Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inachos - Inachos - inadækvat - Inagua - inaktiv - inaktive Luftarter - Inaktivitetslidelser - inalienabel - Inama-Sternegg, Karl Theodor Von - Inambu - inamovibel - Inanition - Inanitionsdelirier - in annum sequentem - in antecessum - inappellabel - in armis - inartikuleret - Inauguraldissertation - Inauguration - in blanco - in bona pace - in brevi - in bulk - Inca - incalzando - in capita - Incarceratio - Inca-Riget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa det øvre Løb af Floden Acheloos bar
Navnet I.
H. H. R.
Inachos [’i’nakås] (gr.), en Flodgud,
Personifikation af den største Flod i det
peloponnesiske Landskab Argolis. Han kaldes Søn af
Okeanos og Tethys, Fader bl. a. til Io og det
mangeøjede Uhyre Argos Panoptes. Da
Poseidon og Hera stredes om Besiddelsen af Argos,
afgjorde I. Striden til Hera’s Fordel og bragte
hende Offer som Landets Særgudinde. At
Floden om Sommeren ofte udtørredes, ansaas
senere for at skyldes Poseidon, der vilde hævne
sig for den ham over gaaede Dom. Da Io var
forsvundet, sørgede I. meget over hende og
udsendte Kyrnos for at finde hende og forbød
ham i andet Fald at vende tilbage. Da han ikke
kunde finde noget Spor, nedsatte han sig i Karien
og byggede Byen Kyrnos. Da I. fortvivlet
udstødte Forbandelser mod Zeus, sin Datters
Forfører, udsendte denne mod ham Erinyen
Tisiphone. I. styrtede sig saa i Floden Haliakmon
og omkom.
H. A. K.
inadækvat (lat.), ikke stemmende overens
med, upassende. Modsat adækvat.
Inagua [in’agwa], Ø blandt Bahama-Øerne i
Vestindien, ligger N. f. Cuba’s Østspids og er
1723 km2 med c. 1500 Indb. Den er flad og
opfyldt af Laguner, kun hist og her findes enkelte
Bakker, men intet Punkt hæver sig over 40 m.
Jordbunden er mest Græsland med lidt Skov
og Krat. Paa Vestsiden ligger Flækken
Mathewtown med store Saltdamme.
M. V.
inaktiv (lat.), uvirksom, ikke gørende
Tjeneste (om Embedsmænd). Inaktivitet,
Uvirksomhed.
inaktive Luftarter, se Luftarter.
Inaktivitetslidelser [’in-] optræder hos
Patienter under mange Haande Forhold, naar et
Organ ell. et Organkompleks i lang Tid sættes
ud af Funktion. Ved Ledene opstaar
Stivhed, ved Musklerne Atrofi (Svund), ved
Nervestammerne delvis Lammelse. Paa samme
Maade kan utvivlsomt de indre Organer sættes
tilbage i Funktionsevne ved langvarig
Uvirksomhed; bl. a. vides det, at Hjernecentrer til
Ekstremiteter, der er gaaede tabt,
efterhaanden skrumper ind, og man kan derfor tænke
sig. at ogsaa saadanne Centrer, der er Sæde
for sjælelige Ydelser, kan skrumpe ind ell. dog
tabe i Virkeevne ved fuldstændig at lades
unyttede. — I. kan, naar de ikke er for vidt
fremskredne, atter hæves ved en passende
Opøvning; dette vides sikkert at være Tilfældet
med de ydre Organer og er vistnok ogsaa
Tilfældet med de indre Organer. Hvor vidt
Lidelsen skal være naaet for at være irreparabel,
ved man ikke; det afhænger af en Mængde
Forhold, der er forskellige i hvert enkelt
Tilfælde. Alder, Helbredstilstand, Energi hos
Personen har hver for sig stor Bet. Spørgsmaalet
har en stor Rækkevidde over for Behandlingen
af Læsioner og over for Bedømmelse af de
endelige Resultater, som kan opnaas.
