Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Infantado, Pedro Alcántara de Toledo - Infantadofaar - Infanteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godoy sluttede han sig nøje til Kronprinsen
(Ferdinand VII) og blev derfor Decbr 1807
tiltalt paa Livet som Deltager i en
Hofsammensværgelse, frifundet, men alligevel forvist fra
Madrid. Da Karl IV Marts 1808 maatte
nedlægge Kronen, blev I. Formand i Kastiliens
Raad og fulgte kort efter Ferdinand VII til
Bayonne i Haab om at opnaa Napoleon’s
Godkendelse af Tronskiftet. Da dette ikke lykkedes,
bøjede han sig paa Skrømt for Magten og
underskrev endog Opraab til Spanierne om at
gøre det samme. Han faldt dog snart fra og
tog virksom Del i Frihedskampen; men var
uheldig og tog 1809 Ophold i London, medens
hans Godser inddroges. 1811—12 var han
Formand for Regentskabet, men
modarbejdede som det konservative (servile) Partis
Leder den ny frisindede Udvikling. 1814
raadede han den hjemkomne Ferdinand VII til
ikke at stadfæste Forfatningen af 1812 og fik
paa ny Forsædet i Kastiliens Raad indtil
Revolutionen 1820. Decbr s. A. blev han forvist
til sine Godser; men efter de fr. Troppers
Indrykning blev han Maj 1823 Formand for
Regentskabsraadet og under den flg. Reaktion
Chef for den kgl. Garde, 1824 Generalkaptajn
og Oktbr 1825 Første- og Udenrigsminister. Dog
styrtedes han allerede Aug. 1826 af det
apostoliske Parti, fordi han ikke svarede til dets
Forventninger, og levede siden som
Privatmand.
E. E.
Infantadofaar, se Faar, S. 641.
Infanteri (af infánte, Dreng, Fodsoldat),
Fodfolk, er i alle Nutidens Hære
Hovedvaabnet saavel i Tal som i Bet. I.’s
Kampmaade paatrykker Tidstaktikken sit Stempel
(Linear-, Kolonne- og Tirailleurtaktik). Det er
det billigste Vaaben og er lettere at skabe
end de andre. Siden Indførelsen af Geværet
med Bajonet kan I. kæmpe saavel i Nær- som
i Fjernkamp, det kan optræde baade offensivt
og defensivt, saavel om Dagen som om Natten,
i ethvert overhovedet tilgængeligt Terrain,
og er i Stand til at drage fuld Nytte af
Terrainets dækkende og skjulende Evne, idet det
optræder saavel i sluttet som i spredt Orden.
Disse I.’s Egenskaber bevirker, at det er det
selvstændigste Vaaben, der, om fornødent, kan
gennemføre en Kamp alene uden
Understøttelse af de andre. Dets Kampkraft øges
imidlertid stærkt ved Forening med Rytteri og
Artilleri. Tildeling af Rytteri gør I.’s Optræden
sikrere, idet Rytteriet ved sin Hurtighed er i
Stand til at indhente rettidige Efterretninger
om Fjenden, og Artilleriet er p. Gr. a. dets
store Ildkraft i Reglen uundværligt for I. i
dets Kamp med en Modstander bag dækkende
Terraingenstande og i feltbefæstede Stillinger.
Nutildags har man i Hovedsagen kun eet
Slags Fodfolk, som man søger at gøre saa let
som muligt, om man end i fl. Stater endnu
har særegne Jæger- eller
Skytteafdelinger (Tyrolere, Bersaglieri o. l.), der
rekruteres af særlig dygtige Folk. Nutidens
Garder betragtes vel endnu som en Slags
Elitetropper, men uden særlig Uddannelse ell.
særlig Udrustning. Afdelingsbenævnelser som
Grenaderer, Musketerer og
Fysilerer findes endnu hist og her, men er kun
bevarede af Hensyn til Traditionen.
I. lider større Tab i Kampen og paa Marcher
end de andre Vaaben, dets Hovedkampform
er nu Skyttelinien, og kun
undtagelsesvis optræder sluttede Afdelinger i forreste
Linie. Skyttelinien indleder og gennemfører
Kampen, men den sluttede Orden beholder
dog sin store Bet. som Støtte for den spredte.
I.’s Formationer i sluttet Orden er Linie og
Kolonne. Den udstrakte Anvendelse af den
spredte Orden har gjort Uddannelsen og
Føringen vanskeligere, idet den stiller større
Fordringer til den enkelte Mands Selvtillid og
Dømmekraft, til hans Dygtighed i Anvendelsen
af Vaabnet og Terrainet og i
Afstandsbedømmelse.
I alle Hære inddeltes før Verdenskrigen I.
i Batailloner paa c. 1000 Mand.
Bataillonen deles i Reglen i 4 Kompagnier,
Kompagniet i 3—4 Delinger og endelig
Delingen i 2 Halvdelinger og i
Sektioner, der igen bestaar af Roder (2 Mand
bag hinanden). 2—4 Batailloner danner et
Regiment og 2 Regimenter en Brigade,
som er den største Vaabenenhed. Bevæbningen
var før Verdenskrigen i alle moderne Hære det
langt rækkende, lillekalibrede Magasingevær,
forsynet med Bajonet. — Ang. Inddelingen af
det danske I., se Danmark, »Hær«, S. 611,
om det norske I., se Norge, »Hær«.
Verdenskrigen vil imidlertid sikkert medføre
Ændringer i I.’s Inddeling og Udrustning.
Maskingeværet, der har spillet en saa
overordentlig Rolle i Verdenskrigen, og som før denne
holdtes i særlige Enheder, knyttede til større
Fodfolksenheder, synes nu at skulle indføres i
langt større Maalestok og indgaa i selve
Kompagniet paa den ene ell. anden Maade.
Ligeledes har Haandgranater og Geværgranater
ved Kampen om de faste Stillinger vist sig som
betydningsfulde Vaaben. Deres Anvendelse
kræver en særlig Uddannelse, og den vil
komme til at paavirke I.’s Organisation paa en ell.
anden Maade.
Nogen fast ny Form har man dog endnu ikke
for den fremtidige Organisation af Kompagniet,
men den vil komme, og allerede under Krigen
afveges fra den opr.
I.’s Bet., Formationer, Bevæbning og
Kampmaade har været underkastet store
Svingninger. Allerede Grækerne skelnede mellem svært
Fodfolk, Hoplitterne, bevæbnede med lang
Lanse, Sværd, Hjelm samt Harnisk, og let
Fodfolk, Gymneter og Psilitter,
udrustede med Bue, Slynge ell. Kastespyd og uden
Dækvaaben. Det svære Fodfolk kæmpede i
dybe Opstillinger, den gr. Falanks, 4—16
Geledder dyb, medens det lette Fodfolk indledede
Kampen i spredt Orden. Under Perserkrigene
forøges det lette Fodfolk, og Aar 400 f. Kr.
opstaar et nyt Slags Fodfolk, Peltasterne,
der, saavel hvad Kampmaade som Bevæbning
angaar, var en Mellemting mellem det svære
og lette I. Det makedoniske I. bestaar ligesom
det gr. af 3 Slags og med lgn. Bevæbning og
Kampmaade. Romerne, der i Beg. kæmper i
en falankslignende Formation, indfører omtr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
