Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 274 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indførselstold - Indgnidning - indgroet Negl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	1919	1918	1917	1916	1915
	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.
	1000	1000	1000	1000	1000
Vogne	2556	205	357	610	309
Drikkevarer	2547	968	1945	2472	1929
Tømmer og Træ	2216	2048	1694	2175	1753
Skind og Huder	1809	250	581	1101	932
Maskiner og Maskindele	1778	690	647	786	544
Papir	1749	2245	1814	1771	1353
Frugter	1257	181	502	881	807
Glas	1202	887	1421	1712	1030
Jord, Ler, Sten m. v.	1079	762	962	1231	867
Olier og Olein	997	66	316	517	543

Norge. Efter at Norge 1814 var blevet skilt
fra Danmark, og ved Anordning af 7. Decbr
1818 havde faaet sin første særlige Toldtarif,
gik Udviklingen i 1820’erne og 1830’erne i
protektionistisk Retning, og Tolden naaede da
indtil 30 % for færdige Industrivarer. 1839
blev denne Beskyttelse dog noget reduceret.
Da den norske Industri imidlertid var
forholdsvis ringe og Landets Hovederhverv,
Fiskeri, Skibsfart og Skovbrug ikke var
interesserede i Toldbeskyttelse, men tværtimod for
Eksportens Skyld maatte ønske et aabent
Verdensmarked, maatte det eng.
Frihandelssystem hurtigt — allerede omkr. 1850’erne —
vinde Tilslutning i Norge, og det udtaltes 1858
i en Betænkning af Toldrevisionskomiteen, at
Formaalet med Tolden kun maatte være det
at skaffe Dækning for Statsudgifterne, altsaa
rent finansielt, men at Overgangen fra
Beskyttelsessystemet burde foregaa varsomt. 1869 blev
Korntolden nedsat, og 1873 fik Norge en ret
frihandlerisk Tarif, der hævede I. paa Smør
og Maskiner og efter eng. Mønster lagde en
saadan Told paa Kaffe. Te, Sukker, Tobak og
Olier, at disse Varer 1875 indbragte over
Halvdelen af Toldindtægterne. Den
protektionistiske Strømning, der var udgaaet fra
Mellemeuropa, naaede imidlertid kort efter Norge, hvor
den gav sig Udslag i
Toldkommissions-Betænkninger og enkelte Ændringer i Tariffen 1888 og
1890. 1874 var der mellem Norge og Sverige
blevet afsluttet en Mellemrigslov, der i det
væsentlige hjemlede Toldfrihed for alle
indenlandske Produkter, der førtes fra det ene
Rige til det andet. Denne Lov der blev
opsagt fra sv. Side Maj 1895, udløb uden
Fornyelse 1. Juli 1897, et Forhold, der ogsaa
medvirkede til at styrke de beskyttelsesvenlige
Strømninger i Norge. 1896 havde Stortinget
nedsat en parlamentarisk Kommission, der
skulde udarbejde en Toldtarif, »tilsigtende
Beskyttelse for vore Næringsveje«, og den da
gældende Tarif blev nu ved Toldloven af 1897
saaledes omdannet, at den hjemlede en
moderat Beskyttelse. Efter fr. Mønster var
Tariffen af 1897 en Dobbelttarif med Minimums- og
Maksimumssatser under c. 700 Løbenumre.
Satsen for »ubenævnte Varer« var 15 % af
Værdien. Efter Lovens § 2 skulde
Maksimumssatserne træde i Kraft over for Lande, der
behandlede norske Varer og norsk Skibsfart
ugunstigere end andre Landes; men det viste
sig, at dette Vaaben ikke fandt Anvendelse.

Septbr 1903 blev der nedsat en Tarifkomité
med den Opgave at arbejde videre paa det
i 1897 lagte Grundlag, og denne Komité
formente ogsaa, at Forholdene, derunder
Udlandets protektionistiske Toldpolitik maatte
kræve en systematisk, men moderat
Toldbeskyttelse for at sikre Landets produktive
Virksomhed. Den foreslog Toldpaalæg paa
Landbrugsprodukter, Forhøjelse paa forsk. Sorter
Mel og Gryn, Grønsager, Græsfrø, Flæsk samt
paa Tekstilvarer, Jern- og Metalarbejder,
Læder og Skind og Arbejder deraf. Forhøjelserne
var beregnet til i alt over 3 Mill. Kr, hvorimod
Sukkertolden foresloges nedsat med 1,7 Mill.
Kr. Uanset Modstand fra Regeringen, der
formente, at Forhøjelserne var for vidtgaaende,
vedtog Stortinget Maj 1905 at lade Komiteens
Tarifforslag træde provisorisk i Kraft straks,
og efter enkelte Ændringer, derunder at
Sukkertolden bevaredes uforandret, blev Tariffen
senere endelig vedtaget og stadfæstet. Traadte
i Kraft 8. Aug. 1905. Tolden paa Hvede blev
sat til 60 Øre, for Byg til 22 Øre, Havre 40
Øre, Kartofler 50 Øre, alt pr 100 kg. Rug
derimod toldfrit. Paa alm. Fedevarer var Tolden
forholdsvis højere, og Toldafgifterne skulde
efter Beregningerne andrage for fersk Kød 23
%, Smør 10 %, Ost 30 % af Værdien. De
forsk. Toldsatser skulde for alm. Bomuldsvarer
svare til 20—30 %, og for alm. Uldvarer til
19—21 % af Værdien. Tolden af Maskiner
forhøjedes til 10 % af Værdien. Tolden af
»ubenævnte Varer« sattes til 15 %.

De norske Toldintrader beløb sig i
Kalenderaaret 1918 til c. 46 Mill. Kr.
F. T.

Indgnidning (Inunktion) benyttes i
Lægekunsten om en særegen Anbringelsesmaade
af Lægemidlen, der ved I. søges bragte til
Opsugning gennem Huden. I. anvendes
saaledes ved visse flygtige Lægemidler
(Kloroformolie, Kamferolie og -spiritus o. s. v.), hvor
Virkningen dog for en stor Del er rent mek.
og udvortes. Men dernæst anvendes I. paa
Medikamenter i Salveform, der ved korrekt
udført I. kan bringes til næsten ganske at
trænge gennem Huden. Ved Optagelsen af
Medikamenter ved I. spiller sandsynligvis Hudens
forsk. Kirtler en stor Rolle. Særlig kendt er
den ved Syfilis anvendte Smørekur
(Inunktionskur), ved hvilken daglig i længere Tid en
vis Mængde Kvægsølvsalve bringes til
Absorption gennem Huden. I., som udføres med
Haanden, anvendes bedst paa nøgne ell. svagt
behaarede Dele af Legemets Overflade, saaledes
Armens Bøjeside, Laarets Indside,
Brystkassens Sideparti, Underlivet.
P. H.

indgroet Negl (inkarneret Negl) betyder,
at Neglens ene Rand har frembragt et Saar i
Neglefolden; dette Saar vil nu ikke heles p.
Gr. a. den stadige Pirring af Negleranden og
af de Smitstoffer, som altid klæber ved Huden.
Den i. N. forekommer næsten aldrig paa
Haandens Fingre, sjælden ved andre Tæer end
Stortaaen. Oprindelsen er vist noget forsk.
Snævert Fodtøj er sikkert den hyppigste
Aarsag til denne Lidelse, selv om maaske medfødt
Ejendommelighed ell. uheldig Klipning af
Neglen, af og til Stød, kan være Aarsag til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>