Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høvlemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Klinkeværk (x, v, u), der træder i
Virksomhed ved Stangen z’s op- og nedadgaaende
Bevægelse, som bevirkes ved, at Knasterne r,
der paa passende Maade er anbragte paa Siden
af Bordet (se Fig. 2), og som begrænser
Bevægelsen, afvekslende tørner mod
Vægtstangsarmen el. Vægten P giver et Moment, der
hjælper til, og den horisontale Stang kk’’s
Bevægelse overføres gennem en
Vægtstangsforbindelse til Gaffelen f, gennem hvilken
Drivremmen løber. Naar denne er paa Skiven 2,
staar H., da det er en Løsskive; et Ryk i
Haandtaget y sætter Maskinen i Gang ved at
kaste Remmen paa paa Skiven 1, idet Bordet
da gaar frem, Maskinen har Arbejdsbevægelse;
Bordet har nemlig en Tandstang i hele sin
Længde, og denne paavirkes af et Drev, som
er i Indgribning med et Hjul paa Remskivens
Aksel. Er Remmen paa Skiven 3, gaar Bordet
tilbage, og ved Hjulværk er der sørget for en
hurtig Tilbagegang for at vinde Tid. Staalet
M indstilles ved Skruen S i rigtig Højde; da
det gaar i en ret Linie vinkelret paa Bordets
Bevægelse, frembringes ved Høvlingen en Plan,
hvorfor Maskinen ogsaa benævnes
Planhøvlemaskinen; andre Flader kan
tilvejebringes ved med Haandskruen at bevæge
Forsætteren paa vilkaarlig Maade ell. ved at
udstyre denne og Bjælken med Aksler og
koniske Tandhjul i Lighed med Forsætteren ved
den komplette Drejemaskine. For at Staalet
ikke skal sløves ved at slæbe paa
Arbejdsstykket under Tilbagegangen, kan det vippe. Man
har indrettet det til at dreje rundt, naar
Tilbagegangen begynder, og saaledes forvandlet
denne til Arbejdsgang, men dette har ikke vist
sig praktisk. Til Bordets Bevægelse har man
ved mindre Maskiner anvendt Krumtap og
Plejlstang; tidligere saas selv ved større
Maskiner ogsaa Skruer og Møtrik, man tilsigtede
herved en stødfri Gang, men fik en stor
Gnidningsmodstand. Ved store H. ser man fl.
Forsættere arbejde samtidig. Hastigheden for
Arbejdsbevægelsen er 50—100 mm i Sek.,
Tilbagegangen bør være 2—3 Gange saa hurtig.
Spaantykkelsen overskrider i Reglen ikke 2 mm,
Sidebevægelsen er fra 1/4—2 mm. Smaa
Maskiner kræver 1/2—1 H. K. under Arbejdsgangen
og c. 0,4 H. K. ved Dødgangen, ved de største
H. vil man ved Skrubhøvling, hvor en større
Spaan sættes for, komme til et Kraftbehov af
over 2 H. K.
Planhøvlemaskinen savnes nu ikke i noget
mekanisk Værksted, den har den Ulempe, at
Stillingen bliver lang, omtr. dobb. saa lang som
det største Arbejdsstykke; ved franske
Konstruktioner, som især er anvendelige ved
Høvling af Panserplader, har man imødegaaet
denne Ulempe ved at lade Stykket ligge stille
og Galgen ell. Forsætteren alene vandre hen
over det. Den særegne Form af H., hvor
Staalet skyder hen over Stykket, og som derved
minder om Filing, ligesom da ogsaa Staalet
først var erstattet af en Fil ved saadanne
Maskiner, vil blive behandlet under
Shapingmaskiner. I den senere Tid anvendes
ogsaa de saakaldte
Karusselhøvlemaskiner navnlig til store Arbejdsstykker; de
minder meget om den i Fig. 4 viste
Skivehøvlemaskine til Træ.
2) H. til Træ udmærker sig ved, at Staalet
roterer, hvorfor der er mindst to Staal paa
samme Aksel, og disse H. kan henføres til
Fræsemaskiner. Knivene kan være anbragte,
saa at Æggene beskriver en Cylinderflade, Fig.
3, Valsehøvlemaskiner, ell. saa at
Æggene beskriver en Cirkel, Fig. 4,
Skivehøvlemaskiner. Ved Valsehøvlemaskiner
skydes Stykket (c d) frem mod Knivhovedet M
ell. trækkes frem ved riflede Valser; ved Tryk
af Valser ell. et fast Stykke F (Fig. 3) holdes
det mod Knivene. Fig. 3 høvler ensidig, man
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
