Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Improperier - Improvisation - Improvisator - improvisere - Imprægnation - Imprægnering - impudent - Impuls - impulsive - imputabel - Imputabilitet - Imrachor - Imrulkajs - in - In (kemisk Tegn) - in absentia - Inabstinens - in abstracto - in absurdum - inacceptabel - Inachos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synges de, siden 1560, i Palestrina’s
Bearbejdelse.
L. M.
Improvisation [’em-] (lat. af ex improviso,
uforudset, overraskende) er i videste Forstand
Evnen til at kunne frembringe ell. udføre noget
paa staaende Fod, uden Forberedelse. Men særlig
anvender man Ordet i Kunsten, f. Eks. i
Musikken om den Kunst at skabe og udføre et
Musikstykke uden Forberedelse, og atter særlig
om den poetiske Kunst. Her forstaar man ved
I. Evnen til umiddelbart og øjeblikkelig at kunne
bringe sin Tanke og Følelse i digterisk Form,
enten Emnet nu opgives Improvisatoren,
ell. denne, greben og begejstret af Øjeblikket,
udsynger sin Sjæls Stemning og Følelse for
den lyttende Kreds (ogsaa Taleren maa jo ofte
tale uforberedt, »fra Hjertet«, »fra Leveren«,
men kun undtagelsesvis siger vi, at Talen kom
ganske improviseret). En saadan Naturgave
kræver et overmaade hurtigt Associationsløb,
en rig Fantasi, Sindslivlighed og Lethed i
Opfattelsen og en lykkelig Evne til at ordne
Ideerne paa staaende Fod. Improvisatoren lader
saaledes sit Digt opstaa for vore Øjne og Øren,
han tænker i Rytme og Rim, og det fængslede
Publikum oplever Sinds- og Idébevægelsen
med ham. I.’s Kunst hører særlig hjemme hos
de sydlige Nationer, hvor det ogsaa finder Sted,
at nogle gør denne Naturgave til et
Erhvervsmiddel og udvikler den ved Øvelse, og Italien
mindes Navne paa en Mængde berømte
Improvisatorer. En ældre Form for I., der ogsaa
blomstrer paa ital. Jordbund og gaar tilbage
til den oldromerske Maskekomedie, er den
dramatiske Rollefremstilling, hvor Farcens
Indhold kun er angivet som et alm. Skema, visse
typiske Personer ell. Masker, og de, der spiller
Rollerne, saaledes selv maa give dem Liv og
Indhold (commedia dell’ arte). Hermed kan
man sammenstille Naturfolkenes og barbariske
Nationers Spasmager ell. Leger, der opfinder
Rollen, idet han spiller den.
Cl. W.
Improvisator [’em-], se Improvisation.
improvisere [’em-] (lat.), at digte paa
staaende Fod, at tale uden at have forberedt sig,
at fantasere over et Musikstykke; i det hele at
handle uforberedt.
Imprægnation [’em-] (lat.). Mineraler
forekommer jævnlig som I. i porøse Masser, idet de,
oftest i opløst Form, er trængte ind og har udskilt
sig i alle Porerne og Smaasprækkerne. Især
opstaar I. ofte i Ler, Sand og Grus, af hvilke
snart enkelte klumpformede Partier, snart hele
Massen derved kan sammenkittes til haard
Sten. Mineraler, der særlig ofte udskilles som
I., er Kalkspat, Kvarts, Opal, Brunjernsten,
Gips.
(N. V. U.). O. B. B.
Imprægnering [ogsaa -præ’nje’reŋ] (lat.)
kaldes den Operation, ved hvilken man
imprægnerer, ɔ: gennemtrænger et fast Stof med
en Opløsning, for derved at give Stoffet forsk.
Egenskaber. I. kan være mere ell. mindre
overfladisk ell. strække sig gennem hele Stoffet.
