Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indgroet Negl - Indgus - Indgæld - Indhaler - Indhav - Indherred - Indhyllingsflade - Indhyllingskurve - India Museum - Indiana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lidelsen. Lidelsen kan være meget smertefuld. Den
kan undertiden helbredes ved passende
Forbinding; hvis dette ikke lykkes, vil en
Fjernelse af Neglen ell. dens indgroede Kant og
Neglefolden føre til Helbredelse.
E. A. T.
Indgus, d. s. s. Indløb.
Indgæld betød i ældre Dansk Indtægt. D. L.
5-2—3 taler om et Bos I., dets udestaaende
Fordringer, i Modsætning til Udgæld, hvad
Boet skylder bort.
P. J. J.
Indhaler (Søv.), en Tovende, hvormed man
haler et Sejl, et Rundholt ell. lign. ind (eller
ned), efter at det har været sat (udspilet) ell.
furet (halet) ud. Er Byrden sværere end,
at den kan betjenes ved et enkelt Tov, kan
man i I.’s Sted benytte en Talje, som da
benævnes Indhalertalje.
C. B-h.
Indhav, d. s. s. Bugt.
Indherred er den gængse Benævnelse paa
Bygderne omkr. Trondhjemsfjordens indre Del,
omfattende Skogn, Værdalen, Inderøen og
Ytterøen med Mosvigen samt Herrederne ved
Beitstadfjorden. Som Inddelingsnavn
forekommer I. saavel i Rigets gejstlige som milit.
Inddeling: Søndre I. Provsti, Nordre I. Provsti,
I. Sorenskriveri, I. Bataillon.
M. H.
Indhyllingsflade (Enveloppe) (mat.).
Naar en Flade, Frembringerfladen,
bevæger sig, idet den mulig tillige forandrer
Form, forstaar man ved dens I. en Flade, som
rorer hver Stilling af Frembringerfladen langs
dens Skæringslinie med den umiddelbart
paafølgende Stilling. Saaledes er en Kegleflade I.
for en bevægelig Tangentplan, hvis paa
hinanden flg. Stillinger skærer hinanden i
Røringsfrembringeren; en Kugleflade med
uforanderlig Radius, hvis Centrum har en retlinet
Bevægelse, har til I. en
Omdrejningscylinderflade, idet paa hinanden flg. Stillinger af
Kuglefladen skærer hinanden i en Storcirkel
vinkelret paa Bevægelsesretningen. Et System af
Frembringerflader, hvori man paa uendelig
mange Maader kan gaa over fra een Stilling til
en umiddelbart paafølgende, kan ogsaa have
en I., der rører hver Stilling af
Frembringerfladen i nogle Punkter, hvorigennem alle de
umiddelbart paafølgende Stillinger gaar; som
Eksempel kan nævnes Kuglefladens
Frembringelse af dens Tangentplaner, idet en
Tangentplans Skæringslinier med de umiddelbart
paafølgende alle gaar gennem Røringspunktet.
Chr. C.
Indhyllingskurve (Enveloppe) (mat.).
Bevæger en ret Linie sig i en Plan, vil der
alm. være en fast Kurve, Liniens L, som den
i alle sine Stillinger er Tangent til; hvis
Linien f. Eks. har konstant Afstand fra et givet
Punkt, vil I. være en Cirkel med Centrum i
dette Punkt. I.’s Røringspunkt med en
Tangent er det Punkt, hvori Tangentens
Skæringspunkt med en nærliggende Tangent falder,
naar den sidste Tangent bevæger sig hen til
den første. Almindeligere vil en bevægelig
Kurve, Frembringerkurve, der under
Bevægelsen gerne kan forandre Form, have
en I., der rører enhver Stilling af
Frembringerkurven i dennes Skæringspunkter med den
umiddelbart paafølgende Stilling. Saaledes vil
en Cirkel med uforanderlig Radius, hvis
Centrum følger en ret Linie L, til I. have to rette
Linier parallelle med L i Radiens Afstand;
lader man to Stillinger af Cirklen falde
sammen, ser man let, at deres Skæringspunkter
falder i Endepunkterne af den paa L
vinkelrette Diameter.
Chr. C.
India Museum [’india-mju’zi.əm], en stor
Samling af alle Slags Genstande fra Indien,
udstillet i en Række Galerier ved
South-Kensington-Museet i London. Museet organiseredes
1880. Fl. af Genstandene opbevaredes tidligere
i East India House, det ostindiske Kompagnis
Hovedsæde; men efterhaanden er mange fl.
komne til. I en Gaard er der udstillet indiske
Skulpturer, Afstøbninger af arkitektoniske
Dele fra ind. Templer, Modeller o. l., i Galerierne
mangfoldige etnografiske Genstande fra alle
Indiens Egne: Tøjer, Smykker, Vaaben,
Redskaber, Musikinstrumenter, udskaarne
Genstande, Kar af brændt Ler m. m. Bl. de
udstillede Sager findes store Kostbarheder, til
Dels i sin Tid laante til Samlingen af Dronning
Victoria o. a.
V. S.
Indiana [in’diana], en af de nordamerikanske
Fristater, ligger mellem 37° 41’ og 41° 46’
n. Br. Dets Fladeindhold er 94150 km2. Mod S.
grænser det til Kentucky, hvorfra det skilles
ved Ohio-Floden, mod V. til Illinois, mod Ø.
til Ohio, mod N. til Michigan og
Michigan-Søen. I. er et bølgeformet Lavland; mod S.
langs Ohio-Floden strækker sig dog et
Bakkedrag, the Knobs, der naar c. 200 m o. H. Den
nordlige Del af Staten er rig paa
Smaasøer, der stammer fra Istiden. Mod S., hvor
Undergrunden bestaar af Kalksten, findes
betydelige underjordiske Huler, af hvilke
Wyandotte Hulen er den næststørste i U. S. Største
Delen af Staten afvandes til Ohio gennem
Wabash og dens Bifloder. Middeltemp. for Jan. er
0°, for Juli 25°; kolde Nordenvinde kan dog
bringe Temp. paa ÷ 32° om Vinteren.
Jordbunden er overordentlig frugtbar. I den
nordlige og centrale Del af Staten fandtes tidligere
en Del sumpede Strækninger; men her som
overalt i I. har den opr. Skov maattet vige for
Agerlandet. Mindst frugtbare er nogle
sandede Strækninger umiddelbart S. f.
Michigan-Søen. Befolkningen tiltog i 19. Aarh. meget
hurtigt, nu noget langsommere (1800: 5600
Indb., 1850: 988000 Indb., 1900: 2516000 Indb.,
1910: 2700876 Indb., 1918: 2854000 Indh.). 1910
fandtes i I. 105 Mænd for hver 100 Kvinder.
Af Befolkningen var henved 160000 fødte
udenfor U. S. A.; særlig talrige var Tyskerne
(6200O). Af Negre fandtes 60300. Over 42 %
af Befolkningen bor i Byerne. Agerbruget
beskæftiger 33 %, Industrien 30 % af
Indbyggerne 1910. 92,3 % af Landarealet tilhører
Landbruget, og 73,4 % er under Dyrkning.
Majs er den vigtigste Kornsort (169,6 Mill.
Bushels 1918), dernæst Hvede (149,4 Mill. Bushels)
og Havre. Tobak, Frugt og Grønsager er
ogsaa vigtige Afgrøder. Af Husdyr fandtes (1919)
829000 Heste, 713000 Malkekøer, 1098000 Faar,
4668000 Svin. I. har store Kulfelter; der
brødes (1915) Kul for 18,6 Mill. Doll. Samtidig
frembragtes Petroleum for 813000 Doll. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
