Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indobritiske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyrster ell. Høvdinger, hvem de
muhammedanske Herskere havde ladet beholde deres
Indtægter mod at svare en vis Afgift af deres
Distrikt. Andre var Skatteforpagtere ell.
Personer, hvem Herskerne havde tildelt
Indtægterne af et vist Distrikt som Løn for Tjenester,
og som alle andre Stillinger i Indien blev disse
ogsaa arvelige. Ved disse Mellemmænd
forringedes Bondens Del af Jordens Udbytte
sædvanlig til 1/6 af Afgrøden og oversteg sjælden 1/5.
Efter Englændernes Overtagelse af Regeringen
er der forsøgt fl. Maader til at ordne
Forholdet mellem Bonden (Ryot), Zemindaren og
Regeringen. I Bengalen og Dele af
Præsidentskabet Madras (Northern Circars og Madura)
blev af Lord Cornwallis indført en Ordning,
iflg. hvilken Zemindaren er Jordens egl. Ejer
med Ret til at sælge sin Ejendom, men med
Forpligtelse til at svare Staten en vis Afgift.
I Præsidentskabet Bombay, Dele af Madras og
Prov. Berar saavel som i Birma har Bønderne
fra gl Tid selv betalt deres Afgift uden
Mellemmænd; de er derfor nu umiddelbare Fæstere
under Staten. I Nordvestprovinserne,
Centralprovinserne og Pandshab findes forsk. Ordninger
med ell. uden Zemindarer. Af de øvrige
Indtægter var de vigtigste Akcise (118,6 Mill. Rup.),
Told (96 Mill. Rup.), Overskud af Jernbanerne
(31 Mill. Rup.), Stempelafgift (73,6 Mill. Rup.),
Opiumsskat (54,3 Mill. Rup.), Saltskat (51,4 Mill.
Rup.).
Landbrug. Af Agerbrug og Kvægavl
lever 66,4 % af Befolkningen, af
Haandværk 21,7 %, af Statstjeneste og fri
Erhverv 4 %, 3,6 % er Tjenestefolk, 2,6 % lever
af Handel og Transport, 1,7 % af Kapitaler. I
de umiddelbare Besiddelser var (1911) 35,7 %
af Arealet tilsaaet, medens 7,6 % af Arealet
henlaa som Brakmark. I Bengalen, Behar og
Orissa, United Prov. og Bombay er omtr.
Halvdelen af Arealet besaaet, i Madras, Pandshab
og Centralprovinserne omtr. en Trediedel, i
Sind er derimod kun henved en Syvendedel af
Landet dyrket. Det afhøstede Areal var 253,4
Mill. Acres, men drages herfra de Arealer,
hvor der var avlet mere end een Afgrøde i s. A.,
blev det besaaede Areal 225,1 Mill. Acres. Af
dette Areal var 22,1 Mill. Acres kunstig
vandede. Vanding er især udbredt i de regnfattige
Egne i Pandshab, Sind og Radshputana. Naar
undtages visse Dele af disse Provinser, kan der
altid vindes en Afgrøde i Regntiden uden
Vanding, medens den anden Afgrøde i Tørtiden
kræver Vanding. Endelig kræver
Risdyrkningen Overrisling af Markerne, for saa vidt ikke
Risen dyrkes i Regntiden ved Flodernes
naturlige Oversvømmelse over Sletterne ved deres
Bredder. Allerede de ind. og muhammedanske
Fyrster har gjort meget for Landets Vanding,
og Englænderne har ved deres overlegne
Ingeniørkunst kunnet virke endnu langt mere til
Landets Gavn i denne Retning. Af forsk.