Herhen hører dels talrige Behandlinger, der
dog aldrig benævnes I., saasom Saltning,
Farvning og Garvning, dels forskellige
Behandlinger, ved hvilke man f. Eks. tilstræber
at gøre Tøj ell. Papir vandtæt (s. d.) ell.
uforbrændeligt (se brandfri
Stoffer) ell. at gøre Træ holdbart mod
Forraadnelse (se Træ).
K. M.
impudent (lat.), uforskammet, skamløs.
Impudens, Skamløshed.
Impuls (lat.), Paavirkning, Tilskyndelse,
Opmuntring; impulsiv, paavirkende, vækkende,
modtagelig for pludselige Paavirkninger,
følgende øjeblikkelige Indskydelser.
impulsive kaldes Handlinger, der udføres
pludseligt efter en indre Drift, oftest uventet
for Omgivelserne. I. Handlinger (ofte
Overfald) træffes ikke sjældent ved visse
Sindssygdomsformer, særlig den saakaldte Katatoni
(se dementia præcox).
K. H. K.
imputabel (nylat.). tilregnelig, ansvarlig.
Imputabilitet [’em-], se Tilregnelighed.
Imrachor (tyrk., ɔ: Staldmester), ved
Sultanens Hof i ældre Tid Betegnelsen for en af
de højeststaaende Hofcharger.
J. Ø.
Imrulkajs, den betydeligste af de arab.
Lyrikere fra før Profetens Tid. Han var Søn af
Fyrsten over den mægtige Stamme Banu Asad,
Hudjr, blev p. Gr. a. sit udsvævende Liv
forstødt af sin Fader, men satte ikke desto
mindre, da denne dræbtes af sine Undersaatter,
alt ind paa at hævne hans Død. I denne
Hensigt søgte han, da han ikke kunde finde
tilstrækkelig Støtte i Arabien, Hjælp hos den gr.
Kejser i Byzans, maaske Justinian. Efter
Sagnet blev han i Anledning af falske Anklager
dræbt af denne ved en forgiftet Klædning. Hans
stærkt omtumlede Tilværelse afspejler sig paa
mange Punkter i hans Digte, af hvilke eet
regnes til de 7 »Muallaka«’er (s. d.). Hans
Digtsamling er udg. af Ahlwardt (Six ancient
Arabian poets) og overs. af Rückert
(»Amrilkais, der Dichter und König« [Stuttgart 1843]);
udvalgte Prøver i dansk Overs. er givne af J.
Østrup (»Arabiske Sange og Eventyr« [Kbhvn
1889]). I.’s Digte udmærker sig ved Flugt og
Farve; hans Billeder er originale og dristige;
Kamp, Kærlighed og lystigt Vennelag er de 3
Hovedstrenge paa hans Lyre. Profeten, der
ikke yndede Digternes fri, lidet asketiske
Livsanskuelse, gjorde I. til deres Bannerfører i
Helvede. I. hører til de forholdsvis faa
orientalske Digtere, der uden særlige
Forudsætninger kan forstaas og vurderes ud fra en europ.
Tankegang.
J. Ø.
in (lat. Præposition), i, paa, ind i. Den
forekommer ofte sammensat med Verber og deraf
afledede Ord. Forskellig herfra er Forstavelsen
in- foran Adjektiver og Adverbier, der herved
faar nægtende Bet. (som ved dansk u-).
H. H. R.
In, kemisk Tegn for Grundstoffet Indium.
in absentia (lat.), under ens Fraværelse.
Inabstinens [’in-] (lat.), Uafholdenhed.
in abstracto kan betyde i Almindelighed, uden
Hensyntagen til de særlige Forhold ved de
enkelte Tilfælde.
Edg. R.
in absurdum, se absurd.
inacceptabel [’inaksæp-] (lat.), uantagelig.
Inachos [’i’nakås] (nu Panitza) var i
Oldtiden Navnet paa en Flod i det gr. Landskab
Argolis. Den udsprang paa Bjerget Lyrkeipn
og faldt ud i den argoliske Bugt. En stor Del
af Aaret havde den saa godt som intet Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
