Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indobritiske Rige - Indoeuropæere - indoeuropæiske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pandshab, Kashmir og Belutshistan. Petroleum
findes i rigelig Mængde i Øvre Birma og
Assam, i mindre Mængder i Pandshab og
Belutshistan. Den samlede Produktion beløb sig
1911 til 225,8 Mill. Gallons til en Værdi af
884398 £. Jern findes paa talrige Steder i alle
Provinser, men de eneste Miner, der drives i
større Stil, er Lejerne af Lerjernsten ved
Barakar i Bengalen. Tin findes i
Mergui-Distriktet i Nedre-Birma; Guld findes i nævneværdig
Mængde kun i Maisur. Kobber og Bly
forekommer hyppig, men udvindes kun efter en meget
ringe Maalestok. Diamanter findes fl. Steder i
Dekan, men Minerne er næsten udtømte.
Rubiner findes i Øvre-Birma, Stensalt
forekommer i Pandshab, Salpeter i Behar. Der
produceredes 1911 Guld for 2,2 Mill. £,
Manganmalm for 0,6 Mill. £, Salt for 0,5 Mill. £,
Salpeter for 0,2 Mill. £.
Industrien er væsentlig indskrænket til
Haandværk; dog er der i de senere Aar
begyndt at opblomstre en Fabrikdrift efter europ.
Mønster. Af Bomuldsfabrikker fandtes 1910—
11 i det i. R. 226 med 78984 Vævestole og
5961950 Tene. De beskæftigede 214149 Arbejdere.
Ligeledes fandtes 58 Jutefabrikker med 33169
Vævestole, 682527 Tene og 216390 Arbejdere,
4 Uldfabrikker med 3216 Arbejdere, 8
Papirfabrikker med 4694 Arbejdere, 24 Bryggerier,
som bryggede 4,2 Mill. Gallons Øl. Der fandtes
2251 Aktieselskaber med en Kapital paa 42,5
Mill. £.
Handel. 1911—12 udførtes for 2382,8 Mill.
Rupier, hvoraf Varer for 2279,0 Mill. Rupier,
ædle Metaller for 103,7 Mill. Rup. Af Udførslen
gik Varer for 576,4 Mill. Rup. til England, 223,9
Mill. Rup. til Tyskland, herefter kom Kina,
Japan, de forenede Stater, Frankrig, Belgien og
Ceylon. De vigtigste udførte Varer var
Bomuld (294,4 Mill. Rup.), Jute (225,6 Mill. Rup.),
Oliefrø (269,4 Mill. Rup.), Huder (139,3 Mill.
Rup.), i alt Raastoffer for 984,6 Mill. Rup.,
dernæst Ris (290,5 Mill. Rup.), Hvede (141,4 Mill.
Rup.), Te (129,5 Mill. Rup.), ialt Fødevarer for
603,2 Mill. Rup., Opium (130,8 Mill. Rup.), Jutevarer
(160,1 Mill. Rup.), Bomuldsvarer (97,8 Mill. Rup.),
i alt Garn og Tekstilvarer for 261,3 Mill. Rup.
Indførslens Værdi var s. A.: ædle Metaller for
534,7 Mill. Rup., Varer for 1440,6 Mill. Rup., i
alt 1975,3 Mill. Rup., heraf Varer for 864,5
Mill. Rup. fra England, for 94,7 Mill. Rup. fra
Java, for 89,5 Mill. Rup. fra Tyskland, for 52,9
Mill. fra de forenede Stater. Af de indførte
Varer var de vigtigste: Bomuldsvarer (495,7
Mill. Rup.), Metaller, Metalvarer og Maskiner
(201,0 Mill. Rup.), Sukker (119,3 Mill. Rup.). I
de ind. Havne indgik 1910—12 i udenrigsk Fart
4481 Skibe med 8,4 Mill. t, deraf britiske 2582
med 6,4 Mill. t, indobritiske 325 med 0,2 Mill.
t, Fartøjer af ind. Konstruktion 946 med 73000
t. I indenrigs Fart indgik 100483 Skibe med 15,4
Mill. t. Af Jernbaner fandtes (1912) 32839 Miles,
hvoraf 6874 Miles Statsbaner. 3974 Miles
tilhørende Vasalstater, 17949 Miles ejes af Staten,
men drives af Private, Resten Privatbaner, af
hvilke dog adskillige faar Statsunderstøttelse.
De fleste Baner har en Sporvidde paa 1,676 m.
Smalsporede Baner med Sporvidde paa 1 m,
0,757 m og 0,605 m findes ogsaa. 1912 fandtes
66923 Posthuse, der besørgede 876,8 Mill.
Breve, Brevkort og Postanvisninger, 52,6 Mill.
Aviser, 55,9 Mill. Pakker, 7,3 Mill. Vareprøver.
Af Telegraflinier fandtes s. A. 76578 Miles
Linier med 299343 Miles Traad, og der
besørgedes 14,7 Mill. Telegrammer. Historie, se
Indien. (Litt.: Report of the Census of
British India [1911]; Wilson, Irrigation in
India [Washington 1903]; Buckley, The
Irrigation Works in India [London 1905];
Fuller, The Empire of India [London 1913].
Desuden udgives aarlig: Reports on the various
provinces, Judicial and administrative Statistics,
Agricultural Statistics of British India, Report
on the Inspection of Mines in India, Reports on
Railways, Annual Statement of the Trade of
British India. Reports on Education in India
og flere).
M. V.
Indoeuropæere [’en-] (Indogermaner
Jafeter, Arier), Fællesbenævnelse for den
Folkeæt (ell., som nogle Etnografer siger, den
Folkegruppe), hvis vigtigste Særkende er de
indoeuropæiske Sprog.
Vilh. Th.
indoeuropæiske Sprog [’en-], ogsaa kaldte
indogermanske (det især i Tyskland
vedtagne Navn, først, som det synes, brugt af
Klaproth 1823), jafetiske eller
japetiske (dannet af Jafet, 1. Moseb. 10, i Lighed
med Semitisk af Sem; saaledes Rask fra omtr.
1819 og derefter hos de fleste danske
Sprogforskere, sjældnere hos andre, f. Eks. Tyskeren
Diefenbach) ell. ariske (især i England),
udgør tilsammen en vel begrænset Sprogæt, som
fra ældgammel Tid af har været udbredt over
største Delen af Europa og derfra strækker sig
ind over Persien til Indien, foruden at
herhenhørende Folk og Sprog ved nyere Erobringer
og Kolonisationer har bredt sig langt ud over
disse gl. Grænser, selv over Amerika og
Australien. Til denne Æt hører en Række af
Verdens vigtigste Kultursprog fra ældre og nyere
Tid, og ingen anden Sprogæt er kendt gennem
en saa lang og mangfoldig Udvikling som
denne. Intet Under, at den sammenlignende hist.
Sprogvidenskab i 19. Aarh. siden Rask’s og
Bopp’s Tid ganske særlig har fordybet sig i
Studiet af de i. S. og bragt dette til en
overordentlig Udvikling.
Den indoeuropæiske Æt omfatter flg.
Underafdelinger (Klasser ell. Stammer; se nærmere
de enkelte Art.); 1) de indiske Sprog
(Sanskrit med de dertil sig sluttende yngre
Sprogformer: Prakrit, Pali o. s. v. og de forsk.
nulevende Sprog i den større nordlige Del af
Indien); 2) de iranske (Zend, Oldpersisk,
Nypersisk, Ossetisk o. a.) (de ind. og iranske
Sprog sammenfattes ofte under
Fællesbenævnelsen de ariske, se Arier; 3)
Armenisk, nu eneste Repræsentant for en i
Oldtiden sandsynligvis mere udbredt
Sprogstamme; 4) illyriske Sprog, nu kun
repræsenterede af Albanesisk; 5) Græsk; 6) de
italiske Sprog (Latin o. a. Oldtidssprog
samt de fra Latin nedstammende
romanske Sprog); 7) de keltiske; 8) de
germanske (gotiske); 9) de baltiske
(Litauisk, Lettisk og det uddøde Preussiske); 10)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
