Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indisk Archipel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sangir-Øerne til Østsiden af Mindanao, hvor
der findes fl. udslukte Vulkaner og den i Aaret
1871 opstaaede ny Vulkan Camiguin. Derfra
fortsættes Rækken over Leyte’s Solfataraer til
Halvøen Camarines, der besidder et stort Antal
udslukte og virksomme Vulkaner. Det
sydkinesiske Hav begrænses mod Ø. af en Bjergkæde,
der begynder paa Nordborneo og fortsættes
over Palauan og Mindoro til Luzon. Virksomme
Vulkaner i denne Kæde findes paa Luzon. En
tredje vulkanrig Kæde begrænser Sulu-Søen
mod Ø.; den strækker sig over Sulu-Øerne, den
vestlige Del af Mindanao og Negros. Det i. A.’s
ældre geologiske Historie støtter sig paa de
ikke meget udbredte ældre Aflejringer paa
Sumatra, Bangka, Biliton, Borneo, Celebes og
Molukkerne. Disse beviser, at en Del af
Archipelet allerede i palæozoisk Tid har været
dækket af Havet, og det synes, som om den store
Forskydning i Jordskorpen, der danner
Grænsen mellem det ind. Ocean og de store
Sundaøer med den mellem dem liggende grunde
Sunda Sø, er opstaaet allerede paa den Tid.
I Slutn. af den palæozoiske Tid og Beg. af den
mesozoiske laa dog store Dele af det i. A. endnu
under Havfladen. Dannelser fra Kulperioden,
Perm- og Triasperioden kendes fra fl. af Øerne.
Talrige Fund af Jaspis og Hornsten, dannet af
Radiolarskeletter, som er gjorte paa Borneo,
Celebes og Ceram, viser, at disse Egne endnu
var dækkede af dybt Hav. I Kridttiden fandt
atter Hævninger Sted, og betydelige Masser af
Eruptivbjergarter bidrog i høj Grad til
Landdannelsen. Eruptiverne fra Kridttiden
udmærkede sig ved stort Indhold af Magnesia. I Slutn.
af Kridttiden synes Asien og Australien at have
haft Landforbindelse med hinanden over det
i. A.; men i Eocentiden begynder en
Sænkning, som sætter den vestlige Del af Archipelet
under Vand, og i Miocentiden ligger hele
Archipelet dækket af et lavvandet Hav med mange
Øer og Koralbanker. Nu begynder de store
Foldninger af Jordskorpen, ledsagede af
mægtige Sænkninger og vulkanske Udbrud. I
Pliocentiden indtraadte de store Brud, som har
givet Celebes og Halmahera deres
ejendommelige Form. Endnu i Beg. af Kvartærtiden
bestod en Landforbindelse mellem Sumatra, Java,
Borneo og Asiens Fastland. Celebes og
Filippinerne skiltes fra de vestl. Øer i Pliocentiden.
De østl. Øer har til Tider kun været skilt fra
Australien ved meget smalle Havarme, hvorover
australske Dyreformer har kunnet indvandre.
Klimaet er tropisk. Forskellen mellem
Middelvarmen for den koldeste og den
varmeste Maaned beløber sig sædvanlig kun til omtr.
1°; saaledes har i Padang (paa Sumatra) Novbr
en Middelvarme af 26,2°, Maj 27,2°.
