Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indisk Archipel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tørtid; navnlig paa Timor er Plantevækstens
fortørrede Udseende i den regnfattige Aarstid
meget paafaldende. Paa fl. af disse Øer
indtræffer tilmed Regnen med Sydøstpassaten,
medens Nordvestmonsunen giver klart Vejr;
paa disse Øer hersker altsaa Vinterregn. Det
samme er Tilfældet med bjergrige Kyster, der
ligger aabne for Passaterne, idet Passaterne
ved at stige over Bjergene afgiver deres
Vandindhold, medens omvendt Monsunerne har
mistet deres Fugtighed paa den modsatte
Skraaning og derefter viser sig som tørre
Vinde. Saaledes har f. Eks. Javas Sydkyst og
Luzon’s Østkyst betydelig Nedbør om Vinteren
med henh. sydøstlige og nordvestlige Vinde.
Plantevækst. Paa saa regnrige Øer
som de indiske maa Skovene være den
Bevoksning, der indtager største Delen af de
Arealer, som Agerbruget endnu ikke har lagt
Beslag paa. Kysterne omgives her som overalt
i Troperne, hvor Strandbredden er flad og
Vandet roligt, af Mangroveskove. Inden for
disse findes ofte store Krat af Nipapalmer
(Nipa fruticans), hvis faa Fod høje Stamme
bærer en vældig Roset af 5—10 m lange Blade.
Inden for disse paa tørrere Jord, der ikke er
udsat for at oversvømmes ved Flodtid,
begynder de egl. tropiske Skove, dannede af Træer,
der som oftest har stedsegrønt Løv, hist og
her indblandede med Træer, der fælder Løvet
i den tørre Tid (Sterculia, Albizzia). Palmer er
talrige, ligesaa Pandanaceer, Clusiaceer,
Ebenaceer, Sapotaceer, Myrtaceer og Artocarpeer.
Under de store Træers Kroner vokser en
frodig Underskov af træagtige Bregner, der kan
naa en Højde af indtil 15 m, Bambus,
Musaceer og Zingiberaceer; Spanskrørspalmer og
talrige andre Lianer klatrer op mellem
Stammer og Grene for højt oppe i de højeste Træers
Krone at udfolde deres Blade og Blomster.
Rundt om paa Grene og Stammer har epifytiske
Planter deres Sæde, mest Bregner, Orchideer,
Araceer og Arter af Ficus. Karakteristiske er
ligeledes Nepenthaceerne, klatrende,
insektædende Buske. Allerede ved en Højde over
Havet af 2—300 m skifter Skoven Karakter;
Myrtaceer og Ficus-Arter træder i Baggrunden
og afløses af Dipterocarpaceer og stedsegrønne
Cupuliferer af Slægterne Pasania og
Castanopsis; paa Filippinerne findes i dette Bælte tillige
Arter af Pinus (P. Merkusii og P. insularis).
Karakteristisk for dette Bælte er paa Java det
kæmpemæssige Rasamala-Træ (Altingia
excelsa). Ligesom den nordiske Fam. Abietaceæ her
i de ind. Øers Bjergskove finder Sydgrænsen
for sin Udbredelse, saaledes mødes den her
med den paa den sydlige Halvkugle udbredte
Fam., Araucariaceæ, af hvilken Familie
Slægten Agathis (Dammara) paa Filippinerne endog
overskrider Ækvator. Med 180O m o. H.
begynder det øverste Skovbælte, hvor
Ternstrømiaceer, Podocarpus og Vacciniaceer er de
fremtrædende Bestanddele. Jo højere man
stiger op i Bjergene, jo mere fremtrædende bliver
de nordiske Familier og Slægter, saasom:
Rhodoraceer, Vacciniaceer (deriblandt den
epifytiske Slægt Agapetes), Rubus o. s. v.
