- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
240

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Imgur-Bel - Imhof, A. - Imhof, Heinrich Maximilian - Imhoof-Blumer, Friedrich - Imhotep - Imidazol - Imider - Iminer - Imitation - Imitation - imitativ Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Imgur-Bel, babylonsk: »Herren (Bel) er
naadig«, Navn paa fl. Bygningsanlæg o. l. i
Babylonien og Assyrien. Da den assyriske
Konge Assurnasirpal anlagde en By paa det Sted,
der nu kaldes Balavat, kaldte han den I.-B.
Da Nabukuduruzur uden om Babylon anlagde
2 vældige ydre Mure, den ene 480, den anden
360 Stadier i Omkreds, kaldte han den ene
I.-B., medens den anden kaldtes Nivitti-Bel.
Disse mægtige Mure, som Kongen beskriver i
sine Indskrifter, stod næppe længe og
nedreves rimeligvis af Perserne, af Frygt for, at
Babylonierne paa ny skulde gøre Oprør og
bedre vide at holde Fjenden borte, end de
havde gjort i Kyros’ Dage.
V. S.

Imhof [’emhåf], A., se Helvig.

Imhof [’emhåf], Heinrich Maximilian,
schweizisk Billedhugger, f. 14. Maj 1798 i
Bürglen (Schweiz), d. 4. Maj 1869 i Rom, Elev af
Dannecker og af Thorvaldsen i Rom, dyrkede
i Beg. mest mytologiske Emner (1826 udstillede
han det Thorvaldsen’ske Basrelief »Amor og
Psyche«) og sysselsattes en Tid i Athen med
forsk. Restaureringsarbejder; senere efter
Hjemkomsten til Rom 1839 blev religiøs
Skulptur hans Hovedinteresse. Han modelerede da
en »Eva« (i over Legemsstørrelse; i Berns
Forbundspalads), »Madonna«, »Ruth«,
»Miriam«, »Hagar og Ismael«, »David med Goliaths
Hoved« samt — hans sidste og populæreste
Værk — »Den 12-aarige Jesus i Templet«. Af
hans antikke Arbejder kan nævnes en
»Achilleus«; han kopierede Thorvaldsens »Natten«.
A. Hk.

Imhoof-Blumer [’emho.f-’blu.mər],
Friedrich, f. i Winterthur i Schweiz 11. Maj 1838.
Han opgav praktisk Livsgerning for klassiske
Studier, navnlig Numismatik, og skaffede sig paa
Rejser i de østlige Middelhavslande en meget
betydelig Samling af gr. Mønter (1900
erhvervet til Møntkabinettet i Berlin). Paa Basis af
sin Samling har han udviklet et betydeligt
Forfatterskab, omhandlende dels
Mønterne selv, dels de paa
dem fremstillede
Billedmotiver: Monaies grecques (1883,
tysk 1890); »Kleinasiatische
Münzen«, I—II (1901—02).
Som Medlem af det preuss.
Videnskabernes Akademi
forestaar han Udgivelsen af
dettes store Møntværk
(Corpus nummorum).
H. A. K.

Imhotep, ægypt. Gud
(egl. »den, som kommer med
Fred«). I. dyrkedes særlig i
Memfis, hvor han var Søn af
Ptah og Gudinden Sekhmet.
I ældre Tider omtales han
ikke, hvorimod der ofte
nævnes en anden Søn af
Ptah og Sekhmet, Nefr-tum.
Derimod nævnes I. ofte i
senere Tid. I. nød stor
Anseelse i Ægypten, bl. a. fordi
Lægekunsten dyrkedes i
hans Tempel i Memfis.
Grækerne kalder ham derfor
Asklepios. For øvrigt gengiver de ogsaa hans
ægypt. Navn ved: Imuthes. Af I. haves mange
Bronzestatuetter, næsten alle fint udførte. Han
fremstilles som en Yngling, der sidder paa en
Stol med en Skriftrulle i sine Hænder (se Fig.).
Gode Eksemplarer haves i Antiksamlingen og
Ny Carlsberg Glyptotek i Kbhvn. Det antages nu
af mange Ægyptologer, at I. opr. var et
Menneske, der p. Gr. a. sine Fortjenester som Læge
optoges bl. de ægypt. Guder, ja blev en af
Hovedguderne i Memfis, idet han blev antaget
for Søn af Ptah og Sekhmet, hvorved han kom
til at afløse Nefr-tum, der tidligere havde
beklædt denne Værdighed.
V. S.

Imhotep (antik Bronzestatuette)
Imhotep (antik Bronzestatuette)


Imidazol, Glyoxalin, C3N2H4, en
heterocyklisk Forbindelse med 2 Kvælstofatomer i den
5-leddede Ring, dannes ved Indvirkning af
Ammoniak paa Glyoxal, og faas som farveløse
Krystaller, der smelter ved 88° og koger ved 255°.
I. er en stærk Base, der danner karakteristiske
Salte og Dobbelsalte, og som af Brintoverilte
iltes til Oxamid, af Kaliumpermanganat til
Myresyre. I.-Ringen indgaar i Kombination med en
Pyrimidinring i det af Emil Fischer
syntetisk fremstillede Purin, C5N4H4, hvoraf
igen afledes hele den store Gruppe Puriner,
der omfatter de i Dyrenes Legeme fundne
Nuklëinbaser (Nuklëinsyrernes
Spaltningsprodukter) som Xanthin, Guanin,
Hypoxanthin, Adenin o. fl., samt Urinsyre, og er
beslægtede med de i Planterne forekommende
Stoffer som Theobromin, Koffëin o. fl.
R. K.

Imider, se Amider.

Iminer, Forbindelser, der afledes af
Ammoniak, NH3, ved at to Brintatomer erstattes af
et togyldigt Alkoholradikal, f. Eks.
Pentamethylenimin, C5H10NH. Det er basiske Forbindelser,
som oftest Vædsker, der lugter stærkt og ryger
i Luften.
(O. C). R. K.

Imitation (lat.), Efterligning; i Musikken
Betegnelse for Gentagelsen af et Motiv, ell. en
Motivdel, i en anden Stemme end den, i
hvilken den først fremtræder, i Reglen ogsaa paa
et andet Tonetrin, et af de vigtigste Elementer
ved Bygningen af et Musikstykke, Grundlaget
for Kanon og Fuga, for al polyfon Musik i
det hele taget. I. kan finde Sted i Enklang,
ell. i hvilket som helst andet Interval, diatonisk
og kromatisk, i lige (parallel) ell. i omvendt
(Mod-) Bevægelse, i Noder af samme Tidsværdi
ell. i Noder af større (i Forstørrelse; per
augmentationem
) eller mindre (i Formindskelse:
per diminutionem).
S. L.

Imitation (lat.), Efterligning af en kostbarere
Genstand ved en billigere, saaledes navnlig ved
Smykker, hvor imiteret bruges i samme
Bet, som uægte. Ædelstene er særlig Genstand
for I.
F. W.

imitativ Metode ved Sprogundervisning vil
sige en Fremgangsmaade, hvorved Eleven føres
til saa tidlig som muligt og i saa stort et
Omfang som muligt at efterligne de i det
fremmede Sprog brugte Former og Udtryk. Man
lærer ham derfor ikke paa Forhaand
grammatiske Regler, som han skal anvende ved
Overs. af Sætninger, givne paa Modersmaalet,
hvorved han tvinges ind paa bevidst
Konstruktion af Sætninger i det fremmede Sprog; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free