Bandjermassin har i Januar 26,7°, i Apr. 27,3°. Skønt
disse Steder ligger paa den sydl. Halvkugle,
har de dog deres koldeste Maaned under den
nordl. Halvkugles Vinter; dette gælder for
hele den vestlige Del af Archipelet, paa de
østlige Øer falder den koldeste Del af Aaret
paa den sydlige Halvkugles Vinter, og tillige
bliver Differenserne mellem Maanedernes
Middelvarme større; saaledes for Banjoewangie
(Øst-Java) Juli 26,0°, Apr. 27,3°; for Amboina
Juli 25,2°, Febr 27,2°. Endnu større bliver
denne Forskel, naar man fjerner sig længere
fra Ækvator, i Manila er der saaledes en
Forskel af 3,8° mellem Decbr (24,4°) og Maj
(28,2°). Den samme Ensartethed viser sig i de
enkelte Dages Temperaturer, den ene Dag er
omtr. som den anden, og i den fugtige Aarstid
vil Varmen om Dagen og om Natten ogsaa kun
vise en Forskel af ganske faa Grader. De
største Varmesvingninger indtræffer i den tørre
Aarstid, og i den Tid indtræffer saavel de
højeste som de laveste Temperaturer, der
overhovedet maales i Aarets Løb.
Middelekstremerne er for Batavia 20,6° og 32,7°, for Manila
17,1° og 34,9°. Temperatursvingningerne vokser
betydelig, jo mere man fjerner sig fra
Ækvator; baade de højeste og de laveste
Temperaturangivelser stammer fra Manila, saavel for
Maanedstemperaturer som for Ekstremer.
Vindforholdene i det i. A. beherskes af de to
Omraader for lavt Lufttryk, der dannes i den
nordlige Halvkugles Sommerhalvaar over Asiens
Fastland, i den sydlige Halvkugles over
Australien. Som Følge heraf hersker under den
nordiske Sommer N. for Ækvator
Sydvestmonsun, S. for Ækvator Sydøstpassaten, i den
anden Halvdel af Aaret hersker henh.
Nordøstpassat og Nordvestmonsun. I større Højder
over Havfladen blæser dog Passaten hele Aaret
igennem, hvilket bl. a. kan iagttages paa
Vulkanernes Røgsøjler, der altid er bøjede mod
V. P. Gr. a. de ensartede temperaturer, der
hersker i de forsk. Dele af Archipelet, er
Lufttryksforskellighederne meget smaa, saa at
Vindene dog er svage og ubestemte. — Ofte
afbrydes de regelmæssige Vinde af Vindstille, og
paa Javas Kyster er Monsunen ofte saa svag,
at den ganske taber sig over for den daglige
Vekslen af Land- og Søvinde. Regnen er meget
rigelig og beløber sig de fleste St. til omtrent
200 cm aarlig (Batavia 187 cm, Surabaja 182
cm, Manila 190 cm). Fl. St. har dog en langt
større Regnmængde, saaledes Padang, 473 cm,
og særlig Bjergegnene er meget regnrige
(Buitenzorg 482 cm). Regnens Fordeling paa
Aarstiderne er i de forsk. Dele af Archipelet meget
uens. Ved Ækvator er Nedslaget som Regel
temmelig ligelig fordelt over alle Aarets
Maaneder, og det er umuligt at betegne nogen
Aarstid som Tørtid, det samme gælder ogsaa mange
Bjergegne. Jo mere man fjerner sig fra
Ækvator, desto mere fremtræder en enkelt Aarstid
som mere tør, nemlig den Aarstid, hvor
Passaten hersker, men denne Aarstid er ingenlunde
regnløs; efter fl. ell. færre Dages østlig Vind
med tørt Vejr kommer igen Forstyrrelser i
Atmosfæren med Vindskifte, Torden og Regn.
I Batavia varer Regntiden fra Oktbr til Apr.,
og i disse Maaneder er Nedslaget
gennemsnitlig 150,3 cm; Tørtiden, der varer fra Maj til
Septbr, har en Regnmængde af 36,5 cm. I
Manila falder under Regntiden (Juni—Novbr)
170,5 cm. medens der paa Tørtiden (Decbr—
Maj) kun kommer en Nedbør paa 20,0 cm. Fra
disse i det store og hele herskende Forhold
findes dog mange lokale Afvigelser. I den
sydøstlige Del af Archipelet mærkes Australiens
Nærhed paa den længere og mere udprægede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
