Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indy, Paul Marie Vincent d' - inedita - in effectu - ineffektiv - in effigie - ineksakt - ineksigibel - inept - Inerti - Inertimoment - Inés de Castro - Inesit - in essentiali - inessentiel - in expensas - Inexpressibles - in extenso - in extremis - in facto - infallibel - Infallibilitet - infam - infandum, regina, jubes renovare dolorem - infans - Infant - Infantado, Pedro Alcántara de Toledo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komponist af moderne Retning udmærker I. sig
ved ren og fornem Stil og fin tekn.
Udarbejdelse (ikke mindst Orkestration) mere end ved
stærk Oprindelighed.
W. B.
inedita (lat.), uudgivne Skrifter.
in effectu (nylat.), i Virkeligheden.
ineffektiv (nylat.), uvirksom, uden Virkning.
in effigie (lat.), i Billede. Henrettelse i. e.,
ɔ: Tilintetgørelse af et Billede af den
Domfældte, der har unddraget sig Straffen ved
Flugt.
H. H. R.
ineksakt (nylat.), unøjagtig, skødesløs,
efterladende.
ineksigibel (nylat.), uinddrivelig.
inept (lat.), upassende, urimelig, smagløs.
Inerti, se Bevægelse.
Inertimoment, Et Legemes I. m. H. t. en
Akse er Summen af de Produkter, der
dannes, naar hver enkelt Massedel multipliceres
med Kvadratet paa sin Afstand fra Aksen. I.
benyttes ved Løsningen af fl. Opgaver i
Mekanikken, f. Eks. ved Beregning af et roterende
Legemes Bevægelsesenergi. Hvert Punkt i
Legemet har under Rotationen en Hastighed v,
der forholder sig som Punktets Afstand r fra
Aksen, saa man kan skrive v = rw, hvor w,
den saakaldte Vinkelhastighed, er numerisk
lig Hastigheden af et Punkt, hvis Afstand fra
Aksen er 1. En Massedel m, der ligger i
Punktet, har Bevægelsesenergien 1/2 mv2 = 1/2
mr2w2. Da w er fælles for alle Legemets
Punkter, kan Bevægelsesenergien udtrykkes som
1/2 w2 multipliceret med Summen m1r12 +
nm2r22 + . . . ., hvor m1 o. s. v. er alle de
Massedele, hvoraf Legemet bestaar, r1 o. s. v.
deres Afstande fra Aksen. Bevægelsesenergien
er altsaa 1/2 w2 I, naar I betyder Legemets
Inertimoment m. H. t. Rotationsaksen. —
Dividerer man I. med Legemets hele Masse m, faar
man en Kvotient, der er Kvadratet paa en vis
Linie, nemlig den Afstand fra Aksen, hvori
alle Legemets Dele kunde anbringes, uden at
I. forandredes. Denne Middelafstand kaldes
Legemets Gyrationsradius G, og I. er altsaa lig
mG2. ~ Bruger man Gram, Centimeter og
Sekund som Enheder for Masse, Længde og Tid,
faar man Bevægelsesenergien udtrykt i Erg.
Benyttes Kilogram, Meter og Sekund, bliver den
udtrykt i Wattsekunder (se Energi). For nogle
homogene Legemer, der har en geometrisk
Akse, anføres I. m. H. t. denne: 1) Retstaaende
cirkulær Cylinder: I = 0,5 mR2. 2) Kugle:
I = 0,4 mR2. 3) Retstaaende cirkulær Kegle:
I = 0,3 mR2. 4) Retvinklet firsidet Prisme:
I = 1/3 mR2. Her betyder R henh. Cylinderens
Radius, Kuglens Radius, Radius i Keglens
Grundflade og den halve Diagonal i Prismets
Grundflade. — For to parallelle Akser, hvoraf
den ene gaar gennem Legemets Tyngdepunkt,
gælder den simple Sætning I = I0 + ma2,
hvor I0 og I er de to I., henh. m. H. t. Aksen
gennem Tyngdepunktet og m. H. t. den anden
Akse, a de to Aksers indbyrdes Afstand. I. har
altsaa altid sin mindst mulige Værdi for en
Akse gennem Tyngdepunktet.
