Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Illicium - Illiez, Val d' - illikvid - Illimani - Illingworth - Illinois (Flod) - Illinois (Delstat) - Illinois (Indianerforbund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I. a. vokser i Kina. Dens Frugter gaar i
Handelen under Navn af Stjerneanis, Badian.
Frøgemmet indeholder rigelig æterisk Olie, af
Smag som Fennikel- ell. Anisolie, og Sukker.
Stjerneanis benyttes i Medicinen (Fructus Anisi
stellati) og til Likør (Anisette). Ogsaa
Veddet (Anistræ) benyttes. I. religiosum Sieb.
et Zucc. dyrkes om Templerne i Japan; Barken
benyttes til Røgelse. Frugterne af denne Art
er mindre end den førstes; tillige har de en
større opadbøjet Spids og lysere golde Frø. De
lugter ikke som Anis og skal indeholde en Gift.
I. floridanum Ellis (Giftlaurbær) skal
have giftige Blade.
A. M.
Illiez, Val d’ [val-d-i’lie], venstre Sidedal
til Rhône i det schweiziske Kanton Wallis,
strækker sig i en Længde af 17 km fra
Grænsekammen mellem nedre Wallis og Savojen mod
NØ. og gennemstrømmes af den paa Vandfald
rige Vièze, der ved Monthey træder ud i
Rhône-Dalen. I. omfatter de 3 Kommuner Troistorrents,
Val d’I. og Champéry og har c. 3200 kat.
fransktalende Indb., der ernærer sig ved Kvægavl og
Mejeridrift. Champéry er Luftkursted og
Turiststation.
G. Ht.
illikvid (lat.), uklar, kaldes en Fordring,
naar der kan rejses grundet Tvivl om, hvorvidt
den overhovedet eksisterer, ell. hvad den gaar
ud paa, ell. til hvilke Betingelser den er
knyttet, ell. hvorvidt de Betingelser, hvortil den er
knyttet, er indtraadte ell. ej.
E. T.
Illimani [ilji’mani], Bjergtop i Bolivias
Cordillerer, i Dept La Paz paa 16° 40’ s. Br., 6405
m høj.
G. Ht.
Illingworth [’i£iŋwəþ], 1) Albert, eng.
Politiker, f. 1865, liberalt Parlamentsmedlem
1915, Postminister i Lloyd George’s andet
Kabinet, Decbr 1916—Febr 1921. I sin meget
vanskelige Stilling som Leder af et
Regeringsdepartement, der under vanskelige finansielle Forhold
maatte og kunde kræve store Afgifter af
Publikum, blev han stærkt kritiseret. — 2) Percy,
eng. Politiker, foreg.’s Broder (1869—1915), blev
liberalt Parlamentsmedlem 1906 og virkede fra
1912 til sin Død med megen Anerkendelse
som Regeringspartiets første Forretningsfører
(Whip).
P. L. M.
Illinois [i£i’nåiz eller -’nåi(s)], Flod i U.
S. A., Hovedfloden i den efter den opkaldte
Stat, opstaar ved Foreningen af de to Floder
Kankakee og Des Plaines og falder
efter et Løb paa 410 km i Mississippis venstre
Bred, 45 km oven for St Louis. Det er en bred,
dyb Strøm, uden stærkt Fald, den er gjort
sejlbar 350 km til La Salle, hvorfra
I.-Michigan-Kanalen fører til Søen Michigan. Hist og
her udvider den sig til Søer, saaledes Lake
Peoria.
H. P. S.
Illinois [i&i’nåiz ell. -’nåi(s)], en af de
nordamerikanske Fristater, ligger mellem 37° og
42° 30’ n. Br. og har et Fladeindhold af 146760
km2. Vestgrænsen dannes af Mississippi, som
ved Statens Sydspids optager Ohio. Denne
store Biflod danner Sydgrænsen mod
Kentucky og optager Wabash, som danner en Del
af Østgrænsen mod Indiana. Den nordligste
Del af Østgrænsen dannes af Michigan-Søen.