Efterhaanden afløses Skoven af Bjerggræsgange, i hvilke
man mellem Græsset finder Arter af Primula,
Viola, Ranunculus, Vaccinium, Gnaphalium o. a.
nordiske Slægter. I et Bælte, der strækker sig
i en Højde af 1000—1800 m, er Skovene hyppig
afbrudte af Græssavanner, der især dannes af
Alang-Græs (Imperata cylindrica). Dette høje
Græs vokser saa tæt som Straaene i en Kornmark
og udelukker al anden Plantevækst, hvor det
først har fundet Indpas. Det breder sig stadig,
idet det tager forladt Kulturland i Besiddelse
og indfinder sig, saa snart Skoven af en ell.
anden Grund er bleven ødelagt. Disse Savanner
bidrager for øvrigt til at forøge den
landskabelige Skønhed ved at skaffe den fornødne
Afveksling i Landskabet til Veje. Særlig paa
Nordsumatra og Østjava indtager de store
Arealer. Hertil slutter sig endnu nogle xerofile
Vegetationsformationer saasom
Eucalyptus-Krat paa Timor og nærliggende Øer, ligeledes
Casuarina-Skove, der paa det østlige Java
hyppig optræder i en Højde af 1600—2580 m. o. H.
Medens Vegetationen over hele Archipelet
omtrent har den samme Karakter — der viser sig
kun nogen Aftagen af Skovenes Frodighed og
nogen Tiltagen af Savannernes o. a. xerofile
Formationers Udbredelse (Eucalyplus- og
Casuarina-Krat) mod Sydøst — saa findes der
m. H. t. de Arter og for en stor Del ogsaa m.
H. t. de Slægter, der sammensætter
Plantedækket, betydelige Forskelligheder mellem de
vestlige og de østlige Øer. Øerne V. f. den
Wallace’ske Linie viser saaledes nært Slægtskab i
floristisk Henseende med Indien’s Fastland. Mange
Slægter, der har deres Udbredelse fra Indien
over Europa ell. Afrika, naar her deres
Østgrænse ell. optræder Ø. f. Mangkassar-Strædet
kun med faa Individer og Arter, idet denne
Skillelinie ikke fuldstændig har kunnet
forhindre Udbredelsen af Planternes Frø ved
Hjælp af Fugle. Af saadanne Planter kan først
og fremmest nævnes Egene (Pasania), der
allerede paa Celebes er sjældne; af Palmerne er
Areca og Borassus karakteristiske for de
vestlige Øer, Kentia for de østlige. Mange
australske Former, Casuariner, fyllodiebærende
Acacier, og Myrtaceer af Gruppen Leptospermeæ
er udbredte paa de østlige Øer, medens de mod
V. hurtig taber sig. En meget stor Mængde
Frugttræer og tekn. vigtige Planter findes
vildtvoksende i disse Øers Skove; bl. disse kan
nævnes: Sandeltræet (Santalum album), der er
særlig talrigt paa Øen Sumba, Guttaperkatræet
(Arter af Palaquium), Teaktræet (Tectona
grandis) paa Sumatra og Borneo,
Borneo-Kamfertræet (Dryobalanops Camphora) i den nedre
Region af Borneos og Sumatras Bjergskove,
Areca-Palmen (Areca catechu),
Palmyra-Palmen (Borassus flabelliformis), Sagopalmer
(Arter af Metroxylon), Brødfrugttræet (Artocarpus
incisa), Arter af Piper, Muskattræet (Myristica
moschata) fra Molukkerne, nu udryddet i vild
Tilstand, Mangostanen (Garcinia Mangostana),
Pompelmus (Citrus decumana) fra de østlige
Øer, Kryddernelliker (Caryophyllus
aromaticus), nu ikke mere vildtvoksende, Rosenæbler
(Arter af Jambosa). Tillige dyrkes talrige andre
Kulturplanter. Den vigtigste Kornsort er Ris;
ved Siden heraf dyrkes Batater, Bananer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
