Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Eg - indiske Indskrifter - indiske Kamphøns - indiske Metode - Indiske Ocean
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indisk Eg, se Tectona.
indiske Indskrifter, fra svundne Tider, lige
op til Midten af 3. Aarh. f. Kr., er i de sidste
Aar opdagede i mange Egne af Indien, ogsaa
i Bagindien og paa de ind. Øer, og der er
særlig fra eng.-ind. Side draget Omsorg for, at
de Mindesmærker, hvorpaa de findes, bevares,
og at Indskrifterne udgives i tro og paalidelige
Gengivelser. Disse Indskrifter, der læses saavel
paa Klippeflader og Mindesmærker af Sten,
Metal o. l. som paa Mønter, er af den største
videnskabelige Værd, da de, ved Siden af de
kin. Pilegrimmes Rejseoptegnelser, næsten er
vor eneste paalidelige Kilde til Indiens ældre
Historie (se N. L. Westergaard, »Om de
ind. Kejserhuse« i »Vidensk. Selskabs Skrifter«
[1867—69]). Da de første gl. i. I. opdagedes,
kunde ingen tyde dem, hverken i Indien ell.
i Europa; men efterhaanden har man
overvundet Vanskelighederne, bestemt Tegnenes
Bet. og tolket Indskrifterne, takket være
James Prinsep’s banebrydende Arbejder 1837—
38. Foruden ham har en Række Forskere i
Tidens Løb bidraget til Tydningerne, saaledes
Lassen, Masson, Norris, Dawson, Wilson,
Cunningham, Burgess, Burnouf i Paris, Kern i
Holland, Bühler i Wien, Senart i Paris o. fl. a.
De i. I. er skrevne med to indbyrdes meget
forsk. Alfabeter, af hvilke det ene (Kharoshti)
hører hjemme i Nordvestindien og i de
tilstødende Egne af Centralasien, det andet (Brahmi)
findes udbredt over hele det øvrige Indien.
Det første, der er afledet af den aramæiske
Skrift, gik allerede af Brug i Oldtiden, og man
har ikke opdaget noget andet Alfabet, som
kunde antages at stamme fra det. Derimod har
det andet ind. Alfabet, Brahmi, der allerede
ved 250 f. Kr. er udbredt over næsten hele
Indien gennem de talrige fra Kong Açoka (s. d.)
stammende Indskrifter, og allerede dengang er
noget forsk. i de forsk. Egne, holdt sig i forsk.
Omformninger. Det er Stammoder til de forsk.
Alfabeter, der er i Brug og har været i Brug
i For- og Bagindien og paa Øerne (jfr
Devanagari). I. I. findes udgivne og tydede i Indian
Antiquary, Epigraphia Indica, Archæological
Survey o. fl. a. Skr. En Mængde er samlede i
Corpus Inscriptionum Indicarum. Om Skriftens
Oprindelse og Form, se Bühler, »Indische
Palæographie« (1896; i »Grundr. d.
indo-arischen Philologie«) og Samme, On the origin
of the Indian Brahma-Alphabet, 2. Udg. (1898);
jfr A. C. Burnell, Elements of South-Indian
Palæography, 2. Udg. (1878); J. F. Fleet,
Indian Epigraphy. The inscriptional bases of
Indian historical research (1907).
(V. S.). D. A.
indiske Kamphøns, se Høns.
indiske Metode (lægev.), se plastiske
Operationer.
Indiske Ocean, det Verdenshav, der ligger
mellem Afrika, Asien og Australien. Som
Grænse mod det atlantiske Ocean sættes i Alm.
Meridianen gennem Kap Agulhas (20° ø. L.),
som Grænse mod det stille Hav Meridianen
gennem Sydkap paa Tasmanien (146° ø. L.),
som Sydgrænse det antarktiske Fastland. I
dette Omfang har det i. O. et Areal af 73,3
Mill. km2. — Kyster. Den afrik. Kyst er
overordentlig fattig paa Indskæringer, og
ligeledes den australske. Kun mod N. udsender
det i. O. større Havarme ind mellem Asiens
Halvøer, saaledes Aden-Bugten, der ved
Bab-el-Mandeb-Strædet staar i Forbindelse med det
røde Hav, det arab. ell. indopersiske Hav, der
ved Ormus-Strædet staar i Forbindelse med
den pers. Havbugt. Forindiens Vestkyst er rig
paa naturlige Havne og har to større
Indskæringer: Katsch-Bugten og Kambay-Bugten. Fra
Ceylon adskilles Forindien ved Manaar-Bugten
og Palk-Strædet. Den tredie store Havbugt er
den bengalske Bugt mellem For- og Bagindien.
Denne danner mod Ø. Martaban-Bugten og
staar ved Malakka-Strædet i Forbindelse med
det sydkinesiske Hav. Talrige Stræder sætter
det i. O. i Forbindelse med Indhavene mellem
de ind. Øer. De vigtigste er: Sunda-Strædet
mellem Sumatra og Java, Lombok-Strædet
mellem Bali og Lombok, Timor-Havet mellem
Timor og Australien. Ved Bass-Strædet endelig
skærer Havet sig ind mellem Australien og
Tasmanien. — Paa Øer er det i. O. temmelig
rigt. Foruden Madagaskar findes i det
vestlige Del af Oceanet de vulkanske
Øgrupper: Comorerne og Maskarenerne
samt Koraløerne: Aldabra, Glorioso,
Providence, Amiranterne og
Seychellerne og som Fortsættelse af Afrikas
Østhorn endelig Sokotra. I den nordlige
Del af Oceanet ligger Ceylon, Koral-Øerne:
Lakkadiverne, Malediverne og
Tschagos-Øerne og endelig i den
bengalske Havbugt de vulkanske Øgrupper:
Andamanerne og Nikobarerne. Den østlige
Del af Oceanet er omtr. uden Øer, idet der
kun findes de ubetydelige Koraløer:
Keeling-Øerne og Jule-Øen. Mod S. findes
Øgrupperne: Prins Edvards-Øerne,
Crozet-Øerne, Kerguelen og de to Vulkaner:
St Paul og Ny-Amsterdam. —
Dybdeforhold. Den østlige Del af det i. O.
danner et dybt Bækken, hvor der mellem
Australien og Keeling-Øerne er maalt 6460 m. En
særlig dyb Rende, Sunda-Graven,
strækker sig langs Kysten af Sumatra, Java og de
smaa Sundaøer; her er i kort Afstand fra
Kysten maalt 7000 m. En undersøisk Ryg, hvor
Dybden er mindre end 3000 m, strækker sig
fra Forindien til Maskarenerne. Foruden en
Del Øgrupper bærer denne Ryg de mærkelige
Banker Saya de Malha og
Nazareth-Banken. Paa den første er Minimaldybden
49 m, medens sidstnævnte bærer nogle Skær,
Cargados. Mellem denne Ryg og Afrikas
Kyst findes et Havbækken, hvor Dybden er
4—5 km. Den største Dybde er 5069 m. I
Mosambique-Kanalen mellem Afrika og
Madagaskar er Dybden mindre end 4 km. I den
sydlige Del af det i. O. strækker sig fra Afrikas
Sydspids en Ryg mod SØ. indtil Ø. f.
Crozet-Øerne med Dybder paa 2500—3000 m, medens
en Rende mellem Crozet-Øerne og Kerguelen
med Dybder paa 4,5—5 km sætter de nordlige
Bækkener i Forbindelse med et 5—6 km dybt
Bækken N. f. det antarktiske Fastlands Kyst.
Ø. f. St Paul og Amsterdam findes atter
ringere Dybder paa 2—3,5 km. I den sydøstlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