En anden Biflod til Mississippi er I., der
strømmer midt igennem Staten. Mod N. grænser
I. til Wisconsin. Landets Overflade er jævn ell.
bølgeformet, har en Middelhøjde af 170 m og
hælder mod S. og SV. Mod S. afbrydes
Ensformigheden af de saakaldte »Bluffs«, fordums
Flodbredder, som i større ell. mindre Afstand
fra Floden hæver sig til 30—100 m. Den
største Del af Landet bestaar af Prærier med
meget frugtbar Jordbund. Mineralrigdommen er
megiet stor. Et vældigt Kulfelt strækker sig
fra Indiana ind i I. og omfatter 3/4 af Statens
Areal. 1915 produceredes Kul for 64,6 Mill.
Dollars, Petroleum for 18,7 Mill. Dollars.
Petroleum udvindes i den sydøstlige Del af
Staten, og her forekommer ogsaa Naturgas. Bly
og Zink udvindes især i den nordvestlige Del
af Staten. Sandsten, Kalk og Ler er ogsaa
vigtige Produkter. Jorden er overordentlig
frugtbar. Klimaet har stor Forskel paa Sommer og
Vinter (Middeltemp. for Juli er under 40° n.
Br. c. 25°, for Jan. lidt under 0°).
Regnmængden er rigelig (c. 1000 mm) og falder mest
om Sommeren og Foraaret. I plantegeogr.
Henseende hører en stor Del af I. til Prærien.
Befolkningen tiltog fra 12000 i 1810 til 851000
i 1850 og 4822000 i 1900 og er stadig i hurtig
Vækst (1910: 5638591 Indb., 1918: 6318000 Indb.).
1910 fandtes 107 Mænd for hver 100 Kvinder.
1205000 var fødte uden for U. S. A.; særlig
talrige var Tyskere (319000), Østerrigere (163000),
Russere (149000), Svenskere (115000),
Irlændere (93000) og Italienere (72000). I. har
saaledes stadig modtaget en betydelig Indvandring
af Fremmede, der særlig søger til Byerne, først
og fremmest Chicago. 61,7 % af I.’s Indb. bor
i Byerne. Af Negre fandtes (1910) 109000;
under Verdenskrigen er dette Tal vokset stærkt
som Følge af Indvandring fra Sydstaterne.
Agerbruget staar højt, men beskæftiger dog
kun 19 % af Befolkningen, medens Industrien
beskæftiger 33 %. Af Landarealet er 90,7 %
i Landbrugets Besiddelse, og 78,2 % er under
Dyrkning. Majs er langt den vigtigste
Kornsort; heraf produceredes (1918) 351 Mill.
Bushels, af Hvede 61 Mill. Bushels, Havre 198
Mill. Bushels. Kvægavl og Mejeridrift staar højt.
Der fandtes (1919) 1467000 Heste, 147000
Muldyr, 1060000 Malkekøer, 1367000 andet
Hornkvæg, 1028000 Faar, 5724000 Svin. Industrien
faar sine Raaprodukter dels fra Landbruget,
dels fra den allerede omtalte Bjergværksdrift.
Slagterierne og Kødpakkerierne er de vigtigste
Industrigrene, derefter kommer Jern- og
Maskinindustrien og Tekstilindustrien. I. staar som
Industristat kun tilbage for New York og
Pennsylvania; Produktionsværdien var (1917) 3250
Mill. Doll. Paa Michigan-Søen foregaar en
livlig Skibsfart. 1916 havde I. 18550 km Jernbane.
I. blev optaget som Stat i Unionen 1818 og
sender 2 Senatorer og 27 Repræsentanter til
Kongressen i Washington. I.’s Hovedstad er
Springfield.
G. Ht.
Illinois [i£i’nåiz eller -’nåi(s)], et stort
Indianerforbund omfattende fl. Stammer af
Algonkin-Folkenes Æt. Deres Hjem var det
nordlige af Staten I. og det sydl. af Wisconsin,
hvor de levede væsentlig af Majsdyrkning.
Allerede i Slutn. af 18. Aarh. var de under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
