Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Idrætsmærke - Idrætspark - Idrætspladser - Idschma - Idumæa - Idumæiske Dynasti - Idun (nordisk Gudinde) - Idun (Selskab) - Idun (ill. Ugeblad) - Idunsæble - idus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længdespring, mindst 350 cm. For Erhvervelsen af
Sølvmærket er Fordringerne selvfølgelig noget
skærpede: I. I Gymnastik forlanges der
Opnaaede af Karakteren »Ikke uden
Berømmelse godkendt« (mg.). II. Terrainløb paa Skier,
10 km i 20 Min. ell., under de samme
Omstændigheder som ovf. nævnt, alm. Terrainløb paa
5 km i 30 Min. III. Svømning, 200 m, valgfri
Svømmemaade uden Tidsbegrænsning. IV. Fri
Idræt: a) 100 m’s Løb i 13,5 Sek. ell. 400 m’s
Løb i 70 Sek., b) Længdespring, 475 cm eller
Højdespring, 135 cm, c) Spydkastning, begge
Hænder, sammenlagt 45 m. Erhvervelsen af
Skole-I. i Sølv ophæver Rettigheden til at
bære Bronzemærket. Ligeledes ophæver
Erhvervelsen af Rigsforbundets I. Retten til at bære
Skole-I. Mærkerne tænkes indført her.
Fr. K
Idrætspark, Kbhvn’s. Anlagt paa østre Fælled,
taget i Brug 1911. Parken (se Idræt, Fig. 3),
der danner en Del af den store Fælledpark,
omfatter et Areal af 9,34 ha og indeholder en
Kriketbane og Tennisbaner, der drives af
Boldklubben af 1893, en Fodboldbane med Plads
til 25000 Tilskuere, en Hockeybane samt en
Athletikbane, Bane til Fri Idræt, kaldet
Stadion. Endvidere findes der, foruden de
nødvendige Bygninger, til Omklædning og Bad
m. m. en Tennishal og et Gymnastik- og
Idrætshus, der bl. meget andet ogsaa indeholder en
Sal, der i Areal maaler 19 X 44 m og har 2200
Siddepladser. Lgn. Parker er 1920 anlagte i
Aarhus og Aalborg.
Fr. K.
Idrætspladser, ofte benævnt Bold- og
Legepladser, findes nu anlagte ved mangfoldige
Byer og Stationsbyer Landet over. Disse
Pladser anlægges ofte i en Størrelse af godt 1/2 op
til 2 ha ell. noget mere, og indrettes først og
fremmest til Boldspil, idet Arealet planeres og
for største Delen udlægges med Græs. I
Arealets Ydersider indrettes der Baner, ell. der
levnes Plads til Kasteøvelser, Springeøvelser
og Lege, og undertiden kan der anlægges en
Løbebane omkr. hele Boldpladsen. Hele
Anlægget, der er en Idrætspark i det smaa, hegnes,
læplantes og forsynes med Bygning til
Omklædning m. m. I Sagalitteraturen nævnes ofte
en lgn. Plads, leikvöllr, der benyttedes til Lege
og Idrætter. Endnu minder Stednavne om
saadanne gl. I. I Danmark Lejbølle (Lekebol) og
maaske Lejbjerg, i Sverige Leknäs, Lekåsa,
Lekaryd og Lekarebacken, i Norge Leikalein,
Leikvangar o. a. samt paa Island Leikskálar,
Leikskálayellir og Leikvellir.
Fr. K.
Idschma (arab.: »Overensstemmelse«) er i
den muhammedanske Teologi Betegnelse for
Enstemmighed i Anskuelserne om et ell. andet
dogmatisk Spørgsmaal. P. Gr. a. den nære
Forbindelse mellem Teologi og Jurisprudens bliver
I. ogsaa et af Grundlagene for Retsvidenskaben.
J. Ø.
Idumæa, se Edomitter.
Idumæiske Dynasti, se Herodes.
