- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
359

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Industristatistik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Offentlige, af Ind- ell. Udlændinge o. l. Dernæst
vil der som Regel spørges om Personellets
Størrelse og Sammensætning, idet der særlig
skelnes mellem 1) Ejere ell. Bestyrere, 2)
Funktionærer og 3) Arbejdere: Mænd og Kvinder,
faglærte og ufaglærte, Fabriksarbejdere,
Ude-Arbejdere og Hjemme-Arbejdere; tillige søges
oplyst Arbejdernes Aldersfordeling, deres
Fordeling efter Fag- og Uddannelse o. l.
Fremdeles er af Bet.: Virksomhedens Maskinkraft
og dennes Art (Damp, Elektricitet o. s. v.),
Udstyrelsen med Arbejdsmaskiner, Produktionens
Mængde og Salgsværdi, den i Bedriften
indestaaende Kapital, fordelt paa fast Ejendom,
Maskiner, Lagre o. s. v. Det vil dog sjældent
forekomme, at I. behandler sit Stof ud fra alle
de Synspunkter, der her er angivet, ell. som
i øvrigt kan anlægges.

Materialet til I. fremkommer væsentlig ad 3
Veje: 1) ved alm., hele Industrien omfattende
Industritællinger ell. Bedriftstællinger, ved
hvilke der udsendes Spørgeskemaer til hver
enkelt Bedrift i Landet, og hvorved der
fremkommer en bestemt Rk. af Oplysninger for alle
Bedrifter, men vanskeligt lader sig foretage en
nøjere Indtrængen i det enkelte Fags specielle
Forhold, selv om det alm. Spørgeskema kan
ledsages af Specialskemaer for de enkelte
Industrier, f. Eks. ang. Produktionen. 2) Ved den
af det offentlige udøvede Kontrol med
Industrien af H. t. Arbejderbeskyttelsen (Arbejds-
og Fabriktilsynet) ell. Arbejderforsikringen
(mod Sygdom, Ulykker og Alderdom) ell. af
H. t. Beskatningen (Øl, Spiritus, Tobak, Sukker
o. s. v.) ell. endelig, f. Eks. af hygiejniske ell.
protektionistiske Hensyn (Margarinefabrikker,
Slagterier o. s. v.) foreligger der i de fleste
Lande periodisk tilbagevendende Oplysninger
af industristatistisk Art, særlig om
Virksomhedernes Antal, om Produktion og Afsætning
af de paagældende Varer, der er Kontrol
underkastede m. v. 3) Af mere enquêtemæssige, lokalt
ell. fagligt begrænsede Undersøgelser, der paa
et snævrere Omraade søger at trænge til Bunds
i Stoffet, foreligger der mangfoldige paa I.’s
Omraade, baade officielt og privat udgivne.
Det industristatistiske Stof, der oftest vil være
hentet fra forsk. Kilder, men først og
fremmest dog ved direkte Oplysninger fra de
paagældende Virksomheder selv, vil her oftest
være iblandet historiske, tekniske, merkantile
Oplysninger om den paagældende Industri,
saaledes at Vægten kun delvis ligger paa
Arbejdets statistiske Side.

Af mere fremtrædende Værker paa I.’s
Omraade, der tillige belyser det foran fremsatte
om dennes Art, skal for Danmarks Vedk.
nævnes: Industritællingerne af 1897, 1906 og
1914, der omfattede alle industrielle Bedrifter
i Danmark og foreligger bearbejdet i tre
statistiske Tabelværker. Her redegøres dels for
Antallet af Bedrifter i hvert Fag og hver
Faggruppe (Næringsmiddel-, Tekstil-, Beklædnings-,
Bygnings-, Møbel-, Læder-, Træ-, Metal-,
kemisk-teknisk og grafisk Industri), dels for
Bedrifternes Størrelse, regnet efter
Arbejdertallet, for Personellets Sammensætning,
Maskinkraften m. v. Til hver Tælling har tillige
været knyttet en Statistik om den industrielle
Produktion, til Tællingen 1906
Særundersøgelser vedrørende Arbejdsløn og Arbejdstid i
Industrien og vedrørende Hjemmeindustrien. Om
de statskontrollerede Produktioner (først
Brændevin, siden Sukker, Øl, Margarine og Tobak)
har der foreligget aarlig Statistik fra
Kontrollens Indførelse (for Brændevin dog først fra
1838), og fra 1917 foreligger tillige en aarlig
Statistik om Produktionen i en Række andre,
mere betydende Industrifag; om Pligten til at
afgive Oplysninger herom indeholdes
Bestemmelser i § 40 i Toldloven af 1908. Fremdeles
kan anføres de aarlige Beretninger fra
Arbejds- og Fabriktilsynet, de af Industriraadet
udgivne Industriberetninger (1906—14), hvis
Udgivelse kan ventes genoptaget, og af
Enkeltværker: Haandværks- og I. for Staden
Kjøbenhavn 1882 (udg. af Kbhvn’s Kommune) og
Bayer, »Dansk Provinsindustri« (Kbhvn
1885).

I Sverige har der allerede gennem mange
Aar været lagt adskillig Vægt paa I. Af
Kommerskollegiet udgives 2 aarlige statistiske
Beretninger »Industri« og »Berghanteringen«, der
under forsk. Betegnelser (de ældste hed
»Fabriker och Manufakturer«) og med noget forsk.
Indhold kan føres tilbage til 1858. Desuden
foreligger der meget indgaaende
Specialundersøgelser vedrørende Tekstil-, Beklædnings- og
Læder-Industri, Sveriges monterede Vandkraft
og Hjemmeindustrien. Norge har siden 1870
i Reglen hvert 5. Aar udg. Statistiske
Oplysninger om Norges Fabrikanlæg; fra 1895
afløstes disse Beretninger af en aarlig I., udg.
af Rigsforsikringsanstalten og omfattende alle
ulykkesforsikringspligtige Bedrifter og
Arbejdere med Oplysning om Antal Bedrifter og
Arbejdere, Løn, mekanisk Drivkraft m. v. En
særskilt Fabrikstælling, omfattende generelle
Oplysninger om Bedriften, Drivkraft,
Produktionen, Arbejdstid og -løn, afholdtes 1909 og
en særskilt Haandværkstælling 1910. Den
meget indgaaende Bearbejdelse af Materialet for
disse Tællinger foreligger i en Række Bind af
Norges officielle Statistik. Finlands I.
indeholdes væsentligst i de Publikationer, der har
foreligget aarligt siden 1884; 1909 fik denne
Statistik den Form, den havde, indtil
Urolighederne standsede Udgivelsen af Finlands
officielle Statistik, der dog nu kan ventes
genoptaget. Fra Tyskland foreligger en
Gewerbestatistik fra 1875 med Specialundersøgelser bl.
a. angaaende Anvendelsen af Maskiner, og en
meget omfattende I. indeholdes i de tre store
Tællinger: Berufszählung af 1882, Berufs- und
Gewerbezählung af 1895 og Berufs- u.
Betriebszählung af 1907. Under disse Tællinger indgik
ogsaa bl. a. Landbrugs- og Handelsbedrifter.
Efterhaanden som Erhvervslivet kompliceres
saa stærkt, og samme Ejer (f. Eks.
Aktieselskab) ofte driver Forretning baade inden for
Industri og Handel, maaske tillige inden for
Landbrug og Søfart, synes denne Form for
Tællinger at maatte afløse de i deres Formaal
mere begrænsede Industritællinger, i hvilke den
for det moderne Erhvervsliv saa karakteristiske
Bedriftskoncentration og Bedriftssamling under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free