Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Industriudstillinger - industriøs - Indvandring - Indvielse - Indvolde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Maskinafdelingen, 983 i Skovbrugsafdelingen
og 561 i Fiskeriafdelingen). Af større
Udstillinger i Danmark har siden da kun været afholdt
Landsudstillingen i Aarhus 1909.
I Norge, hvor den første I. afholdtes i
Bergen 1847, kan der ligeledes optælles en lang
Række I. Bl. de vigtigste af disse skal nævnes
Udstillingen i Drammen 1873, i Kria 1883, i
Bergen 1898, i Drammen 1901 og den store
Mindeudstilling i Kria 1914. I
Verdensudstillingerne har Norge deltaget lige fra Udstillingen
i Paris 1855.
R. B.
industriøs (lat.), flittig, opfindsom,
vindskibelig.
Indvandring, se Fremmede og
Fremmedpoliti.
Indvielse betegner Overførelsen af en særegen
Hellighedskarakter fra et religiøst Samfund til
bestemte Personer ell. Genstande. Den udgaar
fra en Person, der staar som Repræsentant for
Samfundet og i Kraft heraf tænkes som hellig. Og
den vender sig til andre Personer dels gennem
umiddelbar Paavirkning f. Eks.
Haandspaalæggelse, dels gennem visse stoflige Elementer,
der tænkes at indeholde en mysteriøs,
sakramental Kraft. Virkningen, den overførte
Hellighed, bliver baade bestemt paa negativ Maade
som en Renselse og paa positiv Maade som en
Erhvervelse af nye, højere Livskræfter. I alle
Religioner træffer vi paa saadanne symbolske
Handlinger, som gør Livet i dets mest
karakteristiske Former til Genstand for en
guddommelig Velsignelse. Og det er ikke blot
Menneskelivet, der saaledes helliges; det gælder ogsaa
om livløse Genstande. I den katolske Kirke
finder der I. Sted baade af Vand, Lys og Olie.
F. C. K.
Indvolde er en fælles Betegnelse for de
Organer, der har deres Plads i Bryst- og
Bughulen. Undertiden regnes ogsaa Struben,
Svælget og Tungen med til I., sjældnere ogsaa
Hjernen. I. er ved Hjælp af særlige Baand
ophængte paa ganske bestemte Steder i Bryst-
og Bughulen, og for med Lethed at kunne
forskydes mod hverandre ved Legemets ell.
Organernes egne Bevægelser er de beklædte med
serøse Hinder. Paa omstaaende Figurtavle er
Fig. 1 Bughulen aabnet forfra. (1, 2,
2 nederste Del af Brystkassen. 3, 4 Leveren.
Ved 5 ses lidt af Galdeblæren. 6 er et af
Leverens Ophængningsbaand. 7, 8 det store Net,
en Bughindefold, der som et Forklæde
dækker for Tarmene. 9 en Tyndtarmslynge. 10
opstigende Del af Tyktarmen. 11 Blindtarmens
ormformige Tilhæng. 12 nederste Del af
Tyktarmen [S. romanum]. 13 Urinblæren). — Fig.
2. Bughulen forfra, som Fig. 1, men
Nettet er borttaget og Leveren væltet opad, saa
man ser dens Underflade. (1, 2, 3 Leverens
Underflade. 4 Galdeblæren. 5 det runde
Leverbaand. 6, 7, 8 Mavesækken. 9, 10
Tolvfingertarmen. 11 det lille Net (en Bughindefold). 12
Milten. 13, 14, 15 Tyndtarmen. 16 Blindtarmen
med det ormformige Tilhæng [appendix, 17].
18—23 Tyktarmen. 24 Urinblæren). — Fig. 3.
Bughulen forfra, som Fig. 2, men
Tyndtarmen er skaaret bort (ved 13 og 15), saa
man ser dens Krøs (14, 14). Mavesækken (7,
9, 6) er slaaet i Vejret, saa man ser
Bugspytkirtelen (11). De øvrige Tal har samme Bet.
som i Fig. 2. — Fig. 4. Bryst- og
Bughulen aabnet forfra; Tarmkanal,
Lever, Milt, Bugspytkirtel er fjernede fra
Bughulen, saa man ser Organerne paa dennes
bageste Væg. Grænsen mellem Bug- og
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