K. S. K.
Inés de Castro [i’næs-ðæ-’kastrå], se Castro.
Inesit (Rhodotilit), et triklint Mineral,
der bestaar af et vandholdigt Silikat af
Mangan og Kalcium, forekommer i røde, traadede
Masser ved Dillenburg i Nassau og Pajsberg i
Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.
in essentiali (nylat.), i det væsentlige.
inessentiel (nylat.), uvæsentlig.
in expensas (lat.), (dømmes) til (at betale)
Omkostningerne.
Inexpressibles [eng. iniks’presibə£, fr. inæks
præ’siblö] (»Unævnelige«) er en eng.
Pænhedsbenævnelse for Mandfolkebukser, der er gaaet
over i Fransk, hvor den kun bruges i Spøg.
in extenso (lat.), i hele sin Udstrækning,
fuldstændig, uforkortet (om et Citat).
in extremis (lat.), paa det yderste.
in facto (lat.), i Virkeligheden.
infallibel (nylat.), ufejlbar; Infallibilist,
Tilhænger af Ufejlbarhedsdogmet.
Infallibilitet (nylat.), Ufejlbarhed, særlig den
pavelige, se Vatikanske Koncil.
infam (lat.), æreløs, skændig; Infami,
Æreløshed, Vanære. Ved infamia juris forstaas den
retlige Æreløshed, som iflg. Loven er knyttet
til Begaaelsen af visse Handlinger; i Nutidens
Ret er dette Begreb næsten forsvundet, idet
Lovgivningen overlader det til den offentlige
Mening at afgøre, om en Handling er
vanærende. Begaaelsen af en vanærende Forbrydelse
medfører foruden selve Straffen navnlig
Fortabelse af Valgretten og forsk. andre offentlige
Rettigheder.
N. C.
infandum, regina, jubes renovare dolorem
(lat.). Du byder mig, Dronning, at genopvække
(Erindringen om) en usigelig Sorg (Vergil:
Æneiden II, 3). Indledningsordene til Æneas’
Beretning om Troja’s Undergang.
H. H. R.
infans (lat.). Inden for de p. Gr. a. Alder
umyndige Personer (pupilli ell. impuberes)
sondrede Romerretten mellem infantes (egl. de,
der ikke kan tale) ell. Børn indtil 7 Aar, og
dem, der var over Barnealderen (infantia
majores). De første betragtedes som savnende al
Fornuft (intellectum non habent) og var helt
umyndige i alle Retninger ligesom Afsindige;
de kunde derfor ikke engang paa egen Haand
indgaa Retshandler, der alene gik ud paa
at bringe dem Fordele, f. Eks. modtage
Gaveløfter —, hvilket derimod infantia majores
kunde. Der maatte derfor altid handles for
dem af andre, særlig af Værgen (tutor).
K. B.
Infant (sp. infánte, Hunkøn infánta
[»Infantinde«], af lat. infans, Barn), Titel for de yngre
Sønner og Døtre i den sp. Kongeslægt, selve
Tronarvingen fraregnet. I Middelalderen
brugtes dog Benævnelsen om alle Kongebørnene, ja
i det hele om unge Helte af ædel Stamme,
som de fra Heltedigtningen kendte »syv
Lara-Sønner«, los siete I. de Lara. Ogsaa i Portugal
er I. (brugelig om Prinser og Prinsesser af
Kongehuset. — Infantado kaldtes i ældre
Tid en I.’s Besiddelser; derfra stammer Navnet
paa en sp. Hertugfamilie, hvis Godser siges
opr. at have tilhørt en Prinsesse.
E. G.
Infantado [infan’taðå], Pedro Alcántara
de Toledo, Hertug del, sp. Statsmand
(1773—1841), gjorde sig tidlig kendt ved at bruge
sin store Rigdom til at grundlægge
Bomuldsfabrikker i Katalonien og fremme andre
nyttige Foretagender. Som en afgjort Fjende af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
