Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ido - Idokras - Idol - Idolatri - Idomeneus - Idotheidæ - Idrac, Jean Marie Antoine - Idrar-n-Dêrên - Idria - Idrialit - Idrisi - Idro - Idryl - Idræt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Grosses Wörterbuch Deutsch-I.« [Paris 1920];
Feder und Schneeberger,
»Vollständiges Wurzelwörterbuch I.-Deutsch«
[Lüsslingen 1919]; Chr. M. Hansen og
Heimann-Clausen, »Dansk I.-Ordbog«
[Fredericia 1914]; Otto Jespersen, Two
Papers on International Language in English and
I., 2. Udg. [London 1921]).
O. Jsp.
Idokras, se Vesuvian.
Idol (gr. εἴδωλον, Billede), Betegnelse for
et Gudebillede, især naar dette kun raat
gengiver den paagældende Guddoms formentlige
Ydre. I., ofte udført af brændt Ler og i lille
Maalestok, er fundne overalt i Verden. —
Overført bruges Ordet I. om enhver Genstand
for blind Tilbedelse.
H. A. K.
Idolatri [’i-] (gr.), Billeddyrkelse,
Afgudsdyrkelse, Tilbedelse af Idoler.
Idomeneus [gr. -’næ^us] (gr.) nævnes i
oldgræske Sagn som Søn af den kretiske Deukalion,
Sønnesøn af Minos og Pasifaë. Han var en af
de Helte, der friede til Helene, og blev derfor
sammen med sin Halvbroder Molos’ Søn
Meriones Deltager i Toget mod Troja; ved denne
Lejlighed var han Fører for 80 Skibe. I Krigen
udmærkede han sig gentagne Gange og var
saaledes en af de 9 Mænd, der erklærede sig
rede til at modtage Hektor’s Udæskning til
Tvekamp, ligesom han var en af dem, der ved
at lade sig indelukke i Træhesten til sidst
bragte Troja i Grækernes Vold. Efter Toget
vendte han tilbage til Kreta og blev til sidst
begravet i Knossos, hvor han sammen med
Meriones var Genstand for Kultus. Pausanias
meddeler, at han var en af Figurerne i en af
Onatas forfærdiget og i Olympia opstillet
Gruppe, der fremstillede Lodtrækningen om,
hvem der skulde optage Kampen mod Hektor.
Efter senere Sagn havde I. paa Hjemvejen
til Kreta under en Storm lovet at ville til
Poseidon ofre det første levende Væsen, der
mødte ham paa Kreta. Dette blev hans egen
Søn (smlg. Jefta’s Datter). Da der i Anledning
af dette Løftes Opfyldelse udbrød en Pest,
fordrev Kretenserne ham, hvorefter han nedsatte
sig i Italien, i Salentinernes Land i Calabrien,
og der grundlagde et Tempel for Athene.
Senere skal han have nedsat sig ved den
klariske Apollon’s Tempel ved Kolofon og endelig
være blevet begravet paa Bjerget Kerkafos.
H. A. K.
Idotheidæ [’idote-], se Isopoder.
Idrac [idra’k], Jean Marie Antoine,
fr. Billedhugger, f. 14. Apr. 1849 i Toulouse, d.
Decbr 1884 i Paris. I. er udgaaet fra
Guillaume’s Skole, men har fl. Berøringspunkter
med den Pradier’ske Retning; under Falguière
fik han udviklet Sansen for den naturtro
Gengivelse, under Cavelier Blikket for Stil og
smagfuld Fremstilling. Hans levende Skildring,
efter Datidens Smag, af det nøgne
Kvindelegeme i dets bløde Ynde høstede i sin Tid
stærkt Bifald. I sin korte Levetid naaede han
at skabe Værker som: »Amor, stukket af Bien«,
købt af den fr. Stat, Marmorstatuen »Merkur,
der opfinder Slangestaven« (1879, Luxembourg),
»Det første Kys« og hans populæreste Arbejde
»Salammbô« (1881. Originalen i Marmor i
Luxembourg-Mus. i Paris, i Gips i Ny
Carlsbergs Glyptotek; en nøgen Kvinde, der
kærtegner en Slange; Motivet taget fra Flaubert’s
Roman af s. N.), E. Marcel’s Rytterstatue
(fuldendt af Marqueste) m. v.
