Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Imbredage - Imbria - Imbriani, Matteo Renato - Imbriani, Paolo Emilio - Imbriani, Vittorio - Imbroglio - Imbros - Imer, Édouard - Imerethi - Imerethier - Imeretinskij, Alexander Konstantinowitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siges, at Navnet bet. Regndage, thi imbres
heita skúrir á latinu. Denne Forklaring er dog
urigtig. Ordet kommer af det angelsachsiske
ymbrendagas = eng. ember-days, som igen
hører til angelsachsisk ymbryne, »Omløb,
Periode«. Formodentlig foreligger en
folkeetymologisk Ombytning af middelalderligt lat.
quatember (hvoraf Tamperdage).
H. F.
Imbria [’em-], lat. Navn paa Øen Femern.
Imbriani, Matteo Renato, ital.
Politiker, (1843—1901), Søn af nedenn. P. E. I. og
Søstersøn af C. Poerio (kaldes derfor ogsaa
I.-Poerio). Han var i Krigen 1866 mod
Østerrig Adjutant for General Cosenz, men tog
Afsked fra Hæren af Harme over Kampen ved
Mentana. Han var 1878 Medstifter af Italia
irredenta og udgav i de flg. Aar et Par Bøger
som Udtryk for dets Tankegang (L’Italia degli
Italiani og Pro Patria) med heftige Angreb paa
Østerrig. Ligeledes var han 1878 med at
grundlægge det republikanske Forbund og førte
Forsædet paa dets Kongres. Som Medlem af
Deputeretkamret siden 1889 vakte han Opsigt ved
sine stadige Udfald mod Regeringen og sine
voldsomme Angreb paa Østerrig (»Italiens
Bøddel«) og Tripelalliancen. Ogsaa klagede han
over Regeringens Optræden paa Sicilien og
over for Grækenland samt foreslog 1896
Opgivelse af Italiens afrikanske Koloni.
E. E.
Imbriani, Paolo Emilio, ital. Forfatter
og Politiker, f. i Neapel 31. Decbr 1808, d.
smst. 3. Febr 1877. I sin Ungdom levede han,
landflygtig fra sin Fødeby, mest i Firenze, hvor
han begyndte at skrive Digte (1863 udkom en
Samling i Neapel) og omgikkes forsk. litterære
Stormænd. 1848 var han en kort Tid i Neapel
og blev Minister; men Tidsforholdene nødte
ham snart paa ny til at forlade Byen. Efter at
have været Prof. i Natur- og Folkeret i Pisa
og Deputeret for denne By naaede han i sine
senere Aar at blive jur. Prof. ved Neapels
Univ., tillige Deputeret, Senator og en kortere
Tid Undervisningsminister.
(E. G.). E. M-r.
Imbriani, Vittorio, ital. Forfatter og
Udgiver, ovenn. P. E. I.’s Søn, f. 27. Oktbr
1840 i Neapel, d. 1. Jan. 1886 smst. Han
studerede først i sin Fødeby, siden i Udlandet
(Zürich og Berlin), navnlig Filologi, deltog i
Krigene 1859 og 1866 og blev 1884 Prof. i
Æstetik ved Neapels Univ., men var da
allerede dødssyg. I. var baade som Menneske og
Forf. sær, paastaaelig og hidsig, og saavel hans
politiske Stade — han var ivrig og
ufordragelig Monarkist — som hans litterære Fejder
skaffede ham adskillige Dueller. I den om
Talent vidnende Digtsamling Esercizj di prosodia
(1874) besang han bl. a. Strikken som det
bedste Middel mod Tidens Slethed. Som
Dante-Forsker er han optraadt med en Række
Smaaskrifter ang. enkelte Punkter i Digterens Liv
og Forfatterskab, bittert og heftigt som han
plejede, men tit hævdende ny originale
Synsmaader og Hypoteser. I sin Bog Fame usurpate
(1877) udtaler han sig nedsættende om Goethe’s
»Faust«. Mest Bet. har I. som fortjenstfuld
Udgiver af Folkepoesi og Sagn, især ved Canti
popolari delle provincie meridionali (2 Bd, 1871
—72) og La novellaja fiorentina (1872, ny Udg.