Idun (oldn. Iðunn), nord. Gudinde, Guden
Brage’s Hustru, gemmer Asernes gyldne Æbler,
der skænker evig Ungdom. Navnet I. synes at
betyde »den, der gør ung igen«; det bruges i
hedensk Tid som Kvindenavn i det vestlige
Norge og vistnok ogsaa i Danmark (Ithænø, nu
Enø). En Myte, der findes fremstillet af
Skjalden Thjodolv fra Hvin i hans »Haustlöng« fra
Beg. af 10. Aarh., fortæller, at I. og hendes
Æbler bliver bortført af Jætten Thjasse, som
har tvunget Loke til at lokke hende ud af
Asgaard; men Loke maa atter i Falkeskikkelse
bringe hende tilbage til Asgaard, og den i
Ørneham forfølgende Thjasse bliver dræbt ell.
brændt op. I. er en rent poetisk Gudeskikkelse,
opdigtet som Bærerske af Ungdomsæblerne;
selve Forestillingen om »I.’s Æbler« er et
Sideskud fra den vidt udbredte Forestilling om
Ungdoms- ell. Udødelighedsæblerne, der bl. a.
spiller saa stor en Rolle i keltisk Mytologi
(Avalon = Æbleøen); til Norden synes denne
Forestilling at være kommet, endnu før
Æbledyrkningen vandt Indgang, Myten kender kun
hendes Æbler, ikke noget Træ, hvor de vokser.
Kilden for I.’s Rov og Tilbagevending har man
villet søge i en ny irsk Fortælling om Rovet af
»Isbernas Æbler«, der atter skal gaa tilbage til
det græske Sagn om Hesperidernes Æbler; men
dette er dog uvist. (Litt.: S. Bugge, »I.’s
Æbler« i »Arkiv for nordisk Filologi« [5. Bd,
1889]).
(A. O.). G. K-n.
Idun, Navn paa et i Sthlm 22. Novbr 1862
stiftet Selskab, hvis Formaal er at formidle
Samvær i selskabelige Former mellem Mænd,
som — med ofte ellers stridende Anskuelser —
ved Virksomhed og Interesser er knyttede til
Videnskab, Skønlitteratur ell. Kunst. Selskabet
har fra Septbr til Maj Sammenkomster een
Gang hver Maaned, ved hvilke der altid
holdes et Foredrag og arrangeres en Udstilling af
ny Kunstværker, næsten altid af I.’s egne
Medlemmer. Selskabet er delt i 8 Sektioner. Det har
øvet ikke liden Indflydelse paa det aandelige
litterære og kunstneriske Liv i den sv.
Hovedstad og derigennem ogsaa videre paa den
skønne og videnskabelige Litt. I. tæller henved
600 aktive Medlemmer. Sjælen i Selskabet var
lige fra dets Stiftelse dets Sekretær, Bibliotekar
H. Wieselgren (d. 1906), hvis Træk Kunsten
(Anders Zorn) ogsaa har foreviget i det under
Navnet »En skål i I.« kendte Portræt (»Ord
och bild« 1894). En med 865 Portrætter
udstyret, biografisk Matrikel over Medlemmerne
findes i Afsn. XXIII (»Sällskapet I.«) af »Svenskt
Porträttgalleri« (Sthlm 1897). Lgn. Selskaber
er »Gnistan« i Göteborg og »Andvake« i Kria.
— Med samme Formaal og Virkemaade
stiftedes 1885 i Sthlm Selskabet »Nya I.«, hvortil
blot Kvinder har Adgang.
(J. B. H.). A. M. D.
Idun, sv. illustreret Ugeblad, begyndt Decbr
1887 med J. F. Hellberg som Redaktør og
Udgiver. Bladet har efterhaanden vundet
meget betydelig Udbredelse og udgaar nu i et Opl.
paa 50000. Hellberg redigerede Bladet til sin
Død 1906 og efterfulgtes af Johan Nordling
(indtil 1915) og siden af Ernst Högman.
Næsten alle mere kendte Forf. har givet Bidrag
til I.’s Spalter. Bladets Præmiekonkurrencer
gav i sin Tid Anledning til, at Selma Lagerlöf
»opdagedes«.
A. M. D.
Idunsæble, Symbol paa evig Ungdom, se
Idun.
idus, hos Romerne den 13. ell. 15. Dag i
Maaneden, Dagen for Fuldmaane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
