Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indisk Archipel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kokos, amerikanske Frugtsorter som Anona-Arter
og Carica Papaya, ligeledes er Mangoen
(Mangifera indica) udbredt. Medens disse Korn- og
Frugtsorter tjener til de Indfødtes Ernæring,
har Europæerne indført andre, der spiller den
største Rolle som Udførselsprodukter; af
saadanne kan nævnes: Sukker, Tobak, Opium,
Kaffe, Te, Kina-Træet, Indigo o. s. v.
De amerikanske Undersøgelser paa
Filippinerne har vist, at denne Øgruppe har en fra
det øvrige i. A. afvigende Vegetation, svarende
til den større Forskel mellem Aarstiderne. I
de nordlige Egne af Filippinerne er nemlig
Tørtiden om Vinteren allerede ret udpræget i
Lavlandet, først højere oppe i Bjergene er alle
Maanederne regnrige. I Omegnen af Manila er
lavtliggende, udyrkede Strækninger bevoksede
med en ejendommelig Skov, dannet af 15—20
m høje Bambus-Arter, som i den tørre Tid
taber den største Del af deres Blade. Over
Bambuserne rager enkelte løvfældende Træer
op, især Parkia roxburghii og Albizzia procera.
Af stedsegrønne Træer findes kun faa og lidet
fremtrædende Arter. Omtr. 100 m over
Havfladen faar den tropiske Regnskov Overhaand.
Den er noget forsk. efter Højden over Havet
og efter Jordbundens Fugtighedsforhold. Omtr.
900 m o. H. afløses den tropiske Regnskov af
subtropisk Regnskov, i hvilken Arter af
Eugenia med Vaccinier i Underskoven er
dominerende. Klimaet er i denne Højde meget
fugtigt, hvorfor Træerne er belæssede med
Epifyter.
Dyreverdenen er ved den Wallace’ske
Linie skarpt skilt i to Afsnit: det vestlige, hvor
Pungdyr mangler, og det østlige, der ved
Forekomsten af disse i faunistisk Henseende slutter
sig til Australien; karakteristiske er de talrige
Arter af Pungaber (Phalangistidæ). Af de
placentale Pattedyr overskrider kun faa
Mangkassar-Strædet. og jo længere man kommer mod
Ø., jo færre Arter er der. Aberne er udbredte
over de vestlige Øer samt Celebes og de smaa
Sunda-Øer, dog mangler de paa Luzon. Særlig
maa bemærkes de antropomorfe Aber, der her
optræder usædvanlig talrig: Orangutanen (Sima
Satyrus) paa Sumatra og Borneo, Gibbonen
(Hylobates syndactylus) og Siamangen
(Hylobates Lar), begge paa Sumatra. Den til
Halvaberne hørende Slægt Tarsius (Spøgelseabe)
findes paa Sumatra, Borneo, Java og Celebes.
Af Insektædere kan fremhæves: Flagremakien |
(Galeopithecus volans), Gymnura.
Klatrespidsmus (Tupaja) og Philocercus (paa Borneo).
Flagermusene har en videre Udbredelse og
naar endog Australien. Næshorn forekommer
paa Sumatra, Borneo og Java. Tapirer og
Elefanter findes paa Sumatra og Borneo, men
Elefanternes Antal er i stærk Tilbagegang p. Gr.
a. Efterstræbelse. Svinene overskrider
Mangkassar-Strædet og forekommer paa Celebes i
to Arter: et Vildsvin (Sus celebensis) og
Hjortesvinet (Babirussa alfurus); ligeledes en
Okseart (Anoa depressicornis), medens den paa
Celebes forekommende Hjorteart maa anses for
indført. Antiloperne naar kun Sumatra. Af
Drøvtyggere maa endnu fremhæves Slægten
Tragulus (Dværghjort). Af Rovdyr findes Tigeren
paa Sumatra og Java, Panteren og mindre
Kattearter, Desmerdyr (Viverridæ), Bjørne
(Ursus malayanus) paa Sumatra og Borneo,
Ingen af disse overskrider i vild Tilstand
Mangkassar-Strædet, og kun Desmerdyrene naar til
Filippinerne. En vild Hund fra Sumatra (Canis
pallipes) er af særlig Interesse som nær
beslægtet med den australske Dingo. Egern naar til
Celebes, medens Mus er udbredte ud over
Archipelets Grænser til Australien. Af disse
Udbredelsesforhold vil det ses, hvorledes flere
Landpattedyr er udbredte fra Asiens Fastland
over Sumatra, Borneo og Java; nogle har ikke
naaet Java, andre saasom Antiloper og
Hylobates-Arterne er inden for Archipelet
indskrænkede til Sumatra. Færre Pattedyr naar
Filippinerne, der jo ogsaa ved større Havdybder
er skilte fra de øvrige Øer; af denne
Øgruppes 38 Pattedyr er nemlig de 24 Flagermus,
tilbage bliver kun 14 Arter af egl.
Landpattedyr. Man vil heraf kunne slutte, at
Filippinerne først er blevne skilte fra Asiens Fastland,
derefter Java og Borneo, til sidst Sumatra. De
østlige Øer er i det hele taget fattige paa
Landpattedyr, de, der findes, stammer dels fra
Asien, dels fra Australien. Fuglene er
naturligvis ikke saaledes adskilte ved Havet som
Pattedyrene, men dog findes en ikke ringe
Modsætning mellem det vestlige og det østlige,
saaledes mangler allerede paa Celebes 8 af
de paa de vestlige Øer forekommende Fam.
Karakteristiske Fugle er: Næshornsfugle
(Buceros) og Argusfasanen (Argus) V. f. Lombok-
og Mangkassar-Strædet, Talagallahøns
(Megapodius), Paradisfugle og Kronduer (Goura) paa
Molukkerne, en Kasuar paa Ceram. Af
Ferskvandsfisk findes paa de vestlige Øer 5 Familier,
hvoriblandt Karper. Ø. f. den Wallace’ske
linie findes kun to af dem nemlig Maller
(Siluridæ) og Osteoglossidæ. I de omgivende Have
findes Dygongen (Halicore Dygong) og Trepang
(Holothuria edulis).
Befolkningen hører næsten
udelukkende til den mongoloide Race; kun paa
Molukkerne og de nærliggende smaa Sunda-Øer
findes hist og her Papuaer, stammende fra
det nærliggende Ny-Guinea, ligesom
Befolkningen i disse Egne mere ell. mindre bærer Spor
af Blodblanding med Papuaer. De saakaldte
Alfurer ell. Haraforas, med hvilket Navn en
Del indfødte Stammer i det indre af Celebes
og Molukkerne benævnes, og i hvilke man har
villet se Rester af en Urbefolkning, er i
Virkeligheden malajiske Folk, der saavel i
Legemsbygning som i Sprog staar Kystbeboerne nær
og kun adskiller sig fra disse ved deres
primitive Kulturstandpunkt. Derimod findes fl. St.
Rester af mørkhudede Urfolk hørende til to
forsk. Hovedtyper. En kortskallet Type med
brun Hudfarve og kruset Haar, hvortil bl. a.
Negritoerne paa Filippinerne hører, viser
Ligheder med Afrikas Dværgfolk. En mørkere,
langskallet Type med lokket ell. glat Haar,
hvortil Smaastammer paa Sumatra og Celebes
hører, er beslægtet med Australnegrene.
Imidlertid har Blanding mellem Urfolkene
indbyrdes og med de mongoloide Malajer gjort
Raceforholdene særdeles indviklede, ligesom ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>