paa H.
Simshøvlene har mange Former, ofte har de Styr ell.
Anslag, som kan være fast ell. bevægeligt og
begrænser deres Arbejdsdybde og -bredde,
saaledes Falshøvlen (se Fals). Til
Simshøvlene maa regnes Fjederhøvlen med
gaffeldannet Jern; den anvendes ved Bræder
paa Højkant og lader en Kam, Fjederen, staa
i Midten, som dog aldrig er arbejdet rigtig
rent ud; til Fjeder paa det ene Bræt svarer
Not paa det andet, som fremstilles ved
Nothøvlen; denne har et ganske smalt fra
Saalen fremspringende Jern, og foran og bag det
i Saalen indlagte Tunger ɔ: Lister af Metal.
Begge disse til Pløjning af Bræder bestemte
H. har Anslag, de kan forenes til een H.,
Plovhøvlen. Grathøvlen bruges til at
danne Underskæring paa Gratlister, saasom
Revler til Tegnebræder, paa Skuffebunde o. l.
Dens plane Saal danner en spids Vinkel med
højre Vange, og Kanten er fodret med haardt
Træ. Saalen har paa venstre Side et
indstilleligt Anslag, hvis Flanche er parallel med højre
Vange. Gratjernet har foruden en Æg, der
griber helt over den højre Del af Saalen,
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
