Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 322 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indo-Australiere - Indobaktrier - Indobritiske Rige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indb. Desuden hører herhen Alfurerne paa
Øerne ved Banda-Havet og fl. Stammer i det
Indre af de andre ind. Øer. Mon-Khmer og
enkelte Smaastammer i utilgængelige Dele af
Bagindien og maaske Sydkina, Veddhaerne paa
Ceylon og de forsk. kolariske Folk i Forindien
(Santhal, Munda, Khol, Bhil o. a.). I.-A.’s
Legemshøjde er vekslende. Australiere og
Mundaer ofte over Middelhøjde, de indonesiske
Stammer derimod smaa. Hudfarven er
nærmest mørkt brun. Haaret er meget
karakteristisk: sort, lokket, forsk. baade fra
Mongolernes glatte og Negrenes spiralkrusede Haar,
mere mindende om Eranernes; ligesom hos
disse er ogsaa Skægvæksten rigelig. Hovedskallen
er lang, Øjenbrynsbuerne kraftigt
fremtrædende, Næsen indtrykket ved Roden, Hagen ofte
tilbage vigende. Jævnligt træder Partiet om den
brede Mund næsten »snudeagtigt« frem. Alle
Træk vidner om, at I.-A. er en ældgammel
Type, maaske den af alle nulevende Racer, der
staar den opr. Mennesketype nærmest.
Sprogligt synes alle asiatiske I.-A. at høre sammen
til en enkelt Æt, og et Slægtskab mellem de
kolariske og de australske Sprog er desuden
blevet formodet. Kulturelt hører I.-A. til de
lavest staaende Folk. Kun enkelte Stammer som
Alfurer, Mon-Khmer og Santhaler, der lever
nær op ad mere civiliserede Folkeslag, har
hævet sig over Jægernes Trin.
K. B.-S.

Indobaktrier kalder man gerne Folket i
det saakaldte indobaktriske Rige, der omtr.
midt i 3. Aarh. f. Kr. dannede sig i det østlige
Eran, og som temmelig hurtigt fik et ikke ringe
Omfang. En af Hovedstæderne i Riget var
Baktra (nu Balkh), hvor Alexander den Store,
ligesom i mange andre Stæder i de
tilgrænsende Lande, særlig Øst-Eran, havde ladet mange
Grækere tage Bolig. Det herskende Folk bestod
af Grækere, og Kongerne havde alle rent gr.
Navne. En af dem, Eutydemos, betvang
Nordvestindien, Femflodlandet (Pandshab), som hans
Søn og Efterfølger Demetrios ogsaa
beherskede. Men under denne samme Demetrios gik en
stor Del af Rigets vestlige Dele tabt, idet
Satrapen i Baktra, Eukratides, en virksom og
dygtig Mand, gjorde sig uafhængig og stiftede
et eget Rige. Der opstod snart her fl. gr.
Riger, der gerne laa i indbyrdes Krig, hvad der
svækkede den gr. Magt saaledes, at alle disse
Riger til sidst henimod 100 Aar f. Kr. blev et
Bytte for et N. fra kommende Folk, de
saakaldte Skyther (se Indo-Skythia). En af
de mærkeligste Konger over I. var Menandros,
der var en varm Ven af Buddhismen og derfor
lovprises i Nabolandenes senere buddhistiske
Litt., saaledes i Skr fra Thibet, hvor han
kaldes Milinda. For øvrigt flyder Kilderne til disse
Folks og Rigers Historie kun sparsomt. Vor
bedste Kilde er disse gr. Fyrsters Mønter.
Møntfundene giver os Vink om, hvilke Egne
vedk. Konger har behersket. (Litt.: Percy
Gardner, Greek and Skytic Coins from
Bactria and India in the British Museum [London
1886]; Lassen, »Indische Alterthumskunde«,
II).
V. S.

Indobritiske Rige [’en-] omfatter de
britiske Besiddelser i Forindien, Birma og
Belutshistan samt Aden, Sokotra og en Del
Protektorater i Arabien, medens Ceylon med
Malediverne danner en selvstændig Koloni.
Arealets og Befolkningens Fordeling paa de forsk.
Lande vil ses af flg. Tabel:

	km2	Indb. (1911)	Indb. pr. km2
Birma	597846	12115217	20
Assam	137303	6713635	49
Bengal	203822	45483077	223
Bihar og Orissa	215425	34490084	160
United Prov.	277810	47182044	170
Pandshab	256974	19583128	76
Nordvestgrænse-Provins	34751	2196933	63
Adshmir-Mervara	7021	501395	71
Bombay (med Aden)	318709	19672642	62
Centralprov.	258531	13916308	54
Madras	368619	41405404	112
Andamaner og Nicobarer	8140	26459	3
Kurg	4097	174976	43
Belutshistan	140445	414412	3
Delhi	1443	391828	271
Umiddelb. Besidd.	2830936	244267542	86
Assam	21900	346222	15
Vasalstater i:
Bengal	13967	822565	59
Bihar og Orissa	74195	3945209	53
United Prov.	13154	832036	64
Pandshab	94663	4212794	44
NV.-Grænse Prov.	65970	1622004	25
Belutshistan	208253	420291	2
Centralprov.	80737	2117002	26
Bombay	165401	7411675	45
Madras	27320	4811841	172
Sikkim	7298	87920	12
Kashmir	218670	3158126	14
Radshputana	334062	10530432	31
Baroda	21191	2032798	96
Central India Agency	200372	9356980	47
Haidarabad	214179	13374676	62
Maisur	76337	5806193	76
Vasalstater	1837669	70888764	36
Bhutan	51800	300000	6
Protekt. i Arabien	40300	140000	3
Sokotra	3579	12000	3
Ikke talte Omraader	95679	452000	5
I alt	4764284	315608306	70

Mellem de to Folketællinger 1901 og 1911 er
de umiddelbare Besiddelser vokset i
Folkemængde med 5,5 %, de tyndere befolkede
Vasalstater med 10,5 %. Stærkest har
Folketilvæksten foruden i Vasalstaterne været i
Birma, Assam, Bengal, Behar og Orissa, Bombay,
Centralprovinserne og Madras, medens der i
Unitedprovmserne, i Pandshab, i Kurg og i
Vasalstaterne under Pandshab har været Aftagen
i Befolkningen. I Henseende til Sprog var (1901)
221,2 Mill. Indoeuropæere, 56,5 Mill. Dravider,
11,3 Mill. tilhører den indokinesiske Sprogæt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>