Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Infanteri - infantil - Infantilisme - Infarkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannede en Brigade og 2 Brigader en
Division. Der lagdes en uhyre Vægt paa
Salveskydningen, der under Fremrykningen navnlig
afgaves som Pelotonssalver. Taktikken
er Lineartaktik. Lykkedes det ikke at fordrive
Fjenden ved Skydning, skulde Bajonetten
anvendes.
Den fr. Republiks og det første fr.
Kejserdømmes I. opstilledes ligeledes paa 3 Geledder.
Napoleon holdt paa, at man kun skulde have
eet Slags Fodfolk, men desuagtet findes i hans
Hære saavel let som svært Fodfolk, og 1804
indfører han et Voltigeurkompagni
ved hver let Bataillon. Inddelingen var omtr.
som tidligere. Hvad Kampmaaden angaar,
kommer Kolonnen nu til at spille en større og
større Rolle. Til Angreb skulde Kolonnen
bestaa af een Bataillon, dannet af 8 Kompagnier
med 2 i Fronten, den saakaldte
Divisionskolonne ell. colonne double. Ved
Bajonetangreb med Kolonnen fuldførtes Sejren, forberedt
ved Ild fra Skyttesværme og Ild fra
opdeployerede Batailloner. Det var de fr.
frivillige Batailloner, der under Republikkens
Kampe p. Gr. a. manglende Uddannelse gik ud
som Jægere i Terrainet, benyttende dette til
Skjul og Dækning, der gav Anledning til
Anvendelsen af stærke Skyttesværme. Over for
disse Tirailleursværme led Lineartaktikken
Nederlag, men det viste sig snart, at de lange
Skyttelinier ikke havde tilstrækkelig
Modstandskraft, men at den spredte Orden maatte
støttes af den sluttede — Kolonnen.
Tirailleurmasserne indskrænkedes nu mere og mere,
medens Bataillonskolonnen vandt i Bet.,
og denne ny Taktik udvikledes af Napoleon og
anvendtes af ham med Mesterskab.
1830—40 indføres
Perkussionsgeværet, og noget senere begynder Indførelsen af
riflede Forladegeværer — i
Preussen dog allerede 1840 riflede
Bagladevaaben, der viste deres Overlegenhed i Krigene
mod Danmark og Østerrig i den Grad, at I. i
Slutn. af 1860’erne overalt er bevæbnet med
riflede Bagladegeværer. Taktikken er indtil
dette Tidspunkt Kolonne- og Tirailleurtaktik,
men de forbedrede Skydevaaben bevirker, at
Bataillonskolonnen er blevet for tung, for
ubevægelig og for stort et Maal, hvorfor man i
fl. Stater og først af alle i Danmark
1842, senere i Preussen, indfører
Kompagnikolonnen, der indtil Krigen 1870—71
spillede en saa betydelig Rolle som
Kampenhed. Denne Krig viste imidlertid Umuligheden
af at bevare selv mindre, sluttede Led i
forreste Linie over for Bagladegeværets
fortærende Ild. Under Angrebet løb alt ud i
Skyttelinien, Kolonnens Bet. som Kampformation
forsvandt, den er nu kun
Bevægelsesformation og Reservoir for
Skyttelinien. Før indledede Skyttelinien Kolonnens
Angreb, nu ligger hele Afgørelsen i
Skytteliniens Kamp. Den ved de
smaakalibrede Magasingeværer og Maskingeværerne,
hvormed nu I. er bevæbnet, frembragte
intensive og raserende Ild har foranlediget, at
ogsaa Reserverne under Kamp optræder paa
eet Geled ell. i spredt Orden. Sammenholdet
gaar herved let tabt, og Føringen
besværliggøres.
Ønsket om at kunne give I. en større
Bevægelighed har ført til Forsøg med beredent
I., saaledes oprettedes det russ.
Dragonkorps 1825, der dog ikke svarede til, hvad
man havde haabet. Ofte har man i Krigene
anvendt kørende I. til Ledsagelse og
Understøttelse for Rytteriet, men et saadant I.
kan dog ikke følge Rytteriet og kræver en
uheldig Forøgelse af Trainet. I den senere Tid
fremtræder næsten i alle Hære cyklende
Infanteriafdelinger, der maaske under visse
Forhold vil faa Bet. i kommende Felttog,
navnlig de cyklende Rekylgeværafdelinger. Beredent
I. anvendes nu — særlig af Englænderne —
i Kolonikrigene, og i de større Hære er man
begyndt at uddanne mindre Fodfolksstyrker
som beredent I. De tildeles Armékorpsene,
hvor de skal anvendes som Melderyttere og
under Efterretnings- og Sikringstjenesten. Man
undgaar herved at svække Rytteriet ved
Afgivelser af Melderyttere til
Fodfolksafdelingerne og sikrer disse altid at have nogle tilmed
med Vaabnet kendte Ryttere, hvilket er af
stor Bet.
B. P. B.
infantil (lat.), barnlig, hørende til
Barndommen, benyttes i Lægevidenskaben ogsaa for at
antyde, at Udviklingen (af eet ell. fl. Organer)
er blevet staaende paa et tidligt Alderstrin.
Derfor: Infantilisme om Standsning af
hele Organismens Udvikling (se ndf.).
P. H.
Infantilisme kaldes en Tilstand, ved hvilken
Individet efter den normale Overgangsalder
(13—16 Aar) bevarer sin barnlige (infantile)
Karakter. Saadanne Individer er smaa, har
barnlige Proportioner, uudviklede Kønsorganer,
mangler den for Voksne normale Behaaring
paa Kroppen og i Ansigtet. I aandelig
Henseende er de legemligt infantile undertiden
normale, undertiden barnlige, Aarsagen til I.
kan være lidelser i Skjoldbruskkirtelen ell.
Hypofysen; ikke sjældent findes I. kombineret
med medfødt Hjertefejl, undertiden findes den
ved medfødt Syfilis. I mange Tilfælde er
Aarsagen ukendt. Behandling med Præparater af
Skjoldbruskkirtelen kan undertiden helbrede
ell. bedre Lidelsen.
K. H. K.
Infarkt (lat.) er et medicinsk Udtryk. Det
betegner egl. kun den tætte og ligelige
Tilstopning af Kanaler og Hulrum med en Substans,
hvilken da tilføjes som Tillægsord. Man taler f.
Eks. om et hæmorrhagisk I. i Lungerne ell. et
urinsurt I. i Nyrerne. Ved Tilstopning af en
Arterie, f. Eks. ved at en Blodprop sætter sig
fast deri, paavirkes Blodforsyningen i denne
Arteries Omraade. Stærkest Paavirkning
fremkommer der, hvis det er en Endearterie ɔ:
Arterien, sidder i Organets Periferi og afgiver
her den perifere Forsyning med Blod til et
begrænset Afsnit, medens der kun er meget
ringe Kommunikation med andre Arterier.
Blodet stemmes da op i den afspærrede Del,
der svarer til Arteriens Deling i Smaagrene,
hvilken Del sædvanlig har Form som en Kegle
med Basis mod Periferien. I. præsenterer sig
her som stærkt blodfyldt, mørkerødt og
undergaar forsk. Forandringer. Hvor der slet ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
