Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indigetes - Indigirka - Indigitamenta - Indiglucin - Indignation - Indigo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Proserpina), Vækst (Segesta), Straaets
Leddannelse (Nodutus), Blomsterstandens
Fremkomst af Bladene (Volutina), Aksets Udfoldelse
(Patelena), Blomstring (Flora), Dannelsen af
det bløde, ligesom mælkeholdige Korn
(Lactans), dets Modning (Matura), Sædens
Afmejning (Messor), Indkørsel (Convector),
Henlæggelse i Laden (Conditor) og Fremtagelse
deraf (Promitor) o. s. v. Lige saa talrige Rækker
af Guddomme tænktes at vaage over andre
Sider af Menneskelivet. Paa Grund af disse
Guddommes overordentlig store Antal og
Romerfolkets Sky for at krænke det
guddommelige ved nogen Forsømmelse havde
Præsteskabet officielle Anvisninger til deres
Paakaldelse, Indigitamenta, som indeholdt
Fortegnelser over alle dem, som maatte paakaldes ved
enhver offentlig Handling. Idet en Pontifex
foresagde Bønsformularen for den Person
(Magistrat, Præst), der ved en Kultushandling
paa Statens Vegne paakaldte Guderne, undgik
man Faren for at forsømme nogen af dem. De
officielle Indigitamenta er ikke bevarede; men
Varro havde i 14. Bog af sine Antiquitates
rerum divinarum behandlet de Guddomme,
hvorom de handlede, og af hans Værk er Udtog
bevarede hos fl. af Kirkefædrene (Arnobius,
Augustin, Tertullian). Medens de fleste
Oldtidsforskere har været tilbøjelige til at opfatte I.
som Guddomme, der var mere ell. mindre
kunstig skabte og opretholdte af Præsteskabet, har
der i nyere Tid gjort sig en anden Betragtning
gældende, iflg. hvilken I. netop skulde
repræsentere en opr. Form af den romerske
Gudetro. Særlig har Usener i det nedenfor citerede
Arbejde med gode Grunde hævdet, at ikke blot
den gl. italiske Religion har haft saadanne
Særguder (»Sondergötter«), men at ogsaa
andre indoeuropæiske Folkeslag opr. har dyrket
tilsvarende Guddomme. (Litt.: J. A.
Ambrosch, »Über die Religionsbücher der
Römer« [Bonn 1843]; R. Peter, Indigitamenta
i »Roscher’s Lexikon der Mythologie«; Stolz
i »Archiv für lateinische Lexicographie« [1896];
H. Usener, »Götternamen« [Bonn 1896]).
C. B.
Indigirka [indi’girka], Flod i Østsibirien
udspringer paa Verchojan-Bjergene og falder
efter et Løb mod N. og NØ. i Ishavet med 4
Mundinger. Dens Længde er 1446 km og dens
Opland 396000 km2. I. er sejlbar i
Sommermaanederne, men befares kun af enkelte
Jakuters og russ. Kolonisters Baade. Nær ved
dens Munding ligger en lille rus. Koloni
Russkoje Ustje paa 71° n. Br.
M. V.
Indigitamenta [’en-], se Indigetes.
Indiglucin benævnedes tidligere den
Sukkerart, der dannes ved Hydrolyse af Indikan;
den er senere identificeret som Glukose.
R. K.
Indignation [’en-, ogs. -dinja-] dat.), Uvilje,
Harme (særlig berettiget). Indignere,
fortørne, oprøre; indigneret, vred, opbragt,
fortørnet.
Indigo [’en’-] er et blaat Farvestof, der faas
af forsk. Arter Indigofera og i mindre
Mængder af enkelte andre Planter, navnlig Isatis
tinctoria, Polygonum tinctorium og enkelte
andre. I alle disse Planter forekommer I. dog
ikke færdigdannet, men dannes først ved en
særlig Gæring efterfulgt af en Iltning. Til
Fremstilling af I. dyrkes nu i større Maalestok
næsten kun de forsk. Arter Indigofera, som
høstes under Blomstringen og derpaa nedlægges
i store Beholdere med Vand, oftest med
Tilsætning af noget Kalk ell. Ammoniak. Der
optræder her en kraftig Gæring, under hvilken et i
Planten indeholdt Stof Indikan spaltes
under Dannelse af det sødt smagende
Indiglucin og et Stof Indigogen,
Indigohvidt, der ved Iltning omdannes til
Indigoblaat. Efter at Gæringen i Løbet af 18
—36 Timer er tilendebragt, aftappes Vædsken
fra Planteresterne og iltes ved Indblæsning af
Luft, ved Piskning med Ris e. l. Herved
udskilles I., der sætter sig til Bunds, fraskilles,
udvaskes, presses og tørres. Undertiden
tilsættes efter Iltningen forsk. Stoffer for at
paaskynde I.’s Afsætning, saasom Soda, Kalkmælk,
Garvestofopløsning o. a., men disse Stoffer
bliver senere i I. og forurener denne. I. gaar i
Handelen i Form af uregelmæssige dybt
mørkeblaa Stykker, der lader sig knuse til et
jordagtigt Pulver; ved Gnidning med et haardt
Legeme antager Stykkerne Kobberglans, og jo
stærkere metalagtig denne er, des bedre anses
Varen for at være. I Handelen benævnes de
forsk. Sorter efter Produktionsstedet. Af de
asiatiske Sorter er den bengalske og
den javanske de bedste; derefter kommer
Kurpah, Madras o. fl. og Manilla, som
er den simpleste; fra Kina kommer
undertiden den allerfineste I., undertiden en
lignende udseende, men overordentlig forf. Vare.
Afrik. I. er oftest af middelgod Kvalitet; kun
den vestafrikanske, der er af overordentlig
vekslende Kvalitet, kommer i større Mængde
til Europa. Af de amer. Sorter fremkommer
Guatemala og Caracas i udmærkede
Kvaliteter; de øvrige Sorter, deriblandt de
vestindiske, har ingen videre Bet. for det
europ. Marked.
Saaledes som I. gaar i Handelen, er den en
Blanding af fl. forsk. Stoffer, og den virkelige
Værdi retter sig derfor efter dens Indhold af
det egl. blaa Farvestof Indigoblaat ell.
Indigotin, af hvilket der som Regel findes
40—50 %, men hvis Mængde kan stige til 90
% og i daarlige Sorter kan synke til 1/2 %.
I ren Tilstand gaar dette Stof i Handelen
under Navn af Indigoekstrakt ell.
præpareret I. (Indigoekstrakt benyttes dog
ogsaa som Benævnelse for opløst, uren
Indigokarmin [se ndf.]). Foruden Indigoblaat
indeholder Handelsvaren forsk. Farvestoffer,
nemlig Indigorødt, Indigobrunt og
Indigogult, endvidere et kvælstofholdigt Stof,
Indigolim, samt vekslende Mængder
Mineralstoffer, Kalk, Jord o. l. Mængden af det røde
og brune Farvestof har stor Indflydelse paa
den ved Farvningen med I. frembragte
Nuance og er derfor af stor Bet. Da I. er
uopløseligt i alle alm. benyttede Opløsningsmidler,
kan det ikke uden videre benyttes til Farvning
af Tøjer, og man gaar derfor frem paa den
Maade, at man først omdanner det til det
opløselige Indigohvidt, med hvilket man
foretager Farvningen, og som derpaa ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
