Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Industristatistik - Industriudstillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fælles Eje ell. fælles Ledelse kun
ufuldstændigt kan komme til Udtryk. I de forenede
Stater er der i Forbindelse med
Folketællingerne hvert 10. Aar foretaget indgaaende
Undersøgelser paa I.’s Omraade. Som en Tælling
af usædvanlig omfattende Karakter skal endelig
fremhæves den belgiske Recensement
général des industries et des métiers af 1896, som
foreligger udg. i 18 store Bd. Andre Lande, som
f. Eks. England, og Frankrig, har ingen alm. I.
at opvise, men har beskæftiget sig med
visse Industrier, dog i Særdeleshed med
Bjergværksdriften.
J. D.
Industriudstillinger synes i deres
Oprindelse at kunne føres tilbage til 18. Aarh. og
skyldes dels de merkantilistiske Teoriers Lyst
til at belære gennem Fremvisning af nye
Genstande, dels den opvaagnende Storindustris
Trang til Reklamering. De Udstillinger, der
kendes fra 18. Aarh., og til Dels ogsaa de fra
19. Aarh.’s første Halvdel har dog ikke haft
mere end lokal ell. national Bet. Noget helt
andet blev det, da England i sine Bestræbelser
for at erobre Verdensmarkedet for sin Handel
og Industri aabnede Rækken af de senere saa
kendte Verdensudstillinger med Udstillingen i
London 1853. Den rummede Deltagelse fra alle
Verdens Lande og blev for Datiden en stor
Sukces, der hurtigt fandt Efterfølgere rundt om
i Verden. For den almene Bevidsthed er det
dog Frankrig, der er gaaet i Spidsen ved med
korte Mellemrum at holde Verdensudstillinger
i Paris, saaledes 1855, 1867, 1878, 1889, 1900.
Foruden disse er der ogsaa holdt
Verdensudstillinger i Wien (1873), i Philadelphia (1876),
i Chicago (1893), i Bryssel (1910), i San
Francisko (1915) o. fl. St. Det karakteristiske for
disse Udstillinger er, at de fra at være saa
godt som udelukkende I. snart gik over til at
omfatte andre Erhverv og desuden Kunst samt
blev knyttede sammen med faglige og
videnskabelige Kongresser og Møder af enhver Art.
Intet Under derfor, at I. er voksede i Omfang
fra Aarti til Aarti, og at de til deres
Indretning har slugt større og større Summer. De er
desuden fra at være anlagte som belærende og
reklamerende i meget stort Omfang tillige
blevne Forlystelsescentraler, saa at Besøget i lige
saa stor Grad er blevet baseret paa Nysgerrige
som paa Sagkyndige og Interesserede. Intet
Under, at der af denne Grund har rejst sig
en stærk Opinion mod I., støttet af
Storindustriens voksende Ulyst til at ofre de ofte
kolossale Summer, som dens Deltagelse kostede.
En meget stærk Udstillingstræthed har derfor
gjort sig gældende, saa meget mere som
Industrien i vor Tid med dens Kæmpefirmaer kun
har liden Trang til den Reklame, en
Udstilling byder. De er kendte nok i Forvejen og
deltager som Regel kun for Prestigens Skyld.
Tendensen i de sidste Aartier gaar derfor ogsaa
mere og mere i Retning af at forlade de alm.
altomspændende Verdensudstillinger og i St f.
organisere Specialudstillinger paa enkelte
Omraader, idet man med Rette har gjort
gældende, at Udviklingen paa alle tekn. og
videnskabelige Felter i vor Tid er saa stor, at hvis de
skulde rummes paa een stor Udstilling, maatte
denne blive saa kæmpemæssig, saa at den alene
af den Grund vilde blive umulig. Rækken af
disse Specialudstillinger er allerede meget stor,
som de sidste kan nævnes den grafiske
Verdensudstilling i Leipzig 1914 og den
internationale Byudstilling i Lyon 1914.
Danmarks Deltagelse i den hele Række af
Verdensudstillinger har, om end ikke stor i
Omfang, saa dog altid været interessant og
repræsentativ, især paa det sidste har man lagt
Vægt. Danmark har deltaget i saa godt som
alle Verdensudstillinger, lige fra den i London
1851 til den i San Francisco 1915.
Organisationen af I. skræver et enormt
Arbejde og et Sammenspil af en Mængde
Kræfter. I de allerfleste Tilfælde har Udstillingerne
været »officielle«, d. v. s., at de organiseredes
af det paagældende Lands Regering ved en
særlig dertil dannet Komité under Ledelse af
en Generalkommissær. Indbydelsen til de
enkelte Lande er derfor altid udgaaet til disses
Regeringer, der atter paa sin Side har nedsat
officielle Komiteer. P. Gr. a. denne
Organisation har Deltagelsen derfor ogsaa ofte haft
polit. Bet. og været planlagt ud fra et polit.
Synspunkt. Deltagelsen fra de mange forsk. Lande
medførte derfor ogsaa til sidst Nødvendigheden
af ensartede Regler for Ordningen af
Udstillingerne, for Bedømmelsen og for Uddeling af
Medailler og en Mængde andre Spørgsmaal, og
under Paavirkning heraf dannedes der 1907 en
international Udstillingsfederation, hvoraf de
fleste Lande blev Medlemmer (bl. a. ogsaa
Danmark). En 1912 i Berlin afholdt diplomatisk
Konference udformede nærmere en Række
internationale Regler for Udstillingsvæsenet.
Verdenskrigen, der udbrød 1914, har dog sikkert
for lange Tider slaaet saavel de internationale
Regler som de internationale Storudstillinger
ned.
I Danmark kan Udstillingerne føres tilbage til
1806, og igennem 19. Aarh. kan optælles en
meget lang Række I., baade i Kbhvn og i
Provinsbyerne. Deres Formaal har været baade at
belære og reklamere, hvorimod deres Omfang
var meget ubetydeligt og i Reglen kun af
Interesse for den By med nærmeste Omegn, hvor
de holdtes. Af stor Indflydelse har den Række
Udstillinger og »Forevisninger«, som
Industriforeningen i Kbhvn lige fra sin Stiftelse 1838
helt ned til Nutiden har holdt, idet der fra
disse er spredt baade Oplysning og Initiativ
viden om. Industriforeningen i Kbhvn blev
derfor ogsaa ganske naturligt den førende paa det
danske Udstillingsvæsens Omraade, og det er
den ell. dens Mænd, der har været de ledende
ved de store Udstillinger, Danmark har holdt,
samt ved Danmarks Deltagelse i udenlandske
Udstillinger. Den første betydende I. i
Danmark holdtes 1852 i Kbhvn i en paa
Christiansborg Slots Ridebane opført Træbygning; den
talte 752 Udstillere, men først de nordiske
Udstillinger i Kbhvn 1872 og 1888 kan siges at
have haft saa stort et Omfang, at de har spillet
nogen Rolle. Den første samlede 3673
Udstillere, 325 i Kunstafdelingen og 3348 i
Industriafdelingen, den anden 6082 Udstillere (480 i
Kunstafdelingen, 3436 i Industriafdelingen, 495
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
