- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
201

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Idræt - Idrætsfester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

idet man fra Nabolandene og længere borte
fra har indført nyere Former for
Legemsøvelser. Først, allerede for over 100 Aar siden,
Gymnastik fra Tyskland, senere, lidt efter 1860,
Skydning, Kriket og Roning, 1878 Fodbold, i
Firserne Tennis og senere svensk Gymnastik,
Hockey, Bandy, Golf, nyere Former for
Brydning, Boksning, fri I. o. a. fremmede Boldspil
end de her nævnte.

Under Betegnelsen fri I. sammenfattes en
Gruppe primitive Øvelser: Gang, Løb,
Springning og Kastning. Af Løb
nævnes Hurtigløb over visse Distancer (Fig. 5),
Udholdenhedsløb (Marathonløb), Stafetløb og
Forhindringsløb, Hækkeløb (Fig. 4), af Spring,
foruden Højde- og Længdespring, Trespring og
Stangspring (Fig. 2), og af Kasteøvelser Kast
med Spyd, Diskos (Fig. 6), Hammer (en
Jernkugle, hvori er befæstet en svær Staaltraad,
der ender med et Haandgreb) og Kugle.

Nogle af Nutidens Boldspil, Kriket, Hockey,
Fodbold, Tennis, Golf o. a., har Krav paa
særlig Interesse, idet de i det sidste halve Aarh.
ell. lidt mere har gennemgaaet en ganske
mærkelig Udvikling. Udøvet efter faste Love og
spillet med omhyggeligt og kunstfærdigt
forarbejdet Materiel giver de i deres mange
vidt forsk. Former Legemet en alsidig
Uddannelse, bringer deres Deltagere Glæde og
yder Hvile for Sjæl og Sind. De anses derfor
af mange Mennesker for Fremtidens
fornemste og vigtigste Legems- og Idrætsøvelser.

I. har fremkaldt en omfangsrig
Idrætslitteratur, der særlig er vokset i indeværende
Aarh. Af denne Litt. skal her kun nævnes en
Bog, der har Bud til alle I.’s Udøvere: »I.’s
Hygiejne« af Dr. med. Kn. Secher [Kbhvn
1919). Se i øvrigt Weinberg, »Dansk I.’s
Litt. gennem 3 Aarh.« (1606—1914). (Litt.:
B. Bjarnason, »Nordboernes legemlige
Uddannelse i Oldtiden« [Kbhvn 1905]; Fr.
Knudsen
, »Den gl. isl. Boldleg m. m.,
Danske Studier« [1906]; Samme, »Billeder af
Boldspil m. m. fra det gl. Ægypten« i »Akademisk
Gymnastik« [1919]; J. Lindhard, »Den
specielle Gymnastik Teori«, 2. Udg. [1918];
Tr.-Lund, »Dagligt Liv i Norden«; Axel
Olrik
, »Drengene paa Legevolden« [»Danske
Studier«, 1906]).
Fr. K.

Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.


Fig. 5.
Fig. 5.


Fig. 6.
Fig. 6.


Fig. 3. Kjøbenhavns Idrætspark set fra Østerbrogade; i Midten Stadion. -
Fig. 4. Hækkeløb. — Fig. 5. Hurtigløb. — Fig. 6. Diskoskast.

Idrætsfester. Sammenkomster af større
Grupper af Idrætsmænd med det Formaal at
kæmpe indbyrdes ell. at maale sig med
hinanden i idrætslig Dygtighed — i Tilskueres
Paasyn. Saadanne Sammenkomster, Fester,
kendes allerede fra den tidlige Oldtid, og er
maaske i den ældste homeriske Tid knyttet
til Ligfærd. I Iliadens 23. Sang berettes der
saaledes om en saadan Fest, hvor man
kappedes i Folkelege og I., Kamplegene ved
Patroklos’ Baalfærd. Her øvede man Kapkørsel,
Nævekamp med nøgne Hænder, Brydning,
Hurtigløb, Kamp med skarpe Spyd, Diskoskast,
Bueskydning efter levende Maal samt
Spydkast, og man kæmpede om Belønninger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free