Vandingssystemer skal først nævnes Benyttelsen af
Flodernes regelmæssige Oversvømmelser, idet
Vandet ved Kanaler ledes ud over større
Arealer og forhindres i at opsamle sig i
Lavningerne og der danne Sumpe. Vanding ved Hjælp
af Floder anvendes overalt, hvor saadanne
forekommer, og Terrainet tillader det, saaledes
ved Indus, Ganges, Mahanadi, Godavari,
Kishna, Pennar og Cavery. I Pandshab er
betydelige Floder løftede op af deres Seng og ledede
ind i Kanaler lige ved Foden af Himalaja og
spredte over Sletterne ved et Net af Kanaler.
Selve Ganges føres efter at være ledet over i
sin Kanalseng først under en Flod, derefter
gennem en anden og endelig over en tredie
ved Hjælp af en lang Akvædukt. Kanalen har
paa dette Sted en Bredde af 50 m. Hele
Ganges-Kanalen har en Længde af 1500 km, hvortil
kommer Længden af Sidekanaler til Vandets
Fordeling. Den samlede Længde af
Kanalsystemer, der staar under Regeringens Kontrol,
er c. 50000 km, hvilke vander et Areal af over
30OO0 km2. En anden vigtig Kilde til Vanding
er Grundvandet, der er rigeligt og let
tilgængeligt paa de vidtstrakte Sletter ved Indus og
Ganges, og som skaffes op til Overfladen ved
Brønde. Især benyttes de i den centrale Del af
Sletten, mellem Delhi og Benares, idet
Grundvandet i Pandshab ligger temmelig dybt, og
Landet Ø. f. Benares har saa rigelig Regn, at
Vanding er unødvendig. Ligeledes er Brønde
benyttede i stor Udstrækning paa
Koromandel-Kysten. I en stor Del af Dekan, hvor
Undergrunden bestaar af det haarde Grundfjeld, der
umuliggør baade Kanaler og Brønde, danner
man kunstige Søer ved at opstemme Bække
ved Hjælp af en Dæmning tværs over den Dal,
hvori de løber. Fra disse Søer, de saakaldte
Tanks, vandes da det ndf. liggende Land. Der
avles sædvanlig, hvor Vandingsforholdene
tillader det, fl. Afgrøder om Aaret. Ved rationel
Drift og gunstige Vandingsforhold kan det
drives op til 4 Afgrøder i et Aar, men et saa stort
Antal er sjældent. Risen er den vigtigste
Kornsort i Bengalen og Birma, men dyrkes for
øvrigt i hele Riget, hvor Klima og Jordbund
tillader det. Hvede er Hovedkornsort i Pandshab,
Hirse i en stor Del af det indre Dekan.
Desuden dyrkes en Mængde Handelsplanter,
saaledes Bomuld i Bombay og Centralprovinserne,
Jute i Bengalen, Indigo i Nordvestprovinserne,
Kaffe i Dekans Bjergegne, Te hovedsagelig i
Assam, Opium i Bengalen og Malva, Kinatræ i
Nilgiri-Bjergene og Himalaja, Kokosnødder paa
Dekans Vestkyst, fremdeles: Sukker, Tobak,
Hørfrø, Raps, Jordnødder, Sesam. Af dyriske
Produkter er Silke det eneste betydelige.
Skovene leverer Teak- og Saltræ samt
Kardemomme. Særlig skovrige er Assam, Birma,
Bengelen, Centralprovinserne og Madras samt den
Del af United Prov., som ligger op til
Himalaja. Hele Skovarealet beløber sig til 80,6 Mill.
Acres ell. 13 % af Landets Areal.
Bjergværksdriften er ikke
betydelig. Kulproduktionen havde 1911 en Værdi af
2,5 Mill. £. De vigtigste Gruber ligger i Prov.
Behar og Orissa, særlig ved Ranigandsh,
Barakar, Karhabari og Giridih samt i Santalistan.
Ret betydelige er ogsaa Gruberne ved
Godawari i Prov. Madras, ved Varora og Mohpand
i Centralprovinserne og ved Umaria i
Centralindien. Alle disse Kul stammer fra
Gondvanaformationen. Kul fra Kridt- og
Tertiærformationen findes i Assam, tertiære Kul i Birma,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
