Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Illinois (Indianerforbund) - Illinois-Michigan-Kanal - Illinois-Mississippi-Kanal - Illipefedt - Illiterata - Illiturgi - Illora - illoyal - illoyal Konkurrence - illudere - Illuminater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kampene med Irokeser-Forbundet reduceret til
et Antal af faa Hundrede Individer. Deres
stærkt blandede Efterkommere bor nu i
Oklahoma. (Litt.: Handbook of American Indians
North of Mexico, I. [30. Bulletin of the Bureau
of Ethnology, Washington 1907]).
K. B.-S.
Illinois-Michigan-Kanal [i£i’nåiz-’mit∫egən-]
i Nordamerika forbinder Chicago og gennem
Chicago Drainage Canal ogsaa Michigan-Søen
med Floden Illinois og dermed med Mississippi.
Da nu Michigan-Søen er sat i sejlbar
Forbindelse med New York gennem Hudson-Floden
ved Hjælp af Erie-Kanalen og med
Ontarie-Søen og derigennem med St-Lawrence-Floden
ved Welland-Kanalen, vil det indses, at I. er et
Led i en tværs gennem Amerika ført Vandvej,
der forbinder New York og Atlanterhavet med
New Orleans og den mejikanske Havbugt.
Kanalen, der udmunder i Illinois-Floden ved
Byen La Salle, har 16 Sluser og en Længde af
154 km, en Bredde i Vandspejlet af 18 m, ved
Bunden 11 m og en Dybde af 2,13 m. Den er
tagen i Brug 1848 og udvidedes 1866—70. Den
forsynes med Vand fra Michigan-Søen ved et
i dens øvre Ende, Kanalhavnen Bridgeport,
omtr. midt i Byen Chicago, liggende
Pumpeværk.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Illinois-Mississippi-Kanal [i£i’nåiz-] i
Nordamerika forbinder Illinois-Floden ved
Staden Hennepin med Mississippis øvre Løb ved
Byen Rock-Island, den har en Længde af 124
km, stiger fra Illinois gennem 24 Sluser op til
Topafdelingen, der ligger 66,5 m over
Illinois-Flodens Vandspejl, og sænker sig atter
gennem 13 Sluser ned til Mississippi, hvis
Vandspejl ved Rock-Island ligger c. 30 m højere
end Illinois-Flodens ved Hennepin.
Topafdelingen forsynes med Vand fra Rock Bivers øvre
Løb gennem en 55 km lang Tilledningskanal.
Bredden er i Vandspejlet 24 m, dens Dybde
2,1 m; Sluserne er 9,15 m brede, 51,7 m lange.
Kanalen aabnedes for Trafikken 1907.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Illipefedt, se Bassia-Smør.
Illiterata (lat.), en Lyd, som ikke kan
udtrykkes ved noget Bogstav.
Illiturgi (Iliturgi), By i det sydlige Spanien i
Oldtiden. Den laa ved Floden Bætis
(Guadalquivir) i Turdetanernes Land. Den blev
erobret og ødelagt 206 f. Kr. af Romerne under
Scipio.
H. H. R.
Illora [i’ijåra], By i Sydspanien, Prov.
Granada, ligger 28 km NØ. f. Loja. (1917) 10000
Indb. I., der af Maurerne kaldtes »Granadas
Øje«, har i den nyere Tid lidt meget ved
Jordskælv.
C. A.
illoyal [’ilåja’l ell. ’iloaja’l], lovstridig,
uhæderlig, falsk, misfornøjet med og opponerende
mod det bestaaende.
illoyal Konkurrence [’iloaja’l-]. Samtidig
med, at den frie Konkurrence efterhaanden er
trængt igennem som Grundlag for Nutidens
Erhvervs- og Forretningsliv, har det vist sig
nødvendigt at træde op mod de Udvækster af
Konkurrencens Frihed, som den stadig
heftigere Kamp om Markedet afføder. Undertiden
kan saadanne Misbrug rammes af den alm.
Straffelovgivning, men dels passer dennes
Bestemmelser ikke uden videre paa dette særlige
Omraade, og dels tiltrænges der Beskyttelse
ogsaa imod Handlinger, som falder helt
udenfor de alm. Strafbarhedskategorier. Det har
derfor vist sig nødvendigt at opstille særlige
Straffe- og Erstatningsbestemmelser til Værn
imod den saakaldte i. K., hvorved forstaas
Anvendelsen af illoyale Midler i
Konkurrencekampen.
Bestemmelser om i. K. er først udviklede
indenfor den franske Retsvidenskab og er derfra
gaaet over i andre Landes Lovgivninger. Ogsaa
her i Landet findes en særlig Lov, der tildels
har taget den tyske Lovgivning til Forbillede.
Herefter er det navnlig forbudt at udsprede
urigtige skadelige Meddelelser om Andenmands
Erhvervsvirksomhed for derved at tilvende sig
hans Kundekreds, ell. uberettiget at røbe
Forretnings- ell. Driftshemmeligheder, som i Kraft
af et kontraktligt Tillidsforhold er kommet til
ens Kundskab. Endvidere er det strafbart at
lokke Kunder ved urigtige Angivelser af Varers
Beskaffenhed ell. Oprindelse ell. paa anden
Maade at bibringe Køberne fejlagtige
Opfattelser i saa Henseende. I Forbindelse hermed
staar forsk. Regler, der tilsigter at modarbejde
det Misbrug, der drives med Reklamering om
Sæsonudsalg, Flytningsudsalg o. l. De
sidstnævnte Bestemmelser er dog mere rettet paa
Forholdet over for Kunderne end over for
Konkurrenterne. Det samme gælder om det i
Loven indeholdte Forbud mod at give »Tilgift«
i Detailhandlen, et Forbud, der forøvrigt er
særligt for dansk Bet. Indirekte kommer disse
Bestemmelser naturligvis ogsaa Konkurrenterne
tilgode, ligesom det overhovedet ikke er muligt
at drage nogen skarp Grænse mellem
Bestemmelserne om i. K. og de alm. Forskrifter, som
regulerer Erhvervslivet.
N. C.
illudere (lat.), forhaane, spotte, skuffe,
omgaa, gøre betydningsløs.
Illuminater (lat.: »oplyste«) kaldtes forsk.
Samfund, som har ment sig i Besiddelse af
højere Erkendelse af Gud og guddommelige
Ting, ja nogle I. har endog for Alvor ment at
staa i Forbindelse med Aandeverdenen. De
tidligste I., vi kender, er en spansk
mystisksværmerisk Sekt fra 16. Aarh., der kaldte sig
Alombrados. De vakte snart Inkvisitionens
Opmærksomhed og forfulgtes, men dukker dog
siden af og til op i Spanien og Frankrig for
atter at forsvinde. Sikkert uden mindste
Forbindelse med disse ældre I. er et hemmeligt
Selskab, der 1776 under Navnet I. grundedes
i Bayern af Adam Weisshaupt, og som havde
til Hensigt at forene Menneskene, uden
Hensyn til deres konfessionelle og dogmatiske
Forskelligheder, til fælles Virken for
Menneskeslægtens Fremgang og Forædling ved
Bekæmpelse af Fordomme o. desl. Først og fremmest
var Formaalet at forædle Medlemmerne
selvfor derpaa gennem dem at virke paa de
udenforstaaende. Stifteren, der var Prof. i Kirkeret
i Ingolstadt, havde været Medlem af den 1773
ophævede Jesuiterorden og søgte at indrette I.
efter Jesuitternes Organisation som Mønster.
Da hans Formaal var Udbredelse af
Brodersind mellem alle Mennesker, et Formaal, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
