Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ica - Ica - Icaquier - Icaria - Ich dien - Ichneumon - Ichneumonidæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bomuldsmarkerne omkr. Byen. I. har 15000
Indb. og staar ved Jernbane i Forbindelse med
Havnen Pisco ved Stillehavet.
G. Ht.
Ica [’ika] (Putumayo), et af Amazon-Flodens
Tilløb paa venstre Side. Den 1580 km lange
Strøm udspringer paa Columbias Cordillerer,
Ø. f. Pasto, gennemstrømmer det østlige
Ecuador og udmunder ved Saõ Antonio i den bras.
Stat Amazonas. Gennemstrømmer for største
Delen Urskove og er sejlbar i en Længde af
1400 km, men har dog endnu meget ringe Bet.
for Samfærdselen.
G. Ht.
Icaquier [-’ki-], se Chrysobalanus.
Icaria, se Cabet.
Ich dien, fra 13. Aarh. Prinsen af Wales’
Devise (under Verdenskrigen ændret til i serve),
se Wales »Historie«.
Ichneumon [i’knæ^umån], d. s. s.
Farao-Rotte, se Desmerdyr, S. 61. — I. hørte
til de gl. Ægypteres hellige Dyr. Særlig
holdtes I. højt i Ære i Herakleopolis nær Indgangen
til Landskabet Fajjum (hvor Krokodillen var
et særlig helligt Dyr). Bronzestatuetter af I.,
i Reglen fint udførte, findes undertiden i
Ægypten. Snart er de fremstillede gaaende, snart
siddende paa Bagbenene. Paa Hovedet har de
ofte Solens runde Skive, hvad der viser, at I.
har været helliget Solen. Eksemplarer af
Bronzestatuetter af I. findes i Antiksamlingen
og i Glyptoteket.
V. S.
Ichneumonidæ [iknæ^u-] ell. ægte
Snyltehvepser er en Fam. hørende til de
aarevingedes Orden, særlig karakteriseret ved de
lige, mangeledede børste- ell. traadformede
Følehorn, den næsten altid stilkede Bagkrop,
hvis Form i øvrigt er meget varierende, men
først og fremmest ved det ejendommelige
Forløb, Ribberne i Forvingerne har: 1.
Kubitalcelle smelter mere ell. mindre sammen med 1.
Discoidalcelle, og 2. Kubitalcelle er som
oftest meget stærkt reduceret. (Om disse Udryk,
se Insekter). Fam. er i øvrigt nær
beslægtet med de øvrige Snyltehvepsefamilier, fra
hvilke de bedst kendes paa det stærke
Ribbenet i Vingerne, samt paa disse Ribbers
Forløb. Den overordentlig store Familie, der alene
tæller fl. Tusinde europ. Arter, deles i Alm. i
5 Underfamilier: Ichneumones, Cryptides,
Pimplariæ, Ophionides og Tryphonides. De fleste
til I. hørende Insekter er middelstore Dyr med
lidet pragtfulde Farver; gult, rødbrunt, sort og
hvidt er overvejende. Bagkroppens Form og
Læggebroddens Længde er yderst variable og
tilpassede efter den Brug, der skal gøres af
dem. Hannen og Hunnen afviger meget fra
hinanden, hvad Ydre og Farvetegning angaar, og
er derfor vanskelige at sammenføre. Som
udviklede Insekter tager de næppe synderlig
Næring til sig; de angives at drikke megen Dug
samt særlig at ynde Bladlusenes søde
Ekskrementer, den saakaldte Honningdug, som de
opslikker. Det er Solskinsdyr, som hovedsagelig
har afsluttet deres Livsløb, naar Sommeren er
forbi; dog kan man finde et ret betydeligt
Antal Arter om Vinteren under Træstubbenes
skærmende Mos og Bark; vedk. Arter synes
her at slutte sig sammen i større Selskaber
ofte paa fl. Hundrede.
Størst Interesse knytter sig til I.’s
Forplantningshistorie. Som andre Snyltehvepser
aflægges Æggene, hvis Antal i Alm. er ringe, paa
Larver, og de af Æggene udkrøbne Unger æder
sig ind i Larven, levende her hovedsagelig af
dannes Fedtlegeme; de ædlere Organer,
Nervesystem, Tarmkanal o. s. v., angribes ikke før
til allersidst. Undertiden bukker Værtlarven
under for Snylterens Angreb, inden den har
forpuppet sig; mange naar dog
Forpupningsstadiet, men dør da i dette. Ved Aabningen af
slig en Puppe kan man da finde
Snyltehvepsens langstrakte, brune Puppehylster indeni.
Mange Snyltehvepsers Larver lever derimod
ikke inde i Værtlarven, men sidder hele deres
Levetid uden paa Værtlarven med Hovedet
nedsænket i denne gennem et Hul i Huden. I.’s
Værtlarver er i Alm.
Sommerfuglelarver; dog snylter mange hos Træ- og
Bladhvepser, Galhvepser, Fluelarver, enkelte
 |
| Fig. 1. Forskellige Snyltehvepser: til venstre ses ♂ og ♀ af en Ephialtes; Hunnen har boret Brodden ned i Træet, søgende Træhvepselarver; til højre en Ichneumon og Puppen af en Fyrrespinder, af hvilken den er krøben ud. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
