Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Idrætsfester - Idrætsforeninger - Idrætsmærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præmier, der af Achilleus var udsat til
Sejrherrerne:
»- - Trefødder, Kedler og Heste og Muldyr og stærke
Okser og graaladent Jern samt skøntombæltede Kvinder«.
Men vi kender en endnu ældre Fest, idet
den gl. Nestor i samme Sang fortæller, at han
i sin Ungdom som Deltager i Kamplegene, der
afholdtes ved Epeieren Amarynkeus’ Ligfærd,
var Sejrherre i Boksning, Brydning, Kapløb og
Spydkast, medens han blev besejret i
Kapkørsel.
I Odysseens 8. Sang berettes om en lgn.
Idrætsfest ved Odysseus’ Besøg i Faiakernes
Land. Her øvede man Kapløb, Brydning,
Springning, Diskoskast, Nævekamp, Dans samt
Dans i Forening med Boldspil, og fra den
senere Grækertid kender vi de berømteste af
alle Idrætsfester, de olympiske, isthmiske o.
a. Lege.
Ogsaa fra den nordiske Oldtid og
Middelalder kendes lgn. Sammenkomster,
Idrætsforestillinger, som en Slags offentlige
Folkeskuespil, snart i Forbindelse med
Tingforsamlinger ell. Markeder, snart foranstaltede som
selvstændige Møder for I.’s egen Skyld, hvor
man gav Møde fra nær og fjern for at
kappes om Sejren ell. for at nyde Synet af de
Kæmpende. Mon ikke Eddaens fantastiske
Beretning om Thor’s og hans Fællers mærkelige
Bedrifter i Udgaardslokes Gaard er Genskæret
af en fjern hedensk I., hvor Kapspisning og
Kapdrikning endnu hørte til de ansete
Idrætter? Loke »spiser omkap« med Loge, Tjalfe
»løber omkap« med Huge paa en Rendebane,
Thor vil »drikke omkap«, han »løfter«
Midgaardsormen og »brydes« med Elle.
I Nutiden er I. saare alm. i de fleste Lande,
ikke mindst her i Danmark. Man samles til
Opvisninger ell. til Væddestrid med Deltagere
fra et begrænset Omraade ell. fra hele Landet,
Mesterskabskampe, eller endog med
Deltagere fra Nabolandene, Nordiska
Spelen og Nordiske I. Endelig udskrives der
nu ogsaa Stævner, der er aabne for Deltagere
fra hele Jorden.
Olympiske Lege. Disse sidste er
internationale Stævner, der har laant det
fornemme Navn fra den gr. Oldtid. De afholdes
nu i Alm. hvert 4. Aar paa forsk. Steder
Verden over. Første Gang afholdtes de i Athen
1896, derefter i Paris 1900, St Louis 1904,
Athen 1906, London 1908, Sthlm 1912 og sidst
i Antwerpen 1920.
Ved det sidstnævnte Stævne kappedes man
i flg. Idrætter og Sportsøvelser: Atletik (fri
Idræt), Boksning, Brydning, Cykelløb,
Fægtning paa Floret, Kaarde og Sabel, Gymnastik,
Ridning, Lawn-Tennis, Kapsejlads, Roning,
Svømning med Udspring, Skydning med
Gevær, Pistol og Revolver, Vægtløftning,
Skøjteløb, Bandy (Ishockey), Tovtrækning, Fodbold,
Hockey, moderne Femkamp, Polo til Hest og
Vandpolo.
Fr. K.
Idrætsforeninger, Sammenslutninger af
Idrættens Udøvere til Varetagelse af fælles
idrætslige Interesser. Disse Sammenslutninger
er meget omfattende. De første danske
Foreninger, der dannedes med det nævnte
Formaal for Øje, stammer allerede fra c. 1865,
idet man da begyndte at danne
Skytteforeninger. Faa Aar efter stiftedes de første
Roklubber og Boldklubber i Kbhvn, men det var
dog først i Slutn. af Firserne og senere, at
Udviklingen tog Fart, idet man da begyndte
at oprette I., ogsaa for anden Idræts Skyld,
over hele Landet. Disse Foreninger ell.
Klubber, som de ofte benævnes, sluttedes senere
sammen i Fagforbund ell. Unioner, og en stor
Del af disse, ikke samvirkende, endog delvis
konkurrerende, Foreninger forenedes 1896 i
Dansk Idræts-Forbund (s. d.),
Centralforbund for Legemsøvelser. Forbundets
Underafdelinger tæller for Tiden omtrent 80000
Medlemmer, hvoraf alene Dansk Boldspil Union
i c. 170 Klubber har over 32000 Medlemmer.
Uden for Dansk Idrætsforbund staar De
danske Skytte- og
Gymnastikforeninger, Cykelorganisationerne,
Dansk Bandy-Union o. a.
Skytteforeningerne, hvortil nu Sønderjysk I., tidligere
»Nordslesvigsk Fælles-I.« har sluttet sig, talte
1919 1034 Kredse med 42000 Medlemmer.
I Norge stiftedes 1861 »Centralforeningen
for Udbredelse af Legemsøvelser og
Vaabenbrug«, der 1893 afløstes af »Centralforeningen
for Udbredelse af Idræt«; denne Organisation
gik 1910 op i det ved Forsvarsdepartementets
Medvirkning oprettede »Norges Riksforbund
for Idræt« (s. d.), medens Skyttevæsenet fik sin
særlige Organisation (se Skyttervæsen).
Fr. K.
Idrætsmærke. I Sverige et
Belønningsmærke i Guld, Sølv og Bronze, indstiftet af
Rigsforbundet 1907. Mærket gives for visse
idrætslige Ydelser, der er delte i 5 forsk. Grupper,
nemlig: I. a) Svømning, 200 m, b) Gymnastik.
II. a) Højdespring, 135 cm, b) Længdespring,
475 cm. III. a) 100 m’s Løb paa 13 Sek., b)
400 m’s Løb paa 1 Min. 5 Sek., c) 1500 m’s Løb
paa 5 Min. 15 Sek. IV. a) Fægtning, b)
Diskoskastning, 40 m, c) Spydkastning, 50 m, d)
Kuglestød 16 m. V. Udholdenhedsprøve: a) 10000
m’s Løb paa 50 Min., b) Svømning, 1000 m paa
28 Min., c) Skiløb, 10000 m paa 25 Min., d)
Skiløb i bakket Terrain 20000 m paa 2 Tim.
15 Min., e) Cykling paa Landevej, 20000 m i
50 Min., f) Deltagere i visse mere betydende
Fodboldkampe anses for at have bestaaet
denne Prøve. Den, som i samme Aar har udført
en Prøve i hver af Grupperne, faar
Bronzemærket; den, som 4 Aar igennem udfører sine
Prøver, kan faa Sølvmærket, og den, som gør
det i 8 Aar, faar Guldmærket. — Et Skole-I.,
i Bronze for Ynglinge fra 13 til 15 Aar, og i
Sølv for Ynglinge, fyldt mindst 16 Aar, er
indstiftet 1919.
Bronzemærket gives for flg. Ydelser: I.
Gymnastik. Deltagelse i Skolens Friskgymnastik og
Opnaaelse af Karakteren »Godkendt« (g.). II.
Terrainløb paa Skier 5 km i 45 Min. Hvis
Skiprøven p. Gr. a. Forholdene ikke kan
aflægges, erstattes den med et alm. Terrainløb, 3
km i 20 Min. III. Svømning, 100 m, valgfri
Svømmemaade uden Tidsbegrænsning. IV. Fri
Idræt, a) 100 m’s Løb i 16 Sek., b)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