1877).
(E. G.). E. M-r.
Imbroglio [im’bråljo] (ital.), Forvirring,
Virvar; i Musikken Betegnelse for en Sats, i
hvilken fl., samtidig klingende Stemmer ved
en forsk. Fordeling af betonede og ubetonede
Taktdele føres ell. synes at føres i forsk.
Taktarter, saaledes at der opstaar en
tilsyneladende, men velberegnet Forvirring, idet Følelsen
af en bestemt Taktart udviskes. Eksempler paa
I. findes bl. a. i Chopin’s Mazurkaer, i første
Allegro af Beethoven’s Eroica-Symfoni, i
Finalen af 1. Akt af Mozart’s »Don Juan«. (Ballet)
o. s. v.
S. L.
Imbros [’imbras], Imvros, gr. Ø i den
nordlige Del af Archipelagus, NV. f. Indløbet
til Dardanellerstrædet, ligger 17 km fra
Halvøen Chersonesos og 22 km NØ. f. Lemnos.
Arealet er 255 km2 og Indbyggerantallet c.
10000 Grækere. Øen bestaar væsentligst af
vulkanske Dannelser og gennemskæres af 2
skovklædte Bjergrygge; for øvrigt er den meget bar
og øde, og kun c. 1/8 af Arealet er opdyrket.
Bi- og Gedeavl er Befolkningens Hovederhverv.
Paa Nordkysten ligger Byen Kastron, der
er Sædet for en gr. Ærkebiskop.
C. A.
Imer [i’mæ.r], Édouard, fr.
Landskabsmaler, f. 25. Decbr 1820 i Avignon, d. 13.
Juni 1881 i Haarlem. Han vakte
Opmærksomhed paa Salonen i Paris 1850 med »Vej i
Provence« og »Rhône-Bred i Avignon« og har
malet en Række betydelige Landskaber,
paavirkede af Dupré, fra det sydlige Frankrig:
»Soumabre-Dammen« (Mus. i Neuchàtel). Desuden
har I. ogsaa udmærket sig som Orientmaler,
som saadan under Indflydelse af Belly’s Kunst.
Kendte Værker i denne Retning: »Siut-Broen i
Øvreægypten« (1857), »Øen Filæ«, »Sykomorer
paa Vejen til Pyramiderne«.
A. Hk.
Imerethi [-ti], Imeretien, Oldtidens Kol
chis, tidligere et Rige i Transkaukasien, i
Middelalderen fl. Gange forbundet med Georgien, blev
indlemmet i Rusland 1810 og udgør nu den
største Delaf Guv. Kutais i Transkaukasien.
G. Ht.
Imerethier [-ti-], se Georgiere.
Imeretinskij, Alexander
Konstantinowitsch, Fyrst Bagration, russ. General,
f. 24. Decbr 1837, d. 13. Novbr 1900. Han
indtraadte i Hæren 1855 og uddannedes 1859—62
paa Nikolaj-Akademiet i Petrograd og
indtraadte derefter i Gardekorpsets Generalstab.
Han deltog i Kampene mod de polske
Oprørere 1863 og udnævntes 1869 til Generalmajor
og Stabschef i Militærdistriktet Varszava, 1877
sattes han i Spidsen for 2. Fodfolksdivision,
som han førte ved Plevna, stormede under
Skobeleff’s Befaling Lovaz 3. Septbr og deltog
i Belejringen indtil Plevnas Erobring, hvorefter
han gik over Balkan. Efter Krigen
forfremmedes han til Generalløjtnant og
Generaladjutant hos Kejseren, blev 1879 Generalstabschef
i Militærdistriktet Petrograd og var 1881—91
Generalprokurør og Chef for det milit.
Retsvæsens Generaldirektion. Som General af
Infanteriet var han Medlem af Statsraadet; 1897
blev han Generalguvernør i Varszava, hvilken
Stilling han beklædte med stor Dygtighed.
B. P. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
