Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingres, Jean Auguste Dominique - Ingrid - ingrossere - Ingstad, Marcus Pløen - Ingul - Inguletz - Ingunarfrey - Ingur - Ingusher - Ingven - Ingvæoner - Ingø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legemsstørrelse (malede Kartons for Glasmaleri i
Ferdinandskapellet i Paris og Kapellet i Dreux),
af Historiemalerier: »Napoleons Apoteose«
(brændt), »Jomfruen fra Orléans« (Louvre),
»Vergil forelæser Æneiden«, »Ossian« (Roms
Quirinal), bl. Portrætterne hans berømteste:
Bertin ainé (1833), endvidere Mme. Devauçay
(1807) og Mme. de Senonnes (1814, Mus. i
Nantes), Portrætter af Grey Molé og Hertugen af
Orléans, Selvportræt (Ufizi). I.’s Statue er rejst
i Montauban et Monument for I. i
Kunstakademiets Vestibule i Paris. I Ordrup-Samlingen
et Par Prøver paa hans Kunst. Paa den fr.
Udstilling i Kbhvn 1914 saas bl. m. a.
Brystbilledet af Mme. I. (1914) og den endnu
skønnere Tegning af samme (1835). (Litt.:
Biografier af Silvestre [1862], Merson [1867], Rey
[1867], Montrand [1869], Delaborde [1870];
B1anc, I., sa vie et ses ouvrages [Paris
1870]; Momméja, La jeunesse de I. [Gaz.
d. beaux-arts, 1898]; T. de Wyzeva, »I.«
[1907]; Boyer d’Agen, »I.« [1909]; Reveil
udgav 1851 hans Værker i Omrids; G.
Duplessis 1896 Les portraits dessinés par I. [Paris];
H. Lapauze, Les dessins de J. I. du musée
de Montauban [1901]).
A. Hk.
Ingrid ell. Ingerid, nord. Kvindenavn,
oldn. Ingiriðr, maaske opr. Bet. »den fagre
Mø af Yngvin-Stammen« (se Ing); naar Navnet
nu findes i Dansk, er det som Laan fra Svensk
ell. Norsk, thi i Danmark er det allerede i
Middelalderen omdannet til Inger.
(A. O.). G. K-n.
ingrossere (nylat.), skrive med stor Skrift,
føre ind i Grundbøgerne (Skøde- og
Pantebøgerne).
K. B.
Ingstad [’ingsta.d], Marcus Pløen, norsk
Lærd, f. i Kria 18. Aug. 1837, d. smst. 17. Septbr
1918, Student 1854, cand. jur. 1861, kst.
Assessor i Kria Stiftsoverret 1863, konkurrerede med
L. M. B. Aubert om et Professorat i
Retsvidenskab — »Om Retshandlers Omstødelse p. Gr. a.
paafølgende Konkurs« i »Ugeblad f.
Lovkyndighed« IV (1864), S. 293 ff. —,
Universitetsstipendiat 1865, 1870 A. M. Schweigaards Efterfølger
som Prof. ved Kria Univ., 1880—91 ekstraord.
Assessor i Højesteret, 1877 Dr. jur. h. c. ved
Universitetet i Upsala. Som Docent stod I. i
første Rk., hans Forelæsninger over
Romerretten, der i Virkeligheden gav langt mere, end
Titelen lovede, har haft vidtrækkende Bet. for
Udviklingen af det juridiske Studium i Norge.
I.’s Lærdom var omfattende, vidtstrakt hans i
Kendskab til europæisk Retsvidenskab,
derunder ogsaa den nyere ital. romanistiske
Litteratur, men hans stærke Selvkritik virkede
hæmmende paa hans Produktivitet; hans
Forelæsninger cirkulerede i Kontratryk, men blev ikke
udgivne. Foruden nogle Anmeldelser o. l.,
offentliggjorde han, fremkaldt ved J. Sverdrup’s
Angreb i Odelstinget, »Om Romerretsstudiet. Nogle
Oplysninger og Forklaringer« (1876) og først i
en fremrykket Alder et Afsnit af sine
Forelæsninger »Om Leie efter romersk Ret.
Oversættelse og Forklaring af Digesternes 19. Bogs 2. Titel
delvis under Sammenligning med norsk Ret«
(1911). Efter I.’s Død udgav Edward Hambro
hans »Den romerske Obligationsrets almindelige
Del delvis under Sammenligning med norsk
Ret« (1920). I. er Forfatter af Skriftet Statement
of the right of The Norvegian Church Mission
by Schreuder to the Entumeni Station in the
Zulu Reserve (1886, med Supplement 1887), som
blev fremlagt for den britiske Koloniminister af
Missionskomiteen i Kria. (Litt.: Francis
Hagerup i »Tidsskr. f. Retsvidensk.« XXI
[1918], S. 440—41; E. Hambro i »Norsk
Retstidende« XXX [1919], S. 193-96).
Fz. D.
Ingul, Eni Gel, Flod i Sydrusland,
Guvernement Cherson, falder i Bugs venstre Bred
ved Nikolajev. Dens Længde er ca. 200 km, og
den har kun ringe Bet. for Skibsfarten, da den
løber gennemt et klippefuldt Terrain.
G. Ht.
Inguletz, Flod i Sydrusland, Guvernement
Cherson, udmunder i Dnjepr’s højre Bred oven
for Cherson elfter et Løb paa 250 km.
Sejladsen hemmes af Granitklipper.
G. Ht.
Ingunarfrey, et Navn paa Guden Frey; se
Ing.
Ingur, Ingura, Kystflod i Transkaukasien,
falder ved Anaklija i det sorte Hav.
G. Ht.
Ingusher [-sjər] (Galgai, Halha), et lille
Bjergfolk paa Nordsiden af Kaukasus hørende
til Tschetschensernes ell. Khisternes Familie.
De kalder sig selv Lamur og bebor Landet
NØ. f. Vladikaukas, ved Floden Sunža. Deres
Antal beløber sig kun til 30000. De er ivrige
Muhammedanere.
G. Ht.
Ingven [’en-], se Lyske; ingvinal, hvad
der hører til I.
Ingvæoner ell. Ingævoner, gammelt Navn
for angliske og nordiske Stammer. Paa
Oldengelsk kaldes de Ing-wine, d. v. s. »Venner af
Ing«; dertil svarer et oldnorsk Personnavn
Ingunn. Den mytiske Stamfader Ingve er
Broder til Istio og Irmin; Faderen er
Urmennesket Mannus, Søn af den af Jordens Skød
fremstaaede Gud Tvisto (se Istvæoner,
Mannus). Tyske Lærde fremstiller I. som
Angelsachser og Friser, med Udelukkelse af
Nordboerne, dog uden al Grund, idet ingen
Vidnesbyrd foreligger om Frisernes Tilhørighed,
medens I. efter de hjemlige Kilder fremfor alt er
Nordboer. I.’s Hovedejendommelighed er
Dyrkelsen af Guddommen Nerthus ell. Njord, som
Angler og Nordboer er fælles om. Anglernes
episke Horisont er rent nordisk, saaledes som
Grundtvig paapegede. Deres geografiske
Oldkvad Widsiþ kender nordiske Stammer helt op
til Trøndelagen, men af tyske knap nok
Angelsachsernes allernærmeste Naboer. I.’s Sprog
gik sikkert opr. ganske jævnt over i
Nabomaalene mod N. og S.; derfor kunde det som
Følge af politisk Sammenslutning umærkelig tabe
sig baade i Dansk og i Engelsk. Siden
Middelalderen tænkes I. udelukkende som Nordboer.
Ingwine er i Beowulfskvadet et Navn for
Danske; den sv. Kongeæt Skyvingerne bar det
tilsvarende Tilnavn Ynglingar og dyrkede Frey
som Ingve-Frey. Jfr G. Schütte, »Urjyske
Vestgermaner« (»Nord. Tidsskr. for Filologi«,
1918).
G. S-e.
Ingø, 20 km2 stor Ø yderst mod Havet i
Maasøy Herred, Finmark Fylke. Paa Øen er
I. Finnes og Gaasnes Fiskevær. Ved
Troldfjordsundet er den skilt fra Rolfsøen i S. Øen har
et Kapel og en Befolkning paa c. 420
Mennesker. Her var til 1904 Hvalfangerstation. Ved
I. Fiskevær opfiskedes der 1907 2 Mill. Skrei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
