- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
300

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indiske Ocean - indiske Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Del af det i. O. strækker mindre dybt Hav med
Dybde paa 3—3,5 km sig fra det antarktiske
Fastlands Kyst op til c. 47° n. Br., medens
Dybden op imod Australiens Sydkyst stiger til
5—5,7 km. — Bundsedimenter. I det
dybe Bækken mod Ø. bestaar Bunden af rødt
Dybhavsler. Den samme Bund findes ligeledes
S. f. Australkontinentet og i et Bælte, der
strækker sig tværs over Oceanet omtr. ved
Vendekredsen. I den allerdybeste Del af Oceanet, S.
f. Sumatra og Java, findes et Omraade med
Radiolar-Ler. Den øvrige Del af Bunden er
dækket med Globigerina-Ler, der dog S. f. 50°
s. Br. afløses af Diatome-Ler. Koraldannelser
har stor Udbredelse ved Kysterne. Paa Afrikas
Kyst findes de mellem 10° s. og 5° n. Br., og
næsten alle Øernes Kyster undtagen de
maskarenske Øer er omgivne af Koralrev. —
Vindforholdene afviger i det i. O. fra de
andre Haves p. Gr. a. de store Landmasser, der
danner Oceanets nordlige Begrænsning. Først
S. f. 10° s. Br. blæser regelmæssige Passater.
N. f. Ækvator blæser om Sommeren
Sydvestmonsun og om Vinteren Nordøstpassat, mellem
Ækvator og Australien blæser under den
sydlige Halvkugles Sommer Nordvestmonsun, om
Vinteren Sydøstpassat. I det hele taget er
Vindene svage og hyppig afbrudte af Vindstille;
dog er Orkaner ikke sjældne, særlig plages
Maskarenerne deraf. S. f. Vendekredsene er
vestlige Vinde herskende. —
Strømforholdene svarer til de herskende Vinde. N.
f. Ækvator veksler Strømmen med Aarstiden,
i Passatens Omraade strømmer Vandet mod V.
og danner den saakaldte
Ækvatorialstrøm ell. Passatdrift, hvorved Vandet
dog stemmes saa meget op ved Afrikas
Østkyst, at der i Vindstillebæltet mellem Ækvator
og 8° s. Br. danner sig en østgaaende Strøm,
Ækvatorialmodstrømmmen.
Passatdriften deler sig ved Rodriguez i to Arme,
af hvilke den ene gaar N. f. Madagaskar og
derpaa under Navn af
Mosambik-Strømmen bøjer mod S. gennem
Mosambik-Kanalen. S. f. Madagaskar forener den sig med den
anden Gren af Passatdriften, der har passeret
SØ. f. Madagaskar, og den samlede Strøm
flyder nu med en Hastighed af 1—4 Sømil i
Timen langs med Kaplandets Sydkyst og fører
her Navn af Agulhas-Strømmen. Omtr.
ved Kapstadens Meridian møder den
Atlanterhavets Vestenvindsdrift, der tvinger
Agulhas-Strømmen mod S., hvor den forener sig med
den af Vestenvindene fremkaldte
Vestenvinds driftstrøm. Da denne Strøm
opstemmer Vandet ved den sydlige Del af
Australkontinentets Vestkyst, medens
Passatdriften bortfører Vandet fra samme Kontinents
Nordkyst, danner der sig en udlignende Strøm
fra S. til N., den vestaustralske Strøm.
Grænsen for Forekomsten af Drivis forløber
mod V. omtr. ved 40° s. Br., mod Ø. gaar den
noget sydligere.
M. V.

indiske Sprog. I Indien findes Sprog af den
tibetansk-birmanske, den
kolariske (rettere khervariske), den
dravidiske og den indoeuropæiske
(jafetiske) Sprogfamilie. 1) De
tibetansk-birmanske Sprog er yderst talrige, men tales
hvert paa meget smaa Omraader: i Himalaja,
paa Nord- og Sydgrænsen af Assam, samt Ø. f.
Bengalen og den bengalske Bugt; de er
fuldstændig ell. nærmest isolerende. Nogle af de
vigtigste er: de ikke-ariske Sprog i Nepal;
Bhôtia (skal være ligefrem Tibetisk), Naga,
Manipuri og de karenske Dialekter. — 2) De
kolariske
(ell. khervariske) Sprog
tales af nogle ganske smaa Stammer, som bor
spredte i det nordøstlige Hjørne af Dekans
Højland V. f. Bengalen og Orissa, og enkelte
andre Steder, endog meget langt borte. De
kendteste er Santalerne, hvis Hovedmasse
bor i Rajmahal-Højene ved Ganges’ Knæ (c.
350 km NV. f. Kalkutta). Disse Sprog er
agglutinerende. Deres nærmeste Slægtninge synes
at findes paa Australiens Fastland, navnlig i
dets sydlige Del. — 3) De dravidiske
Sprog (s. d.) (Telugu, Tamil, etc.) tales paa
Dekan fra Kap Comorin indtil Goa og Ganjam,
samt paa Nagpur-Plateauet, det nordlige
Ceylon, og en Del af Belutshistan (Brahui). De er
agglutinerende, paa Grænsen af Fleksion. — 4)
I hele Resten af Indien tales indbyrdes nær
beslægtede jafetiske eller — som denne
Klasse sædvanlig kaldes — ariske Sprog:
Oriya(Or.) i Orissa; Bengali (Be.) med
Assami; Hindi (Hi.) med Nepali eller
Parbatiya, samt Kamaoni og
Garhvali; Panjabi (Pa.), Sindhi (Si.) med
Kachi; Gujarati (Gu.); Marathi (Ma.);
hertil kommer længst imod NV. Doghra og
Kaçmiri, Sproget i Dardistan m. m.;
desuden Zigeunersproget (jfr Dom);
endelig Hindustani, den med Persisk etc.
stærkt blandede Form af Hindi, der bruges som
lingua franca over hele Indien. Disse udgør
den ind. Klasse af de ariske Sprog,
hvortil vel ogsaa maa regnes Singhalesisk i
den sydlige Halvdel af Ceylon; Pushtu ell.
Afghansk regnes rettest til den iranske
Klasse. »Den ind. Klasses« Sprog er i
Hovedsagen analytiske, men med mange Levninger
af gl Fleksion (navnlig i Sindhi og Marathi)
og Tilløb til Agglutinering og ny Fleksion. De
omfatter en umaadelig Mængde Dialekter;
desuden er der i ethvert ind. Sprog 3—4 forsk.
Sprogformer, ogsaa i skriftlig Anvendelse efter
de forsk. Befolkningslag. De nedstammer i
det hele fra det uddøde Sanskrit, et
udpræget fleksivisk Sprog, ell. mere umiddelbart fra
de ligeledes uddøde Prakrit’er, yngre
Sideformer til Sanskrit, til hvilket Prakrit’erne i
det væsentlige maa føres tilbage. Til
Prakrit’erne i videre Forstand hører ogsaa de sydlige
Buddhisters hellige Sprog Pali og Jaina’ernes
saakaldte (Ardha-) Magadhi, som endte
med at blive til Maharashtri; den
Prakrit-Form, som ligger de nyere Sprog
allernærmest, turde være det saakaldte
Apabhramça. Men mange fremmede Ord
er optagne saavel i Prakrit som i de
nulevende Sprog, især igennem Persisk (se
Hindi), og i den nyeste Tid igennem Engelsk.
Prakrit’s og de nyere Sprogs Ordforraad
bestaar af: a) Tatsama’er ɔ: uforandrede
Sanskrit-Ord, som enten har holdt sig uforandrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free