- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
196

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Idiosynkrasi - Idiot - Idiotanstalter - Idioti - Idiotikon - Idiotisme - Idiotisme (Grammatik) - Idle - Ido

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undertiden for at betegne Tilstande, der nu
almindeligvis regnes til Anafylaksi (s. d.), altsaa
Overfølsomhed over for visse Stoffer, beroende
paa Tilstedeværelsen af et Antistof i den
idiosynkratisk reagerendes Blod. Enkelte Mennesker
har I. over for Æggehvidestof stammende fra
Heste. Saadanne Personer kan faa Astma,
Nysen, Svien og Brænden i Øjnene, Taareflod,
blot de opholder sig kort Tid i en Hestestald,
ja endog blot ved at sidde paa Kuskesædet af
en Vogn, forspændt med en varm og svedende
Hest. Andre Personer forholder sig paa lgn.
Maade over for andre Pattedyr. Ogsaa
Høfeber, Nældefeber som Følge af visse
Fødemidler som Hummer, Jordbær etc. betegnes ofte
som I. (smlg. i øvrigt Art. Anafylaksi).
O. T.

Idiot (gr.) (opr. Privatperson i
Modsætning til en offentlig Person, senere en Person
fra den store Hob, et uvidende, udannet
Menneske); den, der er ude af Stand til at lære
noget, en Taabe, et aandssløvt Individ.
Idiotisk, deraf afledet Adjektiv.

Idiotanstalter, se
Aandssvageanstalter.

Idioti (gr.), se Aandssvaghed.

Idiotikon (gr.) er i Grammatikken
Benævnelse paa en Samling af Idiotismer
(s. d.), af Vulgærsprogets ell. Almuedialekternes
Afvigelser fra det herskende Skriftsprog. Den
ældre Tids Dialektordbøger tog som Regel kun
Hensyn til det fra Skriftsproget afvigende,
hvorfor I. ofte er enstydigt med Dialektleksikon.
P. K. T.

Idiotisme betegner dels d. s. s. Idioti, dels
en aandssvag ell. idiotisk Handling.

Idiotisme er i Grammatikken Benævnelse
paa et sprogligt Fænomen, der afviger fra alm.
Brug (smlg. Idiom).
P. K. T.

Idle [’a^id£], nordøstlig Forstad til Bradford
i Nordengland, Yorkshire (West Riding), har
Uldfabrikker og (1911) 7468 Indb.
G. Ht.

Ido [’i.-], et intern. Hjælpesprog. Ved de
internationale videnskabelige Kongresser, der
fandt Sted i Paris i Forbindelse med
Verdensudstillingen i 1900, kom Trangen til et
videnskabeligt Fællessprog fl. Gange paa Tale,
og der dannedes en Délégation pour l’adoption
d’une langue auxiliaire internationale
, der
skulde samle Universitetslærere og
Videnskabsmænd, som sympatiserede med Tanken om
et Kunstsprog, men ikke vilde slutte sig til
noget enkelt af de foreslaaede, før en
upartisk Komité havde undersøgt, hvilket af dem
der var det bedste. En saadan blev valgt
1907 og holdt Møder i Paris under Forsæde af
W. Ostwald; dens Resultat var, at intet af
de foreliggende Kunstsprog var fuldt
tilfredsstillende, men at Esperanto kunde være
Grundlag, naar det blev ændret paa en Del
Punkter, særligt i den Retning, som var angivet
ved et anonymt til Komitéen indsendt Forslag
under Mærket »I.«, som senere viste sig at
være udarbejdet af en af Esperantisternes
Førere, L. de Beaufront. Den nærmere
Udformning forbeholdtes et Underudvalg, der i
Henhold til de af Komiteen fastslaaede
videnskabelige Principper paa en Del Punkter
fraveg saavel Esperanto som det opr. I. Man
havde helst fastholdt Navnet Esperanto med
en Tilføjelse som »simplificeret« ell.
»modificeret«, men da Esperantos »Opfinder«
Zamenhof modsatte sig dette, blev Navnet I. antaget;
det tolkes dels som »Efterkommer« (smlg. gr.
Atre-ide o. s. v.), dels som dannet efter
Forbogstaverne i Internaciona Delegitaro med
Substantivendelsen -o. 1908 udsendtes de
første Ordbøger og Grammatikker i det ny Sprog,
og samtidig begyndte Tidsskriftet Progreso,
i hvis 7 tykke Bd der fandt en Drøftelse Sted
af Principperne for og Enkelthederne i et
internationalt Sprog. I Diskussionen deltog
efterhaanden en Mængde begejstrede Idister
tilhørende mange forsk. Nationer; Sjælen i det
hele var den fr. filos. Prof. L. Couturat (d.
1914). Til Afgørelsen af de indkomne Forslag
valgtes et Akademi, og paa denne Maade
tilvejebragtes efterhaanden et Kunstsprog, der
maa siges at tilfredsstille endog meget høje
Fordringer til et praktisk i alle Livets, ogsaa
Videnskabens Anliggender brugbart
internationalt Meddelelsesmiddel. Lærebøger i mange
forsk. Sprog udkom, specielle Ordlister i
forskellige Fag (Matematik, Biologi m. m.)
udarbejdedes, ikke faa Værker, dels af
Skønlitteratur, dels af mere speciel Art, blev overs. paa
I., og den store fr. I.-Ordbog, den største i
noget Kunstsprog, var lige blevet færdig, da
Verdenskrigens Udbrud foreløbig afbrød Arbejdet.
Under Krigen fortsattes dog enkelte af de ikke
faa allerede opstaaede Tidsskrifter, og Mondo,
(Sthlm) blev et Enhedsmærke for neutrale saa
vel som krigsførende Tilhængere af Tanken om
et internationalt Sprog. Og efter Krigen er trods
de ydre Hindringer mange af de tidligere Baand
knyttede paa ny, og I.-Litteraturen er ved at
blomstre op igen.

Grammatikken er meget let lært. Udtalen
efter Bogstaverne med almen-europ. Værdier, c
dog som ts; sh og ch som paa Engelsk. Tryk
falder paa næstsidste Stavelse, dog paa sidste
i Infinitiverne som donar, at give, donir, at
have givet. Substantiverne ender i Ental paa -o,
i Flertal paa -i, Adjektiverne uforandret paa
-a. Adverbierne paa -e. Verbets Hovedtider
ender paa -as (donas, giver), -is (donis, gav), -os
(donos, vil give). Ordforraadet er gjort saa
internationalt som muligt efter Princippet, at
der i hvert enkelt Tilfælde er valgt den Rod,
som i Forvejen var kendt af det størst mulige
Antal Mennesker. Dette fører til, at det
overvejende Antal Ord er taget fra de romanske
Sprog, da mange romanske Ord jo ogsaa
findes i Engelsk, og ikke faa af dem desuden
er kendte som Fremmedord i Sprog som Dansk
ell. Russisk; for »Tand« er saaledes blevet
valgt Ordet dento, fordi tand, tooth, zahn o.
s. v. ikke gav nogen brugbar Form, men
dentist var kendt i mange Sprog uden for de
romanske. I fl. Tilfælde maatte dog efter
Princippet et germansk Ord vælges, f. Eks. blinda,
der er fælles for eng., tysk, holl. og de
nordiske Sprog. Ved mange Afledningsendelser er
der sørget for regelmæssig Udvidelse af
Ordforraadet paa den nemmeste Maade. (Litt.:
Beaufront et Couturat, Dictionnaire
Français-I.
[Paris 1915]; Kurt Feder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free