- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
323

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indobritiske Rige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

3,2 Mill. hører til den khervariske (kolariske)
Sprogæt, 0,4 Mill. taler Mon-Khmer Sprog,
270000 taler europ. Sprog. Af mere end 300000
Mennesker hver tales 24 Sprog; desuden findes
mange Sprog, der kun tales af faatallige
Smaastammer i afsides Egne. Af mere end 10 Mill.
Mennesker hver tales Hindi, Bengali. Telugu,
Marabhi, Pandshabi, Tamil, Radshastani og
Kanaresisk. Af Religion var (1911) 217,6 Mill.
Hinduer, 66,6 Mill. Muhammedanere, 10,7 Mill.
Buddhister, 10,3 Mill. Aandedyrkere, 3,9 Mill.
Kristne, hvoraf 1,9 Mill. katolske, 3 Mill. Sikher,
1,2 Mill. Djainaer, 0,1 Parser, 21000 Jøder.
Muhammedanerne er talrigst og er i Flertal i
Induslandet og i den østlige Del af Bengalen,
Sikherne findes næsten kun i Pandshab.
Djainaerne i Bombay og Radshputana, medens de
Kristne er talrigst i Prov. Madras. Af
Aandedyrkere findes særlig mange i Bengalen, Behar
og Orissa og i Centralprovinsen. Buddhisterne
udgør det store Flertal af Befolkningen i
Birma, Bhutan og Sikkim, men findes ikke i de
øvrige Provinser undtagen som indvandrede
Fremmede. Uden for Induslandet, det østlige
Bengalen, Birma og Himalajastaterne udgør
Hinduerne overalt Befolkningens Flertal. —
Regeringsform. Statens Overhoved er
den eng. Konge, som siden 1877 fører Titlen
Kejser af Indien. Administrationen af det i. R.
ledes i England af Statssekretæren for Indien,
med Assistance af et Raad paa 10—14
Medlemmer, som udnævnes for 7 Aar, og af hvilke
mindst 9 skal have opholdt sig ikke under 10
Aar i Indien. Den øverste Myndighed i Indien
er Generalguvernøren, i Alm. kaldet
Vicekongen, som udnævnes for 5 Aar af Kronen.
Statsraadet bestaar af 6 Medlemmer foruden Chefen
for Militæret som ekstraordinært Medlem.
Regeringen udøves af 10 Departementer for
indenrigske Anliggender, udenrigske Anliggender,
Finanser, Hæren, offentlige Arbejder,
Skattevæsen og Landbrug, Handel og Industri.
Lovgivning, Oplysning, Jernbanevæsen. Statsraadet
kan udvides til et lovgivende Raad ved
Tiltræden af andre Medlemmer, dels udnævnte af
Vicekongen, dels valgte. I Spidsen for Prov.
staar Guvernører. En Del af Guvernørerne har
ved deres Side lovgivende Raad. Provinserne
deles i Divisioner og disse igen i Distrikter.
Kontrollen med Vasalstaterne udføres af
Residenter ell. Agenter. En Del af Vasalstaterne
hører ind under de enkelte Provinsers
Regeringer. Større Grupper af Vasalstater som
Radshputana og Central Indien danner
særlige Agentskaber, medens de største
Vasalstater har deres egen Repræsentant for den
ind. Regering. De indfødte Staters Stilling over
for Centralregeringen er meget forskellig. En
Del af dem indtager en ret selvstændig Stilling,
andre er mere afhængige. I 1911 var lokalt
Selvstyre indført i 715 Kommuner med 17 Mill.
Indb. Bevægelsen gaar stadig i Retning af at
udvide de Indfødtes Indflydelse paa
Administration og Lovgivning. For Oplysningen
gøres der meget. I hver Prov. findes et
Departement for offentlig Undervisning. Desuagtet
kommer kun 28,1 % af Drengene og 4,6 % af
Pigerne i den skolesøgende Alder i Skole, og
af Mændene kan kun 10,6 %, af Kvinderne
kun 1 % læse og skrive. Af Folkeskoler fandtes
1911 108144 Drengeskoler med 3,9 Mill. Elever,
12027 Pigeskoler med 0,7 Mill. Elever, foruden
37838 private Drengeskoler med 0,7 Mill. Elever
og 1762 private Pigeskoler med 71000 Elever.
Af Mellemskoler fandtes 5862 for Drenge med
0,8 Mill. Elever og 656 for Piger med 81000
Elever, 5236 Specialskoler for mandlige Elever
med 143000 skolesøgende, 582 kvindelige
Specialskoler med 31000 Elever, 174
Mandsgymnasier med 31000 Elever, 11 Kvindegymnasier
med 374 Elever. Der findes 5 Universiteter i
Calcutta, Madras, Bombay, Allahabad og
Lahore og desuden 8 tekn. Skoler. 1910 udgaves
1416 Aviser paa indfødte Sprog. Der udkom
i Indien 12046 Bøger, af hvilke 9934 paa
indiske Sprog. Retsvæsenet er ordnet forskelligt
i de forskellige Provinser. En Del har deres
egen Højesteret, for andre Provinser er
Højesteret i Calcutta den øverste
Domstol. En stor Del af Dommerne er
Indfødte. Hæren bestod 1913 af en britisk Hær
paa 75886 Mand og en indfødt Hær paa 159144
Mand. De højere Officerer i den indfødte Hær
er Europæere. Af Soldaterne var 63 %
Hinduer, 35 % Muhammedanere, Resten Sikher,
Kristne, Jøder etc. Desuden findes en frivillig
Hær af Europæere og Blandede paa 1461
Officerer, 29597 Underofficerer og Menige samt
5982 Kadetter. Vasalstaterne har deres Hære
under britisk Kontrol og tæller 20000 Mand.
Den i det i. R. gældende Mønt er 1 Rupi (1 Kr.
21 Øre) à 16 Annas à 12 Pies. Større Summer
regnes i Crores à 100 Lacs à 100000 Rupies.
Hovedentøed for Vægt er en Maund à 40 Sers.
1 Maund er i Bengalen 37,3 kg, i Bombay 12,7
kg, i Madras 11,3 kg. Allerede 1871 udstedtes
en Lov om Indførelse af et ensartet
Vægtsystem for hele Riget, men det blev aldrig
bragt til Udførelse.

Statens Indtægter. 1912—13 beløb
Statens Indtægter sig til 1190 Mill. Rupier,
Udgifterne til 1168 Mill. Rupier. Bl. Statens
Indtægter skal nævnes Forpagtningsafgift af
Grundejendom (Land Tenure), hvilken 1912—13
indbragte 319 Mill. Rupier. Iflg. ind. Anskuelse
tilhører alt udyrket Land Kronen; naar Landet
derimod er dyrket, indskrænker Kronens Ret
sig til at hæve en Afgift, der i Manu’s Love
fastsættes til 1/6, 1/8 ell. 1/12 af Afgrøden efter
Jordens Bonitet og det Arbejde, der kræves
ved dens Dyrkninig; der tilføjes dog, at Kongen
i Krigstilfælde ell. andre særlige
Omstændigheder ikke begaar nogen Synd ved at kræve
1/4. Den sædvanlige Afgift under indfødte
Hindufyrster har været 1/6, medens
muhammedanske Herskere ofte har taget Halvdelen af
Afgrøden ell. mere. Mellem Kronen og Bonden
stod imidlertid ved Briternes Overtagelse af
Landets Styrelse et større ell. mindre Antal
Mellemmænd: Zemindarer, Talukdarer og
Enamdarer, der samlede Indtægterne fra
større ell. mindre Distrikter, til Dels hinduiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free