Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Injektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
høj Grad forstærkes ved, at Dampen fortættes,
og altsaa Trykket i Røret synker. En
Dampstrøm vil være i Stand til at bringe Vand ind
i den samme Kedel, hvorfra den selv udgaar,
ja den kan endog drive Vand ind i en Kedel,
i hvilken der er højere Tryk, end den selv
strømmer til med. Dette ved første Øjekast
meget mærkelige Fænomen er en Følge af, at
Damp vil faa en langt større Hastighed ved at
strømme ud under et givet Tryk end Vand,
der udstrømmer under samme Tryk, og
Dampstraalen vil altsaa for hver Vægtenhed
indeholde en langt større levende Kraft end
Vandstraalen. Man kan altsaa bringe
Dampstraalen til at suge Vand ind i Røret — endog
fra en ikke ubetydelig Dybde — og rive det
med sig, idet den selv fortættes til Vand; den
saaledes dannede varme Vandstraale vil da
endnu have større Hastighed end den, hvormed
den vilde udstrømme af Kedlen, og vil saaledes
være i Stand til at trænge ind i Kedlen
gennem et Rør af passende Form.
Til Løftning af Vand, tykflydende ell. sure
Vædsker anvendes ofte Dampstraalepumper,
dels p. Gr. a. deres Simpelhed og Billighed,
dels fordi de kan udføres af syrebestandigt
Materiale, hvad alm. Pumper ikke saa let kan,
og endelig fordi de kan anbringes hvor som
helst, uden at der behøves at tilføres dem
nogen ydre Drivkraft. Naar Dampstraalepumper
anvendes paa denne Maade, kaldes de
Ejektører ell. Elevatorer. Fig. 1 viser en særdeles
simpel Form, særlig beregnet for Syre og
udført af Bly. Dampen kommer ind ved A, Syren
suges ind gennem en Krans af Huller ved B,
og Blandingen af Syre og Vand gaar ud ved
C. Som Regel bruges dog en lidt mere
sammensat Form, men ved urene Vædsker
foretrækkes den simpleste Form, da Forstoppelse
her er saa godt som udelukket. Ejektører
anvendes ogsaa med en Vandstrøm i St f. Damp,
f. Eks. til Lænsning af Kældere, hvor
Trykvand fra et Vandværk haves.
I. kaldes Dampstraalepumpen navnlig, naar
den anvendes til at bringe Fødevand ind i en
Dampkedel, og hertil har den ogsaa faaet sin
største Udbredelse. Da man kan gøre Brug af
den Opvarmning, som Vandet faar, ved at
Dampen fortættes, er Apparatet her særlig paa
sin Plads, og det er i sit Princip særdeles
fuldkomment, idet al den fra Kedlen med
Dampen tagne Varme atter tilføres den med
Vandet. Det maa dog bemærkes, at I. ikke kan
arbejde med meget varmt Vand, navnlig naar
den samtidig skal suge Vandet op fra en
større Dybde. Med koldt Vand kan I. suge indtil
6 1/2 m som Maksimum; men er Vandet
varmere, synker Sugehøjden, idet der maa
opsuges meget Vand, for at Dampstraalen kan
fortættes, og derved forringes Vandstraalens
Hastighed saa meget, at den ikke kan overvinde
Kedeltrykket. Naar derimod Vandet fra en
højere staaende Beholder kan løbe til I., kan
denne bringes til at arbejde med Vand paa
60°—70°, og da dette i I. opvarmes c. 50°,
tilføres det Kedlen med henimod 120°. I Alm.
tør man dog ikke anvende Vand over 40 à 50°,
og Fødevandet bør være rent, for at I.’s
indvendige Aabninger og Kanaler ikke skal blive
tilstoppede.
Fig. 2 viser en alm. I. til Dampkedelfødning.
Dampen træder ind ved A, Vandet ved B.
Dampen gaar først gennem en Tragt, der
lukkes med en Ventil, naar man ikke bruger I.,
og gaar derefter over i et Rør, der til begge
Ender er tragtformet udvidet. Forinden
Dampen naar dette Rør, blandes den med Vandet,
der kommer ind gennem den ringformede
Aabning mellem Tragten og Røret, og Vandstraalen
gaar gennem Ventilen ved Rørets nederste
Ende til Kedlen C. Gennem Hullerne midt paa
det dobbelt-tragtformede Rør træder, indtil I.
arbejder regelmæssig, noget Vand ud og løber
bort gennem Tuden D; Ventilen i denne Tud
holdes, naar I. arbejder, lukket ved den ydre
Lufts Tryk, der er større end Trykket i I.
uden om Vandstraalen.
For at naa den størst mulige Sugevirkning i
Forbindelse med det varmest mulige
Fødevand anvendes Dobbelt-I. (Kørting’s), d. e. to
I. inden for samme Kappe, saaledes anbragte,
at den enes Trykrum staar i Forbindelse med
den andens Sugerum; Vandet suges altsaa til
af den første I., medens den anden forøger
Trykket saa meget, at Kedlens Tryk kan
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
