Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indien - Indienne - Indifferens - Indifferenspunkt - indifferent - indigen (indfødt, indenlandsk) - Indigen (d. s. s. Ægteblaat) - Indigenat - Indigestion - Indigetes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Moderate paa Nationalkongressen. De sidste
erklærede sig tilfredse med de Reformer, som
Ministeren for I., Lord Morley, havde stillet
i Udsigt. Regeringen og Parlamentet i England
søgte nemlig at imødegaa den truende
Bevægelse ved en dobbelt Fremgangsmaade, dels
ved at indføre et rigoristisk Politiregimente i
I., dels ved at reformere Forvaltningen og
give de Indfødte noget mere Andel i Landets
Styrelse, end de hidtil havde haft. Det ind.
Element skulde repræsenteres stærkere end
hidtil i de forsk. lovgivende og eksekutive
Raad, der fungerer i de enkelte Prov., ligesom
et Medlem af Vicekongens 6 Mands Raad ell.
Ministerium i Kalkutta fremtidig skulde være
en Inder. Muhammedanerne følte sig
imidlertid tilsidesatte, og Morley gjorde dem derfor
forsk. Indrømmelser i den endelige Form, hvori
han forelagde sin Reformbill for Parlamentet;
dog vilde han ikke gaa med til at opfylde
deres Krav om at faa en særlig Repræsentant i
6 Mands Raadet ved Siden af Hinduen.
Bevægelsen bl. Hinduerne aftog imidlertid ikke; den
gav sig Juli 1909 Udslag i Mordet paa en høj
angloindisk Embedsmand, Sir W. Curzon
Wyllie, en opsigtsvækkende Begivenhed, der
fandt Sted i selve London.
Minto’s Efterfølger, Lord Hardinge,
beredte Kong Georg, den første Konge-Kejser,
der landede paa I.’s Grund, en storslaaet
Modtagelse. Ved den store Durbar i Delhi Decbr
1911 bebudedes ny, vigtige Reformer: Bengalen
forenedes paa ny, Delhi blev gjort til I.’s
Hovedstad og Vicekongens Residens, og en
Decentralisation skulde tilstræbes, saaledes at
de enkelte Provinser kunde opnaa en vis
lokal Selvstændighed. Gæringen vedblev dog, og
et Attentat paa Vicekongen fandt Sted Decbr
1912. Hardinge optraadte med en Blanding af
Fasthed og Mildhed, som ved forsk.
Lejligheder havde beroligende Virkning. Men
Balkankrigen medførte ny Uro bl. I.’s
Muhammedanere. Da Tyrkiet i Slutn. af 1914 kom
med i Verdenskrigen, fik Vicekongens Regering
den Opgave at lede Krigsoperationerne i
Mesopotamien. De indiske Fyrster støttede loyalt
den britiske Sag, men Gæringen bl.
Befolkningen kom til Udbrud i gentagne Revolter. Det
mesopotamiske Felttog blev foretaget med
utilstrækkelige Styrker og utilstrækkelig Forberedelse,
og Fremmarschen mod Bagdad førte foreløbig til
Nederlaget ved Kut-el-Amara. Under disse
Omstændigheder afløstes Hardinge Jan. 1916 af Lord
Chelmsford. Udviklingen henimod større
Selvstyre fortsattes under Indflydelse af de ved
Krigen fremmede Teorier om Nationernes
Selvbestemmelsesret, og 1918 udsendte
Statssekretæren for Indien, Montagu, og Lord
Chelmsford en Meddelelse om nye Reformer:
Vicekongen faar ved sin Side et Statsraad og
et lovgivende Raad (Over- og Underhus), det
første paa 50 Medlemmer, Halvdelen
Embedsmænd, Halvdelen valgt af Provinsernes
lovgivende Raad; det andet paa 100 Medlemmer,
Halvdelen udnævnt, Halvdelen valgt.
