Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indisk Archipel - indisk Astronomi (Astrologi) og Matematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udleverede de 6 Spaniere. Et portug. Fort blev
derpaa anlagt paa Ternate. Spanierne og
Portugiserne stredes nu nogle Aar om
Molukkerne, indtil en Overenskomst i Zaragoza
bestemte, at Spanierne mod en Skadesløsholdelse af
350000 Dukater skulde overlade Øerne til
Portugiserne. Skæbnesvanger for Portugisernes
koloniale Interesser blev deres Forbindelse med
Spanien (1580—1640), der netop paa den Tid
laa i Krig med Holland. 1595 naaede de første
holl. Skibe under Cornelius Houtmann til
Indien, og 1602 stiftedes et holl-ind.
Handelsselskab. Hollænderne gjorde Beg. med 1605 at
erobre Molukkerne, senere fulgte Java, hvor
Byen Jacatra erobredes (1619) og under
Navnet Batavia blev Sæde for Handelsselskabets
Regering. Selskabet førte en overordentlig
snæversynet Kræmmerpolitik. For saaledes at holde
Priserne paa Krydderier høje bestemte
Selskabet een Ø til Dyrkning af hver
Krydderisort og afgjorde, hvor meget der maatte
produceres. Amboina blev bestemt til
Nellikedyrkning og 3 af Banda-Øerne til Dyrkningen af
Muskattræet, og for at Kernen af dette sidste
ikke skulde forplante Træet til andre Steder,
tilintetgjordes dens Spireevne ved en
langvarig og bekostelig Behandling med Røgning
og Neddypning i Kalk og Saltvand. Paa alle
andre Steder blev Krydderitræerne med Omhu
ødelagte. Plantagerne forpagtedes ud og
dreves ved Hjælp af Slaver; Produktet skulde mod
en ved Lov fastsat Betaling afleveres til
Handelsselskabet. Ved Midten af 18. Aarh.
begyndte det at gaa tilbage for Selskabet, navnlig p.
Gr. a. den stigende Konkurrence fra det
britisk-ind. Handelsselskabs Side. Det opløstes
1798, og dets Lande gik over i den holl. Stats
Besiddelse. De omfattede dengang:
Molukkerne, Java, Madura og det sydlige Sumatra. Den
holl. Politik gik herefter ud paa at udvide
Kolonierne og holde andre Magters Indflydelse
borte fra Archipelet, I den Hensigt afsluttedes
med England 1824 en Traktat, hvorefter det
holl. Malakka bortbyttedes med de britiske
Kolonier Benkulen og Natal paa Sumatra, og
ved en Traktat af 1871 afstod Holland sine
vestafrikanske Kolonier til England mod at faa
fri Hænder paa Sumatra til at erobre
Sultanatet Atjeh. Krigen mod denne Stat begyndtes
1873, og endnu er Landet ikke helt
pacificeret. Paa Celebes og Syd-Borneo har
Hollænderne ligeledes sat sig fast, men det Indre
af disse Øer er endnu saa godt som
uafhængigt. Under den nederlandske Regerings kloge
Styrelse har disse Kolonier gjort betydelige
Fremskridt i Kultur og Produktionsevne, og
ganske særlig Java er et Mønster paa en
tropisk Koloni. Saavel i Sukker- som i
Kaffeproduktion indtager nederl. Indien den anden
Plads bl. de producerende Stater, Molukkerne
frembringer næsten alt, hvad der kommer i
Handelen af Kryddernelliker og Muskat,
Sumatra frembringer Halvdelen af det Peber, der
kommer paa Markedet, ogsaa
Tobaksproduktionen er meget betydelig; Øerne Bangka og
Billiton producerer aarlig 200O0 t Tin, og
nederlandsk Borneo aarlig 3000 t Antimon
foruden Guld til en Værdi af c. 3 Mill. Kr og
nogle Diamanter. Kulminerne paa Java,
Sumatra og hollandsk Borneo producerer aarlig
c. 800000 t Kul. Paa Borneo havde en
Englænder, James Brooke, 1841 af Sultanen af
Brunei erhvervet Byen Saravak med et stort
omliggende Landomraade, hvorover han i 20
Aar herskede som Radsha. Han efterfulgtes af
sin Brodersøn Sir Charles Brooke, der 1888
ligesom Sultanen af Brunei stillede sig under
britisk Beskyttelse. Allerede 10 Aar før havde
et britisk Handelsselskab, British North-Borneo
Company, af Sultanerne af Brunei og Sulu
erhvervet den nordlige Del af Borneo. Maj
1888 stilledes ogsaa dette Territorium under
britisk Beskyttelse og udvidedes med Øen
Labuan, hvilken Englænderne 1844 havde sat sig
i Besiddelse af p. Gr. a. de der forekommende
Kullejer. Dette britiske Koloniomraade har
siden været i rask Opkomst. Plantagerne drives
for en Del ved indførte Kinesere og leverer
de samme Produkter som de nederl.
Besiddelser; tillige udføres Kul og Antimon. — Paa
Filippinerne havde Spanierne sat sig fast 1571
og siden udviklet deres Herredømme over den
største Del af denne Øgruppe og Sulu-Øerne;
dog vedblev mange Stammer i det Indre, særlig
paa Mindanao, at være uafhængige. Hvor
Spanierne gjorde sig til Herrer, indførte de
Kristendommen og skabte en Slags Halvkultur,
men tillige kappedes Munke og Embedsmænd
om at udsuge de Indfødte. Der herskede længe
stor Misfornøjelse og Uro blandt de Indfødte
og de talrige Mestizer, der, efter at Japan
hævede sig til en asiatisk Stormagt, i denne Stat
saa deres naturlige Forbundsfælle, til hvilken
de er knyttede ved Racefællesskabets Baand.
Efter Japans Sejr over Kina brød Oprøret ud
samtidig med, at Spanien var optaget af
Oprøret paa Kuba. Foraaret 1898 tog de forenede
Stater i Amerika Parti for de sp. Kolonier,
og, efter at en sp. Flaade var ødelagt i
Søslaget ved Cavite og Amerikanerne ligeledes
havde været sejrrige i Vestindien, indlededes
Aug. 1898 Fredsunderhandlingerne; ved
Freden i Paris Decbr 1898 afstodes Filippinerne
til Amerika (se i øvrigt Spanien).
Filippinerne er overordentlig frugtbare, men
indtager desuagtet ikke nogen betydelig Plads i
Verdenshandelen. De vigtigste
Udførselsartikler er: Tobak, Sukker og Manila-Hamp. Hvad
den videnskabelige Undersøgelse af det i. A.
angaar, da lader den endnu meget tilbage at
ønske. Den eneste Del af Archipelet, der
endnu har været Genstand for grundig
Undersøgelse, er Java, Sumatra og Filippinerne er
kun kendte i Hovedtrækkene, de øvrige Øer er
saa godt som ikke undersøgte. Om nyere
Rejsende i det i. A., se Asien
»Opdagelseshistorie«; i øvrigt henvises til Artikler om de
enkelte Øer. (Litt.: Wallace, Malay
Archipelago [1869]; »Tijdschrift voor Indische Taal-,
Land- en Volkskunde« [Batavia]; Bastian,
»Indonesien« [Berlin 1884—94]. Se i øvrigt
Litteraturangivelserne ved de enkelte Øer).
M. V.
indisk Astronomi (Astrologi) og
Matematik. Astronomiens Beg. gaar helt tilbage til
Veda-Tiden hos de Sanskrit-talende Indere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
