Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indregistrering - Indre Holmedal - indre Linier - indre Lys - Indre Mission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personlige Forhold (Fødsel, Ægteskab, Død),
som nu i Reglen optages i Kirkebøgerne, men
denne Plan er endnu ikke gennemført. Inden
for Folkeretten har Versailles-Freden af 28.
Juni 1919 foreskrevet I. af Traktater, idet
man derved har villet modarbejde Indgaaelsen
af hemmelige Aftaler.
N. C.
Indre Holmedal, Herred, se Gaular.
indre Linier, se Strategi.
indre Lys (lumen intérnum) ell. indre
Ord (verbum internum) er en Betegnelse for
den indre Aabenbaring af guddommelige
Sandheder eller Beslutninger, som Mystikere og
Sværmere mener at faa uden Forbindelse med
den i den hellige Skr (det ydre Ord)
overleverede historiske Aabenbaring.
L. M.
Indre Mission, Menighedens Arbejde
under Nødsstand, hvor Embedets Gerning ikke
strækker til, for at vække de aandelig og
timelig Forsømte, de Ligegyldige og de Vantro
inden for Kristenheden til Tro og føre dem
tilbage til Kirkens Naademidler. Definitionen af
I. M. er vanskelig, fordi I. M. er nær beslægtet
med Menighedspleje. Subjektet er
i begge Tilfælde Menigheden, Midlerne kan
undertiden være de samme, fordi I. M. ogsaa
maa benytte Kærlighedsgerningerne, og
endelig kan Følgerne ofte være de samme,
fordi Menighedsplejen ligesom I. M. kan føre
Mennesker ind til bevidst Tro. Men alligevel maa
de to Begreber holdes ude fra hinanden.
Deres Formaal, deres Objekter og
Betingelserne for deres Eksistens er
nemlig forsk. Menighedsplejens Formaal er
direkte kun at vise Barmhjertighed, lindre den
timelige Nød. I. M.’s Formaal er at kalde
Mennesker til Tro paa Evangeliet.
Menighedsplejens Objekter er derfor de Fattige, Syge,
Fangne o. s. v., I. M.’s Objekter derimod
saadanne Mennesker, som, skønt de lever i
Kristenheden, ikke har Lejlighed til at høre
Kirkens sædvanlige Forkyndelse. Endelig er
Menighedsplejen noget normalt og konstant, idet
Kærlighedsgerninger nødvendigvis hører med
til Kirkelivet, medens I. M., som en af dens
Førere, Wichern, har udtrykt det, »arbejder
paa at gøre sig selv overflødig«. I. M. træder
nemlig til, naar Embedet ikke magter sin
Gerning, hvad enten dette nu skyldes Uduelighed
hos Embedets Bærere ell. en alt for stor
Arbejdsmark. Men netop denne Betingelse for I.
M.’s Eksistens medfører, at
Indremissionærernes Gerning maa udføres i Tilknytning til
Embedets og være Embedets underordnet, og naar
Nødsstanden er forbi, altsaa naar Embedet
magter sin Gerning, træder
Indremissionærerne tilbage.
Navnet »I. M.« er dannet for at betegne
Gerningen som Modstykke ell. rettere Sidestykke
til ydre M. Medens denne øves af Menigheden
over for Ikke-Kristne uden for Kristenheden,
øves »I. M.« over for Ikke-Kristne inden
for Kristenheden. Man er uenig om, hvorfra
Begrebet skriver sig. Fra tysk Side hævdes, at
Navnet først er blevet benyttet af Lücke i
Göttingen 1843 i Skr. »Die zwiefache, innere und
aüssere Mission der evangelischen Kirche«, men
Begrebet har dog snarere eng. Oprindelse. I
England træffer man Betegnelsen home
mission allerede 1819, og om der end er
Usikkerhed i Bestemmelsen af dette Begreb lige saa
vel som i Bestemmelsen af I. M., betegner de
dog i Hovedsagen det samme. Hvis man
bestemmer I. M. som ovf., træffer man først
Begrebet i 19. Aarh., dels altsaa i England,
dels paa Fastlandet. Hovedmanden paa
Fastlandet er Wichern, der ved et Kirkemøde i
Wittenberg 1848 holdt en flammende Tale, hvori
han slog til Lyd for I. M., og som hele sit Liv
igennem var Lederen af Bevægelsen i
Tyskland. Men for Wichern stod
Kærlighedsgerningerne som et nødvendigt Led af I. M., altsaa
sideordnede Ordets Forkyndelse. Derved skete
der en Sammenblanding mellem Begreberne I.
M. og Menighedspleje, og denne
Sammenblanding har holdt sig mange Steder, delvis ogsaa
i Danmark, men den har ikke været til nogen
Skade i Praksis, idet Kirken paa den ene Side
har trængt til begge Arbejdsformer, og I. M.
og Menighedspleje paa den anden Side kan
lempe sig efter hinanden og støtte hinanden.
Hvorledes virker I. M.? Den udsender
Lægprædikanter, der skal vidne om Evangeliet,
dels i særlige Missionshuse, dels paa Gader
og i Gaarde (»Gaardmissionærer«) ell. paa
offentlige Steder, for saa vidt Tilladelse gives.
Missionærerne arbejder ogsaa paa mere
specielle Omraader og driver f. Eks. den saakaldte
»Midnatsmission« i Prostitutionens Gader i de
store Byer, ell. de samler saadanne Mennesker,
hvis Virksomhed kan hindre dem i at høre
Kirkens normale Forkyndelse, f. Eks.
Fabriksarbejdersker. I. M. opretter dernæst
Søndagsskoler og Ungdomsforeninger, den udgiver
Blade og Bøger og kolporterer disse, og den
uddeler gratis Traktater og — til de Syge —
Blomster (den saakaldte »Blomstermission«).
Endelig driver den ogsaa den saakaldte
Sømandsmission, ɔ: forkynder Evangeliet for
Sømænd i fremmede Havne.
I Danmark findes to store Foreninger for
I. M. 15. Febr 1865 stiftedes »Kirkelig
Forening for I. M. i Kbhvn« ved Pastor J. C. R.
Frimodt’s Initiativ. Frimodt blev Foreningens
Formand. Baade han og senere Førere har
lagt megen Vægt paa Kærlighedsgerningerne
ved Siden af de før nævnte Arbejdsformer, og
under Frimodt’s Ledelse blev bl. a.
Magdalenehjemmet indviet 1877. Efter Frimodt’s Død
blev Stein Formand (1879—86), og under hans
Styrelse blev det store Missionshus »Bethesda«
indviet 1882. Efter Stein kom R. Volf (til
1899), Prof. P. Madsen (til 1905), Stiftsprovst
H. Hoffmeyer (til 1921) og Sognepræst C. J.
Holt. Foreningen virker kun i Kbhvn, men den
har der udrettet meget ikke alene m. H. t.
Evangeliets Forkyndelse, men ogsaa i Retning
af at fremhjælpe Menighedsarbejdet i det store
og hele. Den kirkelige Udvikling i Kbhvn er
imidlertid gledet mere og mere bort fra
Centralisation og fra Foreningsarbejde over i
lokalt Sognearbejde, samtidig med, at
Kirkefondet mere og mere har taget
Ledelsen. I. M.’s Betydning er derfor ikke saa stor
som tidligere, og Foreningens Missionærer er
i større ell. mindre Grad blevne knyttede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