E. A. T.
inalienabel (lat.), usælgelig, uafhændelig.
Inama-Sternegg [-’∫tærnæk], Karl
Theodor Von, østerr. Historiker, Nationaløkonom
og Statistiker, f. 20. Jan. 1843 i Augsburg, d. i
Innsbruck 28. Novbr 1908. I. blev 1868
Professor i Innsbruck, 1880 i Prag og 1881 i Wien,
hvor han kaldedes til at overtage Ledelsen af
det statistiske Bureau; 1891 blev han udnævnt
til livsvarigt Medlem af det østerr. Herrehus.
Sine omfattende historisk-økonomiske Studier
har I. nedlagt i en Mængde
Tidsskriftafhandlinger og fl. selvstændige Skr. navnlig i
»Deutsche Wirtschaftsgeschichte« (3 Bd 1879—1901),
der er et Hovedværk inden for den historiske
Retning i Nationaløkonomien. Som Statistiker
har han udfoldet en lige saa omfangs- som
initiativrig Virksomhed og er Grundlægger af
fl. af Kejserdømmets vigtigste statistiske
Publikationer. Fra 1892 udgav han sammen med E.
Böhm-Bawerk og E. v. Plener det højt ansete
fjerdingaarlige »Zeitschr. f. Volkswirtschaft,
Sozialpolitik und Verwaltung. Organ der
Gesellschaft österreichischer Volkswirte«.
Sv. N.
Inambu, se Lønhaler.
inamovibel kaldes i Kirurgien en Bandage,
som man lader ligge længe, i Modsætning til de
(amovible) Bandager, der daglig ell. dog
jævnlig skiftes; i jur. Sprogbrug: uafsættelig.
Inanition [’in-] (lat.), se Hunger.
Inanitionsdelirier [’in-], se Delirium.
in annum sequentem (lat.), indtil det
følgende Aar.
in antecessum (lat.), forud, paa Forhaand.
inappellabel (nylat.), det modsatte af
appellabel.
in armis (lat.), under Vaaben.
inartikuleret (lat.), d. s. s. uartikuleret, se
Artikulation.
Inauguraldissertation [’in-] (lat.),
Disputation, der holdes til Erhvervelse af en
akademisk Værdighed.
Cl. W.
Inauguration [’in-] (lat.), Indvielse,
højtidelig Beg. af et Foretagende efter Iagttagelse af
Varsler. Se Augurer og auspicium.
in blanco, se blanco.
in bona pace (lat.), i god Fred.
in brevi (lat.), i Korthed, kort sagt.
in bulk [in-’balk] udtrykker, at Varen (Kul,
Salt, Korn) er indladet løst i Skibet i
Modsætning til Gods i Emballage (Sække, Kasser
e. l.).
Th. O.
Inca [’iŋka], By paa den sp. Ø Mallorca,
ligger i en tæt bebygget Egn og er ved en
smalsporet Jernbane forbunden med Hovedstaden
Palma. (1917) 8500 Indb. Vin, Olivenolie,
Bomuldsvæveri.
C. A.
incalzando [-’tsando] (ital.) af incalzare,
jage, forfølge, drive paa; musikalsk
Foredragsbetegnelse: i hurtigere Bevægelse, jagende, d.
s. s. stringendo.
S. L.
in capita (lat.), efter Hoveder. Om
Arvedeling i. c. tales, naar en Arv, f. Eks. mellem
Søskende, skal deles efter Antallet af
Arvinger, saaledes at alle Arvingerne faar lige store
Lodder, modsat Arvedeling in stirpes, hvor
Arven deles i saa mange lige store Lodder,
som der er arveberettigede Grene i Familien,
se Arvelod.
K. B.
Incarceratio [’en-], se Indeklemning.
Inca-Riget (Tavantinsuyn, ɔ: de 4
Himmelegne), det største af de gl., indianske Riger i
Syd-Amerika, havde sit Tyngdepunkt i Peru,
men strakte sig i øvrigt paa Opdagelsens Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>