Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indra - Indragira - Indraprastha - Indrapura - Indre (Flod) - Indre (Departement) - Indre-et-Loire - indre Friktion - Indregistrering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aabenbaret et grammatisk System, som blev
fortrængt af det af Çiva for Panini
aabenbarede (se Burnell, On the Aindra School
of Indian Grammarians). Om andre Sagn
om ham jfr. Garuda og Marut’erne; om
hans Optræden i Mahabharata se
Holtzmann i »Zeitschr. d. deutsch. morgenl. Ges.«,
XXXII. Hvert Manvantara har sin Gudekonge:
Navnet I. bruges som hans Titel (endogsaa
som Daitya-Fyrsternes Titel, og i videste
Forstand om enhver Fyrste ell. ypperste i sit
Slags), og der tales derfor ofte om fl. Indra’er;
den nuværende har mange Navne, det
hyppigste maaske Çakra (Pali Sakko); den
næste skal være Bali. (Litt. [foruden det
citerede]: Hillebrandt i »Zeitschr. d.
deutschen morg. Ges.«, L; Hopkins i Journ.
Amer. Or. Soc., XVI; Samme: Religions of
India [1896] og Epic Mythology [»Grundriss
d. indo-arischen Philologie«], S. 122—41; A. A.
Macdonell, Vedic Mythology [smst.], S. 54
ff.; »Harivamça; Register til Wilson’s Overs.
af »Vishnu-Purana« ved Fitzedward Hall;
Muir, Orig. Sanskr. Texts).
(S. S.). D. A.
Indragira, Flod paa Øen Sumatra i
Ostindien. Den kommer fra Søen Sinkara og
kaldes i Højlandet Umbiling, paa Bjerglandets
Skraaning Kwantan og i Lavlandet I.;
den er sejlbar i sit nedre Løb og udmunder
med et Delta paa Øens Østkyst lidt S. f.
Ækvator. Dens Flodomraade udgør under Navnet I.
og Kwantan en Afdeling af det holl.
Residentskab Riouw.
M. V.
Indraprastha, se Dehli.
Indrapura ell. Korintji, Vulkan paa
Sumatra, i det nederlandske Residentskab
Benkulen, 3600 m høj.
M. V.
Indre [’æ.drö], Flod i Mellemfrankrig,
Biflod til Loire, udspringer paa Boussac’s
Plateau ved Grænsen af Departementerne Creuse
og Cher, løber med nordvestlig Hovedretning
gennem Departementerne Indre og
Indre-et-Loire, forbi Byerne Châteauroux og Loches,
og falder i Loire’s venstre Bred efter et Løb
paa 245 km. Den er omgivet af frodige Enge.
G. Ht.
Indre [’æ.drö], Dept i Mellemfrankrig,
dannet af Dele af de gl. Provinser Berry,
Orléanais, Marche og Touraine, grænser mod N.
til Dept Loir-et-Cher, mod Ø. til Cher, mod
S. til Creuse og Haute-Vienne og mod V. til
Vienne og Indre-et-Loire. 6906 km2 med (1911)
287673 Indb. ell. lidt over 41 pr. km2. I.
danner et Overgangsled mellem
Pariser-Bassinet og det fr. Centralplateau og er i
Hovedsagen en lav Højslette, der mod S. hæver sig
til over 400 m. Den sydlige, østlige og
mellemste Del af Dept er opfyldt af det
skovrige, forholdsvis lidet dyrkede Plateau
Boischaut, hvis Undergrund mest bestaar af
Granit og Skifer, gennemskaaret af dybe
Floddale. Mod N. ligger den frugtbare og
veldyrkede Kalkslette Champagne, mod V.
Brenne, der tidligere var opfyldt af Sumpe,
men nu ved Dræning forandret til frugtbart
Agerbrugsland. 62 % af I.’s Areal er dyrket,
over 13 % indtages af Græsgange, henved 12
% af Skov, Vinhaverne dækker 6898 ha.
Hvede, Havre og Boghvede er de vigtigste
Kornsorter. Af Vin frembragtes (1914) 410993
hl. Af værdifulde Mineraler findes sølvholdig
Blymalm, litografisk Sten m. m., men kun
Jernmalmbrydningen har Bet. Industrien er
ringe. Af Jernbaner findes 480 km. I. deles i
Arrondissementerne Châteauroux,
Issoudun, Le Blanc og La Châtre, 23
Kantoner og 245 Kommuner. Det danner ikke
noget selvstændigt Bispedømme, men hører
under Ærkebispedømmet Bourges. I militær
Henseende hører det til 9. Armékorps med
Hovedkommando i Tours.
G. Ht.
Indre-et-Loire [’æ.dr-e-’lwa.r], Dept i
Mellemfrankrig, bestaar af næsten hele den gl.
Provins Touraine samt mindre Dele af
Orléanais, Anjou og Poitou. Det grænser mod
Nordøst til Loir-et-Cher, mod Sydøst til Indre,
mod Sydvest til Vienne, mod V. til
Maine-et-Loire og mod Nordvest til Sarthe. 6158 km2
med (1911) 341205 Indb. ell. over 55 pr. km2.
Loire og dens Biflod Indre gennemstrømmer
Dept fra Ø. og forener sig nær Vestgrænsen.
I.-et-L. hører til Pariser-Bassinet, ligger
100—150 m o. H. og er gennemskaaret af mange
Dale. N. f. Loire ligger det stenede,
ufrugtbare Landskab Gâtine med Skove, Heder
og Smaasøer. Loire’s Dal er det frugtbare og
veldyrkede Landskab Varenne. Mellem
Loire og Indre ligger det bakkede
Champeigne med sine frodige Vinhaver. V.
herfor, mellem Loire og dens Biflod Vienne ligger
Véron, rigt paa Vin- og Frugthaver.
Derimod er Plateauet St Maure, S. f. Indre,
ret ufrugtbart; og S. herfor begynder det
sumpede Landskab Brenne, der under
samme Navn fortsætter sig ind i Dept Indre.
Af Arealet er 55 % Agerland, henved 9 %
Græsgange, henved 16 % Skov; Vinhaverne
indtager 35246 ha. Hvede, Havre og Byg er
de vigtigste Kornsorter. Der avledes (1914)
1501161 hl Vin. Der er ingen Minedrift, og
Industrien er uden Bet. Af Jernbaner findes
507 km samt 258 km Lokalbane. Dept deles
i Arrondissementerne Tours, Loches og
Chinon, 24 Kantoner og 282 Kommuner.
Hovedstaden Tours er Sæde for en
Ærkebiskop og Hovedkvarter for 9. Armékorps.
G. Ht.
indre Friktion, se Flydegrænse.
Indregistrering. Den moderne Ret
foreskriver i talrige Tilfælde, at Retsakter skal indføres
i offentlige Registre. Formaalet hermed er
enten at gøre dem offentlig tilgængelige ell.
tillige at underkaste dem offentlig Kontrol. Den
vigtigste Form for I. er Tinglæsning (s.
d.), som navnlig anvendes ved Retshandler om
faste Ejendomme. Beslægtet hermed er
Skibsregistret samt Ægteskabsregistret,
der ligeledes er bestemt til I. af Retshandler.
Af noget anden Karakter er
Handelsregistret, der navnlig er beregnet paa I. af
Firmaer og Selskaber, dog, at Aktieselskaber
optages i et særligt
Aktieselskabsregister. I. bruges endvidere m. H. t. Patenter,
Varemærker og Mønstre samt i en Mængde
andre Forhold. Det har været paatænkt at
oprette et alm. Folkeregister til I. af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
