- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
282

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kristne; Hovedbegivenhederne knytter sig til
Kanhpur, Lucknow og Dehli; Campbell og
Nicholson m. fl. dæmpede Opstanden. Kejseren
blev fanget, dømt og deporteret til Rangoon
(1857); de ind. Besiddelser overgik ved en
Parlamentsakt fra Kompagniets i den eng.
Krones Hænder (1858), og Kejserdømmet i Dehli
blev senere genoprettet paa den Maade, at
Dronning Victoria af England blev udraabt til
Kejserinde af I. 1. Jan. 1877. — VII. I. som
britisk Kronbesiddelse
(fra 1858 til
Nutiden). Landet styredes i Dronningens Navn
af en Statssekretær i England og en Vicekonge
i I. 1864 førtes Krig med Bhutan, og Dwars
blev annekteret; 1878—81 med Afghanistan,
hængende sammen med Frygt for Ruslands
formentlige Planer om at angribe I. over
Afghanistan; 1885 med Birma, som blev
annekteret (Kongen afsat og deporteret til I.). Et Par
Smaaopstande, i det nordøstlige og nordvestlige
Hjørne, har fundet Sted; ind. Tropper har været
med i Kina (1860—61), Abessinien (1867—68),
Ægypten (1882). Der har fl. Gange været
Hungersnød. Umaadelig store Anlæg af Veje,
Jernbaner, Kanaler etc. tynger stærkt paa
Finanserne, hvis Hovedstøtte er Opiumsmonopolet.
Der er gjort Tilløb til noget mere Selvstyre
end før; men Inderne forlanger meget mere.
Se endvidere Indobritiske Rige. (Litt.:
Banks, Our Indian Empire, its rise and
growth
; Elliot, History of India; Grant
Duff
, History of the Marhattás;
Cunningham, History of the Sikhs; Wilk, History
of the Mysore
; Mill, History of India;
Wheeler, The History of India from the earliest
ages
; W. W. Hunter, Imperial Gazetteer of
India
; Chr. Lassen, »Ind.
Alterthumskunde«; N. L. Westergaard, »Om de ældste
Tidsrum i den ind. Historie m. H. t. Litt.«
[Kbhvn 1860]; Samme, »Buddha’s Dødsaar
og nogle andre Tidspunkter i I.’s ældre Hist.«
[Overs. over d. kgl. Danske Vid. Selsk. Forhl.,
18. Maj 1860]; Samme, »Om de ind.
Kejserhuse fra 4. til 10. Aarh. og nogle ældre
Fyrsteslægter« [Vid. Selsk. Skr, 5. Rk., hist. og filos.
Afdel. 3. Bd, Kbhvn 1867]; Samme, »Bidrag
til de ind. Lande Malava’s og Kanyakubjas
Historie« [Kbhvn 1868]; V. A. Smith, The
early History of India from 600 B. C. to the
Muhammadan Conquest
[Oxford 1904]; flg. 4
Bd af Saml. The Story of Nations: Z. A.
Ragozin
, Vedic India [London 1895]; T. W.
Rhys Davids
, Buddhist India [Lond. 1903];
St. Lane-Poole, Mediæval India under
Mohammedan Rule
[712—1764] [Lond. 1903];
R. W. Frazer, British India [London 1896]).
(S. S.). D. A.

I Løbet af sidste Tiaar var der i I. opstaaet
en stærk og stadig stigende
Selvstændighedsbevægelse, som voldte det eng. Herredømme
mange Bekymringer. Forholdet var det, at
Englænderne vel har gjort meget for I.’s
økonomiske og industrielle Udnyttelse, men for
Inderne var Skyggesiderne ved
Fremmedherredømmet mere iøjnefaldende. Inderne maatte
underholde en Hær, som aarlig kostede c. 19
Mill. £, foruden de ekstraordinære
Omkostninger ved lejlighedsvise Ekspeditioner til
Tibet, Afghanistan, Somaliland o. s. v., hvilket
ogsaa kom paa I.’s Konto. Fremdeles uddrog
Englænderne aarlig af Landet c. 30 Mill. £,
som anvendtes til Lønninger, Pensioner o. s.
v. for den eng. Administration. Disse kolossale
Summer opnaaedes ved en stærk Beskatning.
Man regnede, at en Inders gennemsnitlige
Aarsindtægt var 2 £, og deraf betaltes 7 Shillings
i Skatter. Det værste var, at de Millioner, der
benyttedes til Lønninger og Pensioner, for en
stor Del gik ud af Landet, idet Embedsmændene
foretrak at nyde dem hjemme i Moderlandet.
Derved udpintes Landet i stigende Grad,
samtidig med, at Konkurrencen med indførte eng.
Varer ødelagde vigtige indfødte Industrier.
Følgen var en Aar for Aar voksende Forarmelse.
Over for den stadige Plage, Hungersnøden,
var de store Summer, der ydedes i
Understøttelse fra England, som Draaber i Havet. Til
disse materielle Forhold kom, endelig den
saarende Ringeagt, som selv højt dannede Hinduer
mødte fra Erobrerfolkets Side. Under disse
Omstændigheder gjorde Japans Sejre over
Rusland sine Eftervirkninger gældende i I. Man
saa, at en europ. Stormagt kunde besejres af
en asiatisk Magt. Herved fik den ind.
Bevægelse Vind i Sejlene. Der organiseredes en
maalbevidst Propaganda, som først fik sit
Midtpunkt i den aarlige ind. Nationalkongres.
Førerne for Bevægelsen var den forholdsvis
moderate Parser Sir Phirozeshah Mehta
og de mere radikale Hinduer Gokhale og
Banerjee, Udgiver af det meget læste
Calcutta-Blad Bengalee.

Vicekongen, Lord Curzon, stillede sig
skarpt imod liberale Reformer i I.’s Styrelse,
men bestræbte sig paa den anden Side for at
ophjælpe de fattige Masser. Et politisk
Misgreb, der medførte uanede Følger, begik han,
da han af praktiske, administrative Grunde lod
den store Prov. Bengalen dele i to Dele.
Inderne saa heri et Forsøg paa at splitte
Befolkningen, et vilkaarligt Brud med den hist.
Overlevering, og Bengalens Deling blev det
virksomste Agitationsmiddel for
Selvstændighedens Forkæmpere. Den saakaldte
Swadeshi-Bevægelse udbrød med det Formaal at boycotte
eng. Varer, og en forstærket Propaganda
organiseredes fra Univ. og Kollegier i Bengalen.
Der dannede sig hemmelige Selskaber, og
Strejker benyttedes som Vaaben. En fællesindisk
Nationalfølelse syntes for første Gang i
Historien at forbinde de mange forsk. Hindufolk.
Kun Muhammedanerne foretrak det eng.
Herredømme fremfor en ind. Selvstændighed,
hvorunder de i Kultur højere staaende Hinduer
vilde blive dominerende. 1905 gik Lord Curzon
af p. Gr. a. Uoverensstemmelse med
Overgeneralen, Lord Kitchener, og blev erstattet
med Lord Minto. 1907, 50 Aaret efter det
store Oprør, antog den eng.-fjendtlige
Bevægelse et saadant Omfang, at man næsten
frygtede en Gentagelse af Begivenhederne fra 1857.
Det skete vei ikke, men Bevægelsen skaffede
sig Luft i forsk. lokale Uroligheder og i en
Række Attentater, som fortsattes i de flg. Aar,
samtidig med, at de yderliggaaende Elementer
under Ledelse af Tillak skilte sig ud fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free