Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høvle - Høvlebænk - Høvlemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillige en Æg, der griber over nederste Del af
højre Vange, denne har nedlagt i sig og foran
Gratjernet en Kniv med skarp Spids til
Overskæring af Træfibrene, hvorved det forhindres,
at Træet rives op af Gratjernet. Ved
Kelhøvlen er saavel Saalen som Jernets Æg
nøjagtig formede efter de »Kelstød«
(Rundstave, Hulkele o. s. v. i passende
Kombinationer), som de skal danne. Til meget store
Kelstød, f. Eks. paa store Skilderirammer,
anvendes enten fl. Kelhøvle ved Siden af
hverandre og successivt paa samme Stykke Træ,
ell. man samler Træet ved Limning sammen af
fl. Stykker, der er høvlede hvert for sig.
Jernene er ved disse H. blødere og kan let ved
Filing holdes i rette Form, medens et alm.
Høvlejern slibes og derefter hvæsses paa
Hvæssesten. I den senere Tid anvendes
profilerede Smergelsten til Keljernene. Kelhøvlen
bruges mindre og mindre paa
Snedkerværkstedet, Listefabrikkernes Kelemaskiner (se
Høvlemaskiner) og Fræsemaskiner har
indtaget dens Plads.
F. W.
Høvlebænk, stærkt Bord af Bøgeplanker,
mindst 75 mm tykke, som hviler paa to
indbyrdes forbundne Fødder, der er til at skille
derfra under Transporten; den anvendes ved
Træets Tildannelse, navnlig med Sav og Høvl.
Arbejdshøjden er c. 0,8 m, Længde og Bredde
noget vekslende henh. fra 1,5 til 3 m og 0,5 til
0,9 m. Foran til venstre (se Fig.) sidder
Fortangen D, en stærk Skruetvinge, som
springer frem fra Bænken. Dens Skrue F er af
Træ og virker ikke umiddelbart paa
Arbejdsstykket, men, for at fordele Trykket, paa
Tangbrættet d, og Stykket maa altsaa
indspændes mellem dette og Bænken. Vil man
gennemsave det, stilles Stykket lodret efter
Længden, vil man høvle det paa Kanten (fuge
det), indspændes det ved Fortangen med
Længden vandret og støttes med sin anden Ende
f. Eks. paa en trappedannet Planke med Fod
Bænkknægten. Paa højre Ende af H.
sidder Bagtangen C, den har ogsaa en
stærk Træskrue E og bestaar væsentlig af det
Stykke, som Skruen sidder i, og som er
bevægeligt i Bænkens Længderetning, idet
Skruens Møtrik sidder i Bænkens Endestykke.
Bagtangen har et Hul a til Bænkhagen n, som
er særskilt gengiven paa Figuren i større
Maalestok, tilsvarende vertikale Huller findes
paa H.’s forreste Del. Mellem Bænkhagerne
indspændes et Bræt, der skal høvles paa
Fladen, saaledes at dets Overflade rager frem
over Bænkhagernes Hoveder. Er Bænken ogsaa
forsynet med horisontale Huller, som m paa
Figuren, kan man i St. f. at benytte Fortang
og Bænkknægt indspænde et Stykke, der skal
kanthøvles, ved disse og Bagtangsskruen (paa
Figuren er ikke vist det til m svarende Hul).
Bagtil har H. en Fordybning M, Biladen, til
at henlægge Værktøjet i midlertidig, i Skuffen
S gemmer Arbejderen sine Sager; Føddernes
Forbindelsesdele danner ofte en aaben Kasse.
F. W.
![]() |
![]() |
Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>