Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Religion - indiskret - Indiskrødt - indisk Tidsregning - indisponeret - indisponibel - indisputabel - Indium - Individ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. Saadanne, som kun interesserer de litterære
og dannede Kredse; de skylder utvivlsomt
oplyste Mænd, navnlig Brahmaner, deres
udviklede Skikkelse; Udgangspunktet har været
Dyrkelsen af Folkets uforflygtigede gl. Guder, navnlig
Çiva og Vishnu og dennes
Inkarnationer (især Krishna og Rama), personlige
Guder med stærkt monoteistisk Tendens; men
den gennemførte panteistisk farvede
Monoteisme, den Amalgamering af
Sekterne, hvorved de optager næsten alle hinandens
ɔ: Brahmanismens Guder, og i alt Fald Gudens
Identifikation med det absolutte under Navnet
bráhman, maa skyldes Brahmanismens
Paavirkning; denne Skikkelse af i. R. kaldes
Hinduismen ell. Ny-Brahmanismen;
Veda’erne og de vediske Guder kender den kun
af Navn; de vediske Ofre er bortfaldne; i dens
højere Former bruges overhovedet ikke blodige
Ofre; ved »Befrielse« forstaas nærmest
Salighed; Vejen dertil er Hengivenhed
(bhakti); som ovf. angivet har den ikke blot
ikke kunnet fortrænge, men maa tværtimod
relativt anerkende Folkets lavere Religionsformer,
og dens sammensatte Oprindelse giver sig i det
hele til Kende ved en karakteristisk Vaghed i
Hovedtankerne, noget, hvori dens Lighed med
i. R.’s første Fremtrædelsesform falder mest
umiddelbart i Øjnene; den kan maaske snarest
karakteriseres som en svag, panteistisk farvet,
meget inkonsekvent Deisme; trods mange
Opblusninger, fremkaldte af en lang Rk.
Reformatorer ell. Sektstiftere (guru),
forfalder den stadig paa ny, og Moralen staar hos
mange af Sekterne overordentlig lavt; bedst
synes det i saa Henseende at staa til hos de
af Muhamedanismen ell.
Kristendommen paavirkede, nærmest unitariske
Sekter. Jfr. i øvrigt Hinduisme; om det
overdrevne Selvplageri, praktiseret af moderne
Asketer ell. Fakirer, se Yoga og Yogi’er.
(S. S.). D. A.
indiskret (lat.), uforsigtig, paatrængende,
taktløs, aabenmundet. Indiskretion, Brud
paa Tavshedspligt, Sladderagtighed.
Indiskrødt, se Engelskrødt.
indisk Tidsregning. Hinduernes Aar er et
siderisk Solaar, i Sydindien delt i
»Solmaaneder«, i Nordindien baade i Sol- og
Maanemaaneder (se ind. Astronomi). Til
Aarsangivelser benyttes nu alm. enten
Vikrama-Æra’en (sædvanlig betegnet Samvat,
begyndt 56 f. Kr.) ell. Çaka-Æra’en (ogsaa
kaldt Çalivahana’s Æra, beg. 78 e. Kr.); nu
oftest sammen med Aarstallet efter den kristne
Tidsregning. De sydlige Buddhister regner fra
Buddha’s Død (som de sætter til 543 f.
Kr.); i Jaina’ernes Skr regnes fra
Mahavira’s Død, som Çvetambara’erne sætter til 526
f. Kr., Digambara’erne til 661 f. Kr. (andre
Steder, som det synes, anderledes); hertil
kommer den muhammedanske Tidsregning efter
Hedschra (622 e. Kr., beregnet efter fri
Maaneaar). I enkelte Lande er andre Æra’er i
Brug, saaledes den nepalesiske Æra (beg.
880 e. Kr.) og i Kashmir og: de tilgrænsende
Bjergstater Saptarshi- eller
Laukika-Æra’en (beg. 3076 f. Kr.). Tidsregningen fra
Kaliyuga’s Beg. (3102 f. Kr.) er ikke
længere i virkelig Brug. Tidligere brugtes ogsaa
andre lokale Æra’er, af hvilke den bekendteste
er Gupta-Æra’en (beg. 319—320 e. Kr.). I
Kosmologien (Purana’erne, etc.) regnes med
Brahmán’s Liv à 2 Parardha’er à 50
Brahmán’s Aar à 2 X 360 Kalpa’er (ell. Brahmán’s
Halvdøgn) à 14 Manvantara’er à
(gennemsnitlig) 1000/i4 Mahayuga’er à 12000 guddommelige
Aar = 4320000 menneskelige Aar (hvoraf 4/10
paa Krita-yuga, 3/10 paa Treta-yuga, 2/10 paa
Dvapara-yuga og 1/10 paa Kali-yuga (se
Brahmanisme, S. 812); men denne Beregning
fungerer her ikke som Æra, da dens
Udgangspunkt endnu ikke var fastsat; dette gjordes
først af Astronomerne, som fastsatte den
nuværende Kali-yuga’s Beg. til 3102 f. Kr. og
bruger Kalpa’en som astron. Periode. Hos Manu
siges Mahayuga’en at bestaa af 120O0 »Aar«;
men dette fortolkes som guddommelige Aar à
360 menneskelige. Om Cykler, se indisk
Astronomi. (Litt.: Lassen, »Ind. Alt.«,
og en Mængde Afh., navnlig af Kielhorn i
Indian Antiquary; se ogsaa Jacobi, H. G.).
(S. S.). D. A.
indisponeret (lat.), uoplagt, forstemt,
upasselig; indisponere, sætte i slet Lune,
forstemme. Indisposition, Forstemthed,
Ildebefindende.
indisponibel (lat.), uafhændelig, ikke til at
raade over i Øjeblikket.
indisputabel (nylat.), uimodsigelig,
ubestridelig.
Indium [’en’-], In = 114,8, er et metallisk
Grundstof, der blev opdaget 1863 af Reich og
Richter i Zinkblende ved Spektralanalysens
Hjælp. Det findes kun i ringe Mængde i visse
Zinkmalme. Selve I. er hvidt, metalglinsende,
blødere end Bly, har Vægtfylden 7,42 og
Smeltepunktet 176°. Det iltes i Luften og staar
i Spændingsrækken mellem Kadmium og Bly,
opløses langsomt i Saltsyre og i fortyndet
Svovlsyre, men let i Salpetersyre. I. optræder i sine
Forbindelser en-, to- og tregyldigt, men kun
de sidste er bestandige i vandig Opløsning.
Dikloridet, InCl2, en hvid, krystallinsk Masse,
der faas ved Ophedning af Metallet i en
Klorbrintestrøm, opløses saaledes i Vand til
Trikloridet, medens 1/3 af Metallet udfældes som
saadant, og paa tilsvarende Maade forholder
Monokloridet sig. Dets tregyldige Forbindelser
svarer i Sammensætning til Aluminiumsaltene,
og dets Sulfat danner med Ammoniumsulfat
en Alun med 24 Molekyler Vand. Gløder man
I. stærkt under Luftens Adgang, brænder det
med blaa Flamme til I.-Ilte, I2O3, som ved
alm. Temp. er lysegult. Indiumsaltene giver i
Spektret en intensiv blaa og en svag violet
Linie.
R. K.
Individ er enhver Helhed, hvis Dele staar i
et saadant lovmæssigt Forhold til hverandre,
at Helhedens væsentligste Egenskaber er
bestemt ved Delenes indbyrdes Forhold. Dette
gælder om Krystaller, der er Mineralrigets I.,
men særlig om Organismerne, alle levende
Væsener. En Krystals væsentligste fys.
Egenskaber: Sammenhæng, Varmeudvidelse og
Lysbrydning er netop bestemt ved Delenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