A. Hk.
Idrar-n-Dêrên ell. Idraren, den vestlige
Del af Høje-Atlas i Marokko.
Idria [’i-], By i den tidligere østerrigske
Prov. Krain, nu Jugoslavien, i en snæver Dal,
omgivet af skovklædte Bjerge ved Floden I.
ell. Idriza, der neden for Tolmein udmunder
i Isonzo, har c. 6000 Indb. og er særlig kendt
p. Gr. a. sine 1497 opdagede Kvægsølvminer,
der i Europa kun staar tilbage for Gruberne i
Almaden i Spanien. De malmførende Lag
bestaar af Kalk og bituminøs Skifer, der tilhører
Triasformationen og er rig paa Cinnober; dog
forekommer ogsaa gedigent Kvægsølv. Før
Verdenskrigen udvandtes aarlig 760000 kg
Kvægsølv; Bjergværksarbejdernes Antal var
1200.
G. Ht.
Idrialit, en Kulbrinteart, der smelter ved
205°, forekommer ved Idria i uren Tilstand
blandet med Cinnober, Ler, Gips og forsk.
Urenheder som en brunlig sort, jordagtig
Masse, der gaar under Navn af brændbart
Cinnober ell. Kvægsølv-Branderts.
(N. V. U). O. B. B.
Idrisi, d. s. s. Edrisi.
Idro [’idro], Lago d’Idro, Alpesø i
Norditalien, Prov. Brescia, ligger V. f. Garda-Søen
i en Højde af 368 m o. H. Den
gennemstrømmes af Chiese, er 10 km lang, indtil 2 km bred
og har et Areal af 14 km2. Meget fiskerig
(Foreller).
C. A.
Idryl (Fluoranthen), C15H10, er en
aromatisk Kulbrinte, der dannes ved tør Destillation
af Stenkul og derfor findes i Stenkulstjære
samt i »Stupp«, en Masse, der afsætter sig i
Fortætningskamrene ved Destillationen af
Kvægsølvmalme i Idria, og som ved Destillation
giver »Stuppfedt«, der indeholder c. 45 %
Fenantren og c. 12 % I. Den fremstilles af
raa Fenantren ved brudt Destillation i
luftfortyndet Rum, idet man opsamler, hvad der
destillerer over ved 240—250° under 60 mm Tryk,
og renser Produktet ved at fremstille
Kulbrintens Pikrinsyreforbindelse og atter sønderdele
denne. I. danner store monokliniske,
tavleformede Krystaller, der smelter ved 109°, koger
ved 250° under 60 mm Tryk og er letopløselige
i kogende Alkohol, Æter og Svovlkulstof.
(O. C). R. K.
Idræt er et gl. dansk Ord (forekommer
allerede i Slutn. af 13. Aarh.), udgaaet fra det
oldnordiske iþrött (ogsaa skrevet iðrótt, jfr sv.
idrott), sammensat af id (Virksomhed, Id) og
þrótt, en Biform til þróttr (Kraft,
Udholdenhed). Opr. betegnede Ordet enhver oplært eller
højt udviklet Færdighed, saavel aandelig som
legemlig. Det anvendes saaledes foruden om
Færdighed i alle mulige Legemsøvelser ogsaa
om Lægekunst, Digtekunst, Kyndighed i
Runer, Grammatik, Rhetorik, Astronomi
(Astrologi) og Musik (Harpespil), ligesom al Slags
haandværksmæssig Færdighed (jfr for
Danmark Flensborgs Stadsret, Kap. 50), og
endogsaa Færdighed i kvindeligt Haandarbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