Provinsregeringen sættes under Kontrol af Provinsernes
lovgivende Raad, der fremgaar af alm. Valg; i
Spidsen for hver Prov. sættes et eksekutivt
Raad bestaaende af Guvernøren, en Europæer
og en Inder. Ogsaa Vasalfyrsternes Lande
reformeres; de Møder, som i de seneste Aar var
blevne afholdt af Fyrsterne efter Vicekongens
Indbydelse, gøres til en særlig Institution,
»Fyrsternes Raad« under Vicekongens
Forsæde. En fortsat Reformudvikling sikres
derved, at en Undersøgelseskommission hvert
femte Aar skal afgive Beretning om de
Ændringer, hvis Nødvendighed Praksis har
godtgjort.
A. C.
Indienne [fr. æ’diæn] (fr.), se Katun.
Indifferens [’en-] (lat.) betegner det, hvorved
ingen Forskelle gør sig gældende.
Indifferenspunkt er den Styrkegrad af en
Sansepaavirkning, ved hvilken denne ophører
at fremkalde en sjælelig Virkning af bestemt
Art, skønt saavel lavere som højere
Styrkegrader medfører en om end kvalitativt forsk.
Virkning. Flere end to I. er næppe kendte.
Det ene er Temperatursansernes I., ogsaa
kaldet Varmens fysiologiske Nulpunkt, som er
Hudens Egentemperatur i det givne Øjeblik.
Varmegrader lavere end Hudens
Egentemperatur fremkalder Kuldefornemmelser, der
bliver desto svagere, jo mere Varmen nærmer
sig I. Et Legeme, der netop har Hudens
Temperatur, mærkes hverken varmt ell. koldt,
medens højere Temperatur end Hudens giver
Varmefornemmelser. — Det andet I. er
Ulystfølelsens Nulpunkt. Forholdsvis svage
Paavirkninger paa Sanseorganerne er i Alm.
behagelige, lystbetonede, men ved voksende
Styrkegrad af Paavirkningerne bliver Lysten ringere
og slaar tilsidst over i sin Modsætning; meget
stærke Paavirkninger er næsten altid
ubehagelige. Der skulde altsaa ventes et I. paa
Overgangen mellem Lyst og Ulyst, men det har
næppe paa noget Sanseomraade været muligt
at finde det nøjagtigt, fordi Paavirkninger, der
staar paa Grænsen til at blive ubehagelige,
medfører sekundære Virkninger, saa at
Tilstanden aldrig bliver helt indifferent. (Litt.:
Lehmann, »Grundzüge der
Psychophysiologie« [Leipzig 1912]).
Alfr. L.
indifferent [’en-] (»ligegyldig«) bruges i
Kemien som Betegnelse for saadanne Stoffer, der
ikke har særlig udprægede kem. Egenskaber, og
som viser ringe Tilbøjelighed til at forene sig
med andre Stoffer, ell. til at lade sig paavirke
af dem.
(O. C). R. K.
indigen (lat.), indfødt, indenlandsk.
Indigen, d. s. s. Ægteblaat, se
Induliner.
Indigenat, d. s. s. Indfødsret.
Indigestion [’en-], d. s. s. Dyspepsi.
Indigetes (»de indfødte«, d. v. s. de gamle
Stamme-Guder) kaldtes hos Romerne en Rk.
Guddomme, hvem der tillagdes en særlig,
snævert begrænset Virksomhed. Der fandtes et
overordentlig stort Antal saadanne Guder.
Eksempelvis skal anføres en Rk. af dem, der
tænktes virksomme ved Agerdyrkningen:
Markens 1., 2. og 3. Pløjning havde hver sin Gud
(Veruactor, Reparator, Imporcitor); ligeledes
var der en Gud for Saaningen (Insitor),
Harvningen (Occator), Sædens Rensning for Ukrud
(Saritor, Subruncinator), dens Fremspiren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
