Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 187 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ichneumonidæ - Ichnusa - Ichor - Ichthydium - Ichthyocolla - Ichthyodorulitter - Ichthyofager - Ichthyoftalm - Ichthyografi - Ichthyoidea - Ichthyol

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Billelarver (f. Eks. Coccineller) og Edderkopper. Der
er en nøje Overensstemmelse mellem Broddens
Længde og den Larves Levevis, som
Snyltehvepsen lægger sit Æg paa. Saafremt Larven
er et frit omkringkrybende Dyr, f. Eks. en
Sommerfuglelarve, er Brodden kort; hvis
derimod Larven lever dybt inde i Træ, f. Eks.
Træhvepselarver, er Brodden meget lang.
Dette gælder særlig for Slægterne Rhyssa,
Ephialtes o. a., hvis Brod ofte er betydelig længere
end Legemet; Brodden bores gennem Træet
ind til Træhvepselarven; naar denne er naaet,
glider Ægget ud gennem Brodden og fæstnes
paa Larven; hvorledes Hvepsen bærer sig ad
med at forvisse sig om, at der netop findes en
Træhvepselarve under det Sted, hvor den
borer, er os ganske gaadefuldt. De forsk.
Snyltehvepser synes ikke absolut bundne til en
enkelt bestemt Værtlarve, men kan vælge
mellem et betydeligt forsk. Antal. — I. spiller i
Forbindelse med de andre
Snyltehvepsefamilier en meget betydelig Rolle og er i mange
Tilfælde af en ikke ringe forstlig Bet. Denne
spores vel ikke under normale Forhold; under
stærkere Insektangreb i Skovene, ganske
særlig af Sommerfuglelarver, er det derimod en
kendt Sag, at der mod Slutn. af et større
Angreb indfinder sig talrige Snyltehvepser, hvem
det ualmindelig store Antal Larver byder
særlige gunstige Livsbetingelser. Under saadanne
Forhold arbejder Snyltehvepserne Haand i
Haand med Forstmanden under dennes
Bestræbelser for at værne om Skoven, idet de
belægger Larverne med deres Æg og saaledes
bevirker det Kulds Ødelæggelse, der skulde
have udviklet sig det flg. Aar. —
Hovedslægterne er: Ichneumon, Ophion, Rhyssa, Anomalon
(Litt.: Gravenhorst, Ichneumologia
europæa [1829]; Ratzeburg, »Ichneumonen d.
Forstinsekten« [1844]).
C. W.-L.

Fig. 2. To Snyltehvepser, hvoraf den til højre belægger en Sommerfuglelarve med Æg, den til venstre søger en Fluelarve i samme Øjemed.

Ichnusa [i’knu.sa], ældre gr. Navn for Øen
Sardinien, som skal have faaet det, fordi dens
Form ligner en Fodsaal (ιχνος).
H. H. R.

Ichor [i’ko.r], som egl. paa gr. bet. »Gudernes
Blod« ell. »blodlignende Vædske«, er i
Lægevidenskaben blevet Betegnelse for det
ildelugtende, misfarvede, tyndtflydende Pus (Materie),
som flyder fra Koldbrandssaar, fra Kræftsaar
o. l. i Modsætning til det gode Pus (Pus bonum
et laudabile), som tyder paa en godartet til
Helbredelse tenderende Suppuration. Forskellen
viser sig mikroskopisk i, at det »gode Pus«
indeholder talrige, livskraftige hvide Blodlegemer
(Leucocyter), der jo er et væsentligt
Forsvarsmiddel mod Bakterierne, der opædes, medens
I. kun indeholder faa og daarligt bevarede
Leucocyter. (Smlg. Materie, Pus,
Suppuration).
O. T.

Ichthydium [ik’ty’-], Slægt af
Gastrotricherne, se Hjuldyr.

Ichthyocolla [’ikty-], d. s. s. Husblas.

Ichthyodorulitter [’ikty-] (gr.: »Fiske-Spyd-Sten«)
er solide, glatte ell. takkede, indtil 3/5
m lange Pigge, der forekommer ikke sjælden og
undertiden i Mængder i forsteningsførende
(særlig ældre) Dannelser. De tydes for største
Delen som Finnepigge af lgn. Art som de,
der hos mange nulevende Bruskfisk sidder
foran i Rygfinnerne (f. Eks. hos Pighaj) ell.
paa Halen paa Rygfinnernes Plads (f. Eks. hos
Pigrokke), ell. som parrede Finnepigge, der
har siddet foran i Bryst- og Bugfinner.
Ad. J.

Ichthyofager [’ikty-] ɔ: Fiskeædere, gr.
Benævnelse for adskillige Folk, som boede ved
Havet, baade i Gedrosien, ved det røde Hav
(saavel i Arabien som i Afrika), paa Afrika’s
Vestkyst (i Senegambien) o. a. St.
H. H. R.

Ichthyoftalm [’ikty-], d. s. s. Apofyllit, se
Zeolitter.

Ichthyografi [’iktyo-] (gr.), Fiskebeskrivelse.

Ichthyoidea [’ikty-], se Fiskepadder.

Ichthyol [’ikty-]. Ved Seefeld i Tyrol findes i
mægtige Lag en bituminøs Skifer, som ved tør
Destillation giver en brungul Olie, der ved
Behandling med koncentreret Svovlsyre leverer
Ichthyolsulfonsyre (C₂₈H₃₆S₃O₆H₂). Denne er
letopløselig i Vand, men uopløselig i koncentreret
Kogsaltopløsning og kan derfor renses ved
»Udsaltning«. Den saaledes vundne Syre er dog
langtfra noget kemisk rent Stof. Den
indeholder endnu flygtige Stoffer, der giver den
sin ejendommelige Lugt, og desuden andre
svovlholdige Forbindelser. Denne Blanding
danner Udgangspunktet for en Rk.
Ichthyolpræparater, som finder Anvendelse i
Farmacien og fremstilles ved Mætning af Syren
med de paagældende Baser. Særlig benyttes
Ammonium-, Natrium- og Lithium-Saltene, men
ogsaa Zink- og Kvægsølvforbindelser haves.
Tidligere kaldtes Natriumsaltet slet og ret I.,
medens man f. T. ved I. forstaar
Ammoniumsaltet. Denne Forbindelse er en rødbrun, klar,
sirupstyk Vædske af branket, bituminøs Lugt